En tidligere kongeby byder indenfor

Indtil for næsten 100 år siden havde Wittelsbach-kongerne deres regeringssæde i Münchens centrum. I dag er bydelen indtaget af menigmand, der sørger for liv og bevægelse på den gamle torveplads, i bryghuse og det nye indkøbs- og kulturmekka Fünf Höfe, mellem de royale bygninger på Residenzstrassse og i det imponerende kunstkvarter omkring Königsplatz.

Her er seks oplevelser, man ikke skal gå glip af i det centrale München.

1. Marienplatz

Det nygotiske hovedværk Neues Rathaus fra 1867-1908 dominerer Münchens hovedtorv, Marienplatz. Når rådhusuret falder i slag kl. 11 og 12, har alle på pladsen ansigtet vendt mod tårnet, og de fleste har kameraet fremme for at fange figurerne på klokkespillet, når de sætter sig i bevægelse, rundt og rundt i en drabelig ridderturnering og i den traditionelle Schäfflertanz, der får tilskuerne til at klappe.

Indenfor på rådhuset kan man komme med elevator op i det 85 meter høje tårn, der giver vid udsigt over byen, eller se moderne kunst i den smukke søjlehal, Rathausgalerie. Det er på pladsen uden for rådhuset, at der i december opstår en by i byen i form af det klassiske julemarked, som spreder højtidens dufte og stemning ud over det gamle torv.

På Marienplatz ligger også Altes Rathaus med den takkede gavl, bygget af Jörg von Halspach og indviet i 1474. I tårnet er der legetøjsmuseum med dukkestuer, ridderborge, biler og tøjdyr fra de seneste 200 år.

Midt på torvet står desuden Münchens mindste vartegn, en forgyldt statue af Jomfru Maria, himlens dronning, på toppen af en Maria-søjle. Figuren skulle egentlig have stået foran højalteret i Frauenkirche, byens domkirke, som blev bygget på Marienplatz i perioden 1468-88.

Tvillingetårnene på kirken er blevet nærmest synonyme med München, og den sengotiske bygning er som Altes Rathaus udtænkt af Jörg von Halspach. I krypten ligger biskopper og fyrster begravet, mens et mausoleum i kirkens kor rummer de jordiske rester af kejser Ludwig IV med tilnavnet Bayeren (1287-1347). Han blev overført til kirken i 1490.

2. Viktualienmarkt

Lidt tilbagetrukket fra Marienplatz ligger markedspladsen Viktualienmarkt, hvor man kan smage og købe sig gennem vin, honning og bayerske specialiteter som Weisswurst, Leberkäs og knasende sprøde Bretzeln (saltkringler). Flere steder vakuumpakkes lækkerierne, så de kan fragtes hjem som souvenirs.

Man kan også betragte det sanselige virvar over en øl under træerne på Biergarten am Viktualienmarkt, den mest centrale af Münchens Biergärten.

Maibaum (majstangen) rager op over torvet året rundt, og inde mellem boderne er seks brønde med statuer af folkekære bayerske skuespillere og komikere. Torvet ligger lige bag byens ældste kirke, Sankt Peterskirche, også kendt som Alte Peter og et populært sted at besøge pga. udsigten fra det 91 meter høje kirketårn, der nås via ca. 300 trappetrin.

3. Hofbräuhaus

Bevæger man sig videre nordpå fra Alte Peter, støder man på Hofbräuhaus, over hvis buede døre der med gotiske bogstaver står “Durst ist schöner als Heimweh” (Tørst er bedre end hjemve). Ein Muss i München med øl i litervis, tjenere i folkedragter og hornmusik for fuld udblæsning.

Både tørst og hjemve har man glemt alt om efter et par øl i Mass (1-literglas), et smil fra servitricen i stramt snøreliv og andet vers af fællessangen In München steht ein Hofbräuhaus – oans, zwoa, gsuffa! (én, to, drik!). Stemningen stiger og swinger i takt med de fem muntre musikere i Lederhosen, som blæser op til dans under flot udsmykkede, hvælvede lofter i de historiske rum fra 1589 med plads til 900 gæster. Ikke én fod står stille, og folk tager hinanden under armen og schunkler – svinger fra side til side.

4. Fünf Höfe

En kort gåtur fra det klassiske bryghus ligger Fünf Höfe, som er tegnet af de schweiziske prisvinderarkitekter Herzog & de Meuron. De har hægtet det indre af en karré af fredede bygninger sammen med stål og glas, så de lukker sig til et hele omkring fem gårde mellem Theatinerstrasse, Maffeistrasse, Kardinal-Faulhaber-Strasse og Salvatorstrasse. Dermed har de skabt Münchens mest eksklusive shopping-, kunst- og oplevelsescenter med butikker for mærkevarer som Armani, Max Mara og Patrizia Pepe. På Theatinerstrasse ligger byens dyreste mode-, smykke- og designbutikker.

