Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Krystalnatten - dengang og nu

Er der grund til at frygte en gentagelse af Krystalnatten i Danmark, eller kommer truslen mod demokratiet og Danmarks minoriteter andetsteds fra? Forfatteren og historikeren Dan H. Andersen, der netop har udgivet en bog om Krystalnatten, giver sit bud set fra en lejlighed på Nørrebro i København.

Natten mellem den 9. og 10. november 1938 udbrød der en pogrom mod den jødiske befolkning i Det Stortyske Rige. Utallige private hjem og forretninger blev angrebet og i forskellig grad udplyndret og ødelagt. Hundreder af jøder blev myrdet eller begik selvmord, og tusinder blev pryglet og kvæstet.

Overalt blev synagoger og bederum ødelagt, ofte brændt ned. Om morgenen begyndte massearrestationer af jødiske mænd, og i alt 30.000 blev sendt i koncentrationslejr i kortere og længere tid. Her døde flere hundrede af dem af sygdom, mishandling eller blev myrdet. Folkeviddet eller styret selv gav begivenhederne navnet Krystalnatten efter de millioner af glasskår, der dækkede gaderne næste morgen.

Det tyske propagandaapparat hævdede, at begivenhederne var det tyske folks ”spontane” svar på mordet på den tyske diplomat Ernst vom Rath, som var blevet skudt om morgenen den 7. november i den tyske ambassade i Paris og døde to dage senere. Attentatmanden var en 17-årig polsk jøde ved navn Herschel Grynszpan, som havde boet hele sit liv i Hannover.

Samtidige udenlandske iagttagere, både journalister og diplomater, havde svært ved at se det folkelige og spontane i pogromen. De bemærkede, at politiet ikke greb ind, og brandvæsenets indsats indskrænkede sig til at se på og sikre husene omkring de synagoger, der blev stukket i brand.

Ikke mindst var det tydeligt, at ødelæggelserne og volden i overvældende grad blev begået af uniformerede unge mænd fra SA (Stormtropperne) og SS. Mange steder optrådte de efter ordre i civil, men folk bemærkede ironisk, at nok var de i civilt tøj, men de havde ens støvler på.

Jyllands-Posten berettede om begivenhederne under den sarkastiske overskrift ”Med en fuldkommen disciplineret Spontanitet blev der Landet over sat Ild på Synagogerne i den sene Nat.” Avisen, som ellers ikke var kendt for at være jødevenlig, var ikke i tvivl. Dette var jødeforfølgelse med det formål at »sulte og fryse Jøderne ud af Tyskland.«

Når det var muligt at organisere en pogrom med timers varsel, skyldtes det, at nyheden om vom Raths død for en jødisk morderhånd nåede Tyskland på den helligste af alle nazistiske mærkedage. Hvert år i begyndelsen af november samledes Nazitysklands ledere med tusindvis af menige i München for at mindes nazipartiets mislykkede kupforsøg den 9. november 1923, og i hele Tyskland var der møder og kammeratskabsaftener for partimedlemmer, SA-mænd og andre troende.

De fik i løbet af aftenen