Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kronik: Klimaekstremer – ingen overraskelse

Det varme klima samt den stigende hyppighed af klimaekstremer synes ikke længere udelukkende at kunne tilskrives naturlige variationer, skriver de to kronikører.

I historisk perspektiv er klimaet altid under forandring. Iskapper og gletschere har afsmeltet, og isbjerge revet sig løs, også før den igangværende globale temperaturstigning begyndte. Siden 1850 er klodens gennemsnitstemperatur steget med cirka 0,8 grader celsius – det første årti i det nye årtusinde var i gennemsnit det varmeste i den hen ved 150-årige periode, hvor systematiske temperaturmålinger har fundet sted. I Grønland var det første årti i det nye årtusinde ligeledes det varmeste og også det årti, hvor de fleste ekstreme varmetemperaturhændelser fandt sted.

At klimaet er blevet varmere, er forventet på grund af den fortsatte stigning i mængden af drivhusgasser i atmosfæren. Som dokumenteret af FN's klimapanel i 2007 er menneskenes udledning af drivhusgasser med 95 pct. sandsynlighed hovedårsagen til de igangværende klimaforandringer. Ingen nye videnskabelige resultater tyder på, at denne konklusion bliver svækket i den kommende FN-rapport, der udgives i 2013.

Med en fortsat stærk vækst i udledningen af drivhusgasser til atmosfæren forventes selv i de mere optimistiske klimaforudsigelser en udvikling hen imod et klima som i den seneste mellemistid (Eemtiden – for 130.000 til 115.000 år siden). Dengang var den globale middeltemperatur i gennemsnit omkring to grader højere end i dag. De mere dystre forudsigelser sigter mod en middeltemperatur, der er fire til fem grader højere end i dag. Beregninger med DMI's regionale klimamodel viser, at det for Grønland kan betyde op til 10 grader. Meget tyder på, at de beskrevne fremtidsudsigter vil blive til virkelighed, selv hvis en global begrænsning af drivhusgasudledningen (især CO*) til atmosfæren skulle blive realiseret inden 2020.

Med et nuværende CO2-indhold i atmosfæren på mere end 393 ppm og med en støt stigende koncentration på cirka to ppm pr. år er det nutidige niveau langt over det naturlige niveau for vor tid. Heller ikke tidligere varme klimaperioder gennem den seneste million år har haft lignende niveauer. Effekterne af den menneskeskabte påvirkning mod et globalt varmere klima bliver samtidig, at der lokalt og regionalt forekommer flere og stærkere ekstreme hændelser. Det er netop, hvad vi har været vidne til siden 1850. Lad os give et par eksempler på denne tendens i klimaekstremerne og det brede sprektra af afledte effekter – her specifikt i verdens koldeste egne:

I Nordvestgrønland brækkede et gigantisk isbjerg (cirka 120 kvadratkilometer eller svarende til Læsø) i juli i år af en af Grønlands største udløbsgletschere, Petermann Gletscheren. I 2010 vakte det stor opsigt, da et endnu større isbjerg på næsten den dobbelte størrelse rev sig løs fra Petermann Gletscheren. Afbræk som disse forekommer yderst sjældent i Arktis, hvor et lignende afbræk i 1968 udgør det eneste kendte eksempel. Det er nu imidlertid ikke alene fra indlandsisen i Grønland, der brækker gletscheris af. Inden for de seneste årtier er der ligeledes hyppigere end tidligere forekommet afbræk fra det antarktiske isskjold, primært i Vestantarktis.

Blot få dage efter afbrækket af kæmpeisbjerget i Nordvestgrønland var den grønlandske indlandsis udsat for en ekstraordinær smeltebegivenhed, hvor satellitobservationer fra den amerikanske organisation National Aeronautics and Space Administration (NASA) viste, at hele 97 pct. af indlandsisens overflade havde oplevet tøvejr indenfor få dage. På toppen af indlandsisen – 3.200 meter over havet – måltes en ny varmerekord på 2,2 grader og i alt fem dage med positive temperaturer. Det er uset inden for de seneste omkring 50 år, hvor målinger og overvågning løbende har været foretaget. Fra målingerne ved vi, at der i de senere år næsten årligt forekommer enkeltstående tøvejrsdage. I et længere perspektiv baseret på iskerneboringer ved vi med stor sikkerhed, at tøvejr på toppen af indlandsisen kun forekommer med over 100 års mellemrum.

Kangerlussuaq (Sdr. Strømfjord) i Vestgrønland var i juli ramt af pludselige og voldsomme smeltevandsmasser – en flodbølge – som smadrede en bro over en af de smeltevandsfloder, som leder smeltet is fra indlandsisen ud i havet. Hændelsen er blandt andet dokumenteret i videoklip på YouTube. Lignende momentane smeltevandsmasser blev også observeret i 1980'erne og igen i 2007, 2008 og 2010. De nåede ikke et tilsvarende ekstremt niveau som i år – da vandmasserne i juli 2012 var på deres højeste, blev vandføringen skønnet til at være cirka 3,5 millioner liter pr. sekund. Volumenmæssigt er det næsten dobbelt så meget som den hidtil højest målte værdi fra 2007. Disse vandmasser skønnes at være skabt af en kombination af ekstremt høje temperaturer og kollaps af smeltevandsfyldte magasiner og hulrum på og indeni indlandsisen – hulrum opfyldt af smeltevand gennem smeltesæsonen. Under alle omstændigheder var begivenheden voldsommere end noget, der har været observeret på stedet, siden lufthavnen blev anlagt under Anden Verdenskrig.

