Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Den danske regntid

København, Herning, Vodskov, Næstved og Roskilde er blot nogle af de steder i Danmark, der i løbet af sommeren var udsat for kortvarig intens regn.

Kendetegnet for de fem nævnte byer er, at de alle har været udsat for skybrud og enkelte steder efterfulgt af kraftig regnvejr: For at der kan være tale om skybrud, skal der på en halv time falde mere end 15 millimeter regn over et større område.

Af sommerens meget regnvejr står det kraftige skybrud over København den 2. juli klarest i erindringen. Det medførte blandt andet fyldte kloaksystemer og tusindvis af oversvømmede kældre og veje/viadukter, infrastrukturelle problemer samt materiel skade for mange millioner kroner.

Mest udsat var hovedstadsområdet, hvor Botanisk Have i indre København med 135 millimeter toppede skalaen. Mængden af vand, der faldt i indre København, svarede således til 135 liter pr. kvadratmeter eller omkring 13,5 gulvspande (af 10 liter) fyldt med vand pr. kvadratmeter (og for haveejerne 135 tons vand i en villahave på 1.000 kvadratmeter).

Ikke i de seneste 55 år er der af Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blevet registeret lignende intense nedbørsmængder, som der blev den 2. juli.

Juli var en udsædvanlig våd måned i Danmark og blandt de vådeste gennem tiden, hvor der lokalt faldt lige så meget regn, som der normalt falder i mere end fire almindelige juli-måneder (normalnedbøren for juli er 66 millimeter regn).

Med 108 millimeter i gennemsnit blev juli 2011 til den tiende mest våde måned siden 1874. Resten af sommeren fulgte trop og gjorde 2011 til den næstvådeste, og med en 1. oktober der blev den varmeste oktoberdag hidtil målt, fortsatte sommeren meget længe i år. Dette er i tråd med, at temperaturerne er steget siden observationer blev iværksat.

Dette aftvinger spørgsmålet: Kan skybruddene over Danmark relateres til global opvarmning, og hvad kan der forventes fremover?

Mange vil sikkert spørge, hvorfor vi overhovedet stiller det spørgsmål, for har vi ikke hele tiden sagt, at de omstillinger, vi ser i klimaet, kan relateres til de igangværende klimaforandringer som udspiller sig? Det er ikke muligt at give svaret helt uden forbehold, så lad os forsøge at gennemgå de problemstillinger, der ligger til grund for at stille dette spørgsmål.



Såvel globalt som i Danmark er den årlige middeltemperatur i gennemsnit steget, siden observationer blev iværksat. For Danmarks vedkommende er middeltemperaturen steget med omkring 1,5 grader celcius siden 1870.

Da varmere atmosfærisk luft kan indeholde mere vanddamp end koldere luft, kan der i princippet under de rette meteorologiske forhold nemmere opstå dannelsesbetingelser for f. eks. kraftige skybrud. Da det forventes, at middeltemperaturen fremover fortsat vil stige, så tegner der sig et billede af, at ekstreme nedbørshændelser sandsynligvis vil forekomme hyppigere i fremtiden og forventeligt blive kraftigere - men stadigvæk vil skybrudshændelser som 2. juli-hændelsen høre til sjældenhederne.

Disse forventninger bekræftes af modelsimuleringer. Nedbørsobservationer siden 1874 tyder på, at udover en stigning i årsnedbøren på omkring 100 millimeter i gennemsnit, så er de ekstreme nedbørshændelser siden da blevet kraftigere - hyppigheden synes ligeledes at være tiltaget. Men da der er tale om sjældne hændelser, er det ikke muligt inden for de statistiske usikkerheder at fastslå, om netop disse ændringer er så robuste, at vi kan udelukke, at de skyldes tilfældigheder. Hvorvidt skybrudshændelserne, den konkrete ekstremhændelse i hovedstadsområdet den 2. juli inklusive, kan relateres til den igangværende globale opvarmning, kan omvendt heller ikke afvises.

I et studie publiceret i tidsskriftet Nature (2011) af Pardeep Pall, University of Oxford, sammenholdes den menneskeskabte udledning af drivhusgasser med ekstreme vejrrelaterede hændelser - oversvømmelseshændelser - i England og Wales i efteråret 2000.