Kunsthalle der Hypo-Kulturstiftung er også rykket ind på adressen med skiftende kunstudstillinger i et stort galleri med åbningstider, der matcher butikkernes, og inde i bygningen hænger bl.a. en kæmpemæssig spiralkugle af kunstneren Olafur Eliasson.

5. Residenz

Side om side med Fünf Höfe ligger den tidligere residens for kongeslægten Wittelsbach, som er knyttet uløseligt sammen med Münchens udvikling. Kejser Ludwig IV (Bayeren, 1282-1347) udbyggede byen til den størrelse, den havde indtil 1800-årene. Kurfyrst Maximilian I (1597-1651) byggede bl.a. slottet Alte Residenz, og senere flyttedes kongefamilien til større royale gemakker. Under kong Ludwig I, der regerede fra 1825 til 1848, voksede München til en metropol af internationalt format.

Residenz var Wittelsbach-kongernes knopskudte residens, indtil monarkiet blev opløst i 1918. Gennem næsten seks århundreder voksede anlægget, der i dag lukker sig om otte indre gårdrum. I Antiquariums lange, hvælvede bygning veksler nicher med antikke skulpturer med vinduer, der kaster blødt dagslys ind i det flotteste rum i Münchens tidligere kongebolig. I Residenzmuseum er størstedelen af kongehusets enorme antal gemakker åbne for publikum, og i Schatzkammer (skatkammeret) kan man se de kostbareste smykker og juveler samt kunsthåndværk fra det bayerske hof fra Middelalderen til Klassicismen.

Cuveilliés-Theater i slottets østfløj er bygget af François de Cuvilliés d.æ. 1751-53. Det er Tysklands fineste rokokoteater, og da interiøret under Anden Verdenskrig var bragt i sikkerhed, undgik det at blive ødelagt.

6. Königsplatz

Kong Ludwig I (1786-1868) elskede kunst. Det kunne ikke blive stort, dyrt eller pompøst nok, og kunst skulle alle have adgang til. Sådan opstod kunstkvarteret omkring Königsplatz, et af de første i Europa. Kvarteret er i dag mødested for et ungt, internationalt publikum, der gerne står i kø foran museerne sammen med kulturkræsne ældre.

Brygger Jacobsen var på flere måder inspireret af Glyptothek, som ligger centralt i Königsplatz-kvarteret, da han anlagde sit museum i København. I München var det dog kongen, der lod det tempellignende museum bygge til sine skatte, så hans undersåtter fra åbningen i 1830 fik en chance for at beundre dem. Den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen fik opgaven med at restaurere en del af værkerne, bl.a. glyptotekets skulpturer fra templet på den græske ø Égina, og han fik også straks en bestilling på en Adonis-statue i marmor, som den kunstelskende Ludwig I bare måtte eje.

De tre pinakoteker – Alte, Neue og Moderne – udgør en enestående trio, der dækker kunst fra Middelalderen til Modernismen. Alte Pinakothek har overblikket over billedkunsten fra Middelalderen frem til Rokokotiden. Her er billeder af den venetianske kunstner Tizian, af Rubens og af den hjemlige Albrecht Dürer. Museet blev bygget af Leo von Klenze i 1826-36 på initiativ af den samlerivrige konge.

Udstillingerne i Neue Pinakothek er centreret omkring 1800-tallet, bl.a. tysk romantiks mester Caspar David Friedrich, foruden Goya, van Gogh og Manet. Også andre europæiske mestre fra perioden er repræsenteret i form af portrætter og landskaber af de engelske malere Thomas Gainsborough og William Turner. Bygningen stod færdig i 1981, hvor den erstattede en tidligere museumsbygning, som ikke kunne reddes efter ødelæggelser under Anden Verdenskrig.

På Pinakothek der Moderne optager kunst, grafik, kultur og design hver en fjerdedel af Stephan Braunfels’ museumsbygning fra 2002, der afslutter Münchens ensemble af pinakoteker. Tidsmæssigt tager museet fat, hvor Neue Pinakothek stopper, dvs. med international kunst fra 1900-tallet og frem. På øverste etage er der maleri, skulptur og nye medier, bl.a. af de tyske ekspressionister i bevægelsen Der Brücke (bl.a. Ernst Ludwig Kirchner og Emil Nolde), af kunstnere fra Blaue Reiter (heriblandt Wassily Kandinsky) samt de næsten samtidige Bauhaus-kunstnere (som Paul Klee, Oskar Schlemmer og Lyonel Feininger). I stueetagen udstilles grafiske værker, bl.a. kobberstik, design og arkitektur.