I Østgrønland forekom der i 2012 markant gletscherafsmeltning. Observationer viser, at tre ud af de fire største smeltebegivenheder siden 1995 har fundet sted inden for de seneste tre år.

Også havisudbredelsen i det arktiske polarhav var i sensommeren 2012 rekordlav ifølge opgørelserne fra National Snow and Ice Data Center (NSIDC) i Colorado, hvilket understreges af, at den hidtil laveste udbredelse observeret midt i september 2007 allerede var overgået mere end en uge før månedsskiftet fra august til september. I skrivende stund er den betydeligt lavere, cirka 15 pct., end den tidligere minimumsrekord fra september 2007.

Disse er eksempler på ekstremhændelser fra de nordligste polområde i sommeren 2012. Året er tidligere af klimaforskere forudset som et bemærkelsesværdigt år med ekstremrekorder.

Hyppigheden og omfanget af de omtalte og andre ekstremer gør, at hændelserne med stor sandsynlighed kan relateres til de forandringer, der sker i klimaet. Mere specifikt kan de polare ekstremer kædes sammen med ændringer i beliggenheden af de polare jetstrømme, som medfører, at varm luft sydfra i sommerperioden i større grad trækker op over Grønland og Arktis. Disse forandringer i jetstrømmene er i sig selv en sandsynlig konsekvens af et varmere klima.

I den amerikanske organisation National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) vurderes det, at den stigende hyppighed af ekstreme vejrrelaterede hændelser hovedsageligt kan forklares ud fra menneskeskabte klimaforandringer. En konklusion, som underbygges af en række forskningsresultater, som for nylig er fremlagt i tidsskriftet Bulletin of the American Meteorological Society (BAMS). Bemærkelsesværdigt er det også, at en i amerikanske medier hyppigt citeret forsker som Berkeley-professoren Richard Muller nu er kommet frem til en lignede konklusion. Han har ellers hidtil argumenteret stærkt for, at sammenhængen mellem menneskeskabt drivhuseffekt, klimaforandringerne og ikke mindst ændringerne i forekomsten og styrken af ekstreme hændelser ikke har været tilstrækkeligt videnskabeligt underbyggede.

Det varme klima samt den stigende hyppighed af klimaekstremer synes ikke længere udelukkende at kunne tilskrives naturlige variationer.

Vi ser nu forandringer, som vi ikke tidligere har registreret. En varmere atmosfære giver simpelthen vildere vejr. Med en fortsat stigende udledning af CO* påvirkes klimaet yderligere. Den globale middeltemperatur vil dermed sandsynligvis løbe fra den stigning på maksimalt to grader i dette århundrede, som er sat på dagsordenen som det øvre mål i de globale klimaforhandlinger.

Allerede nu er temperaturen mere end en tredjedel af vejen mod tograders målsætningen, og det er blot et spørgsmål om tid, inden den politisk udtalte tograders målsætning overskrides – med videnskabeligt dokumenteret høj sandsynlighed for en øget hyppighed af klimakatastrofer, -ekstremer og afledte effekter som dem, vi har været vidne til i sommeren 2012 til følge. Eller af begivenheder, som klart vil overgå dem: f.eks. en sommer helt uden havis i Arktis, hvilket vil virke som en selvforstærkende mekanisme med yderligere opvarmning til følge; eller udsigt til et stigende havniveau, som ifølge bl.a. DMI's egne vurderinger er skønnet til i værste fald at kunne nå hele 1,4 meter over det nuværende niveau i 2100 med udsigt til yderligere stigninger i de århundreder, der følger efter.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Eksansat i det offentlige hamsterhjul: Der er brug for et oprør mod systemet
Louise Lindhagen, cand.mag., selvstændig og kandidat til Folketinget (K), Nykøbing Falster
Jeg siger ikke, at alle akademikere i det offentlige laver uakademisk, unødvendigt arbejde, men desværre er der mange, der gør.
Overlæge om Sundhedsplatformen: Jeg vandrer stadig i fortvivlelsens dal
Hans Henrik Ockelmann, overlæge i retspsykiatri, Region Hovedstadens Psykiatri
Jeg havde blot håbet på, at jeg efter et år kunne se, at det trods alt gik den rigtige vej. Men det kan jeg ikke.
Kronik: Vi skal fri af integrationsjerngrebet
Samira Nawa Amini
På nogle punkter stræber ikkevestlige indvandrere og efterkommere mere efter tolerance, respekt og ligestilling end personer med etnisk dansk baggrund. Men hører vi om det? Nej.
Kronik: En motorvejsforbindelse over Kattegat er den forkerte vej at gå
John Holten-Andersen, lektor-emeritus ved Aalborg Universitet, medlem af miljøorganisationen Noahs, bestyrelse, Valby
De politikere, der støtter en motorvejsforbindelse over Kattegat, hævder, at det vil binde landet bedre sammen. Vel vil det ej. Det vil binde Aarhus og København bedre sammen.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Når lægen bliver til en dødsengel

Katrine Winkel Holm
En tilfældig læge fra Fyn skal ikke være herre over liv og død.

Blog: Jeg er bange for ulven og muslimer

Nauja Lynge
Medierne fodrer mest den onde ulv. Derfor er det Breaking News, når nogen bliver slået ihjel!

Blog: Forbyd omskæring af drenge

Harun Demirtas
Et barn må ikke blive et forretningsformål eller udsættes for et indgreb, som aldrig kan laves om, og som i høj grad kan krænke ens selvopfattelse.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her