For at kunne sige noget videnskabeligt om betydingen af den menneskeskabte drivhuseffekt på sådanne enkeltstående vejrrelaterede ekstremhændelser og således også for skybruddet den 2. juli, er man nødsaget til at anvende klimamodeller. Der gennemføres to sæt eksperimenter:


hvor man medtager udledningen af drivhusgasser i atmosfæren, og


hvor drivhusgaskoncentrationen holdes konstant på det niveau, den havde omkring begyndelsen af den industrielle revolution.

Men for ikke at blive begrænset af, at man ikke kan sige noget om blot en enkelt hændelse i statistisk forstand, så simuleres vejrforholdene igen og igen for herved på statistisk vis at kunne sige noget om sandsynligheden for, at de pågældende hændelser kan tilskrives menneskelig påvirkning af klimaet.

I det omtalte Nature-studie kom Pall m.fl. frem til, at sandsynligheden for oversvømmelseshændelser i England og Wales i statistisk forstand øges, når udledningen af menneskeskabte drivhusgasser i det 20. århundrede tages i betragtning. Et sådan studium vil ligeledes være påkrævet for at kunne sige noget mere sikkert om denne sommers hændelser, trods det, at det engelske studie kraftigt antyder, at det kan være tilfældet, da de atmosfæriske forhold i England i det tidlige efterår ikke er afgørende forskellige fra dem, vi har i Danmark om sommeren. Men der er forskelle, dels fordi det pågældende studium omhandler nedbør i flere sammenhængende dage, dels fordi det grundlæggende regner mere i England, end i Danmark.

Vores forståelse af, hvordan kraftig nedbør øges i takt med at luften varmes op samt det forhold, at engelske kraftige nedbørshændelser (konkret i efteråret 2000) med stor sandsynlighed kan tilskrives menneskeskabt drivhuseffekt, peger på, at vi også bør kunne lægge den menneskeskabte drivhuseffekt til grund for, at vi netop har oplevet så kraftige skybrud, som vi har denne sommer.

Der er altså god grund til, at vi tager fat på at sikre os mod yderligere skybrud i fremtiden af den hårdeste slags, da intet for tiden taler for, at vi vil opleve, at mængden af drivhusgasser vil blive reduceret i atmosfæren.

Tværtimod øges mængden hurtigere, end man for bare få år siden troede muligt. Videnskabeligt set er det en udfordring at svare på, hvornår hændelser som i sommeren 2011 vil høre til det normale og ikke til sjældenhederne, som vi må erkende, at de hidtil har gjort.

Dertil er vores forståelse af fremtidens klima stadig for ufuldstændig, og det kræver mange eksperimenter for blot at kunne give et tilsvarende kvalificeret svar, som det Pall gav for England. Men udsigten tegner et billede af, at vi med fordel kan forberede os på at imødegå mere vand i kældrene. Sommeren 2011 bliver garanteret ikke den sidste med masser af vand fra oven.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Forsvar til discountpris – går den også fremover?
Peter Viggo Jakobsen, forsvarsakademiet, Center for War Studies, SDU
Historisk set er der intet nyt under solen i det nye forsvarsforlig. Hovedambitionen er at få forsikringspolicen i Nato så billigt som muligt.
Kronik: 1968-kommentatorer var kun tilskuere
Ilja Wechselmann, lektor og forskningsbibliotekar, Sønderborg
Krakilske kritikere ser tilbage i selvbetagelse over, hvad de på sidelinjen kan evaluere om et oprør, som de aldrig nåede om bord i. De er hævet højere over jordoverfladen, end oprørerne var.
Kronik: Debatten om Grønland i danske medier er uærlig
Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit
Der er i øjeblikket partier, som er parate til at kaste Grønland ud i en dyb økonomisk og social krise samt fjerne tæppet under den velfærdsmodel, som så mange i dette land nyder godt af. Men det er på ingen måde en mainstreamposition i grønlandsk politik.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er Søren Pind til fare for folkestyret?

Morten Uhrskov Jensen
Det kan han blive, hvis han fortsætter sine nuværende takter, hvor han ikke afviser censur på nettet.

Blog: Syrien er tabt - til russerne og iranerne

Naser Khader
Trumps utidige udmelding kan have opildnet Assads bror, den brutale Maher, lederen af republikanergarden, til en gang for alle at sætte en stopper for oprørerne med det kemiske giftangreb.

Blog: Tak, Abdel.

Christina Egelund
Det er stærkt, rørende og vigtigt. Jeg blev forleden rørt over et tv-program. Et program, hvor tv-værten Abdel Aziz Mahmoud beskriver sin kamp for at springe ud som homoseksuel. Og hvorfor så nu egentlig det?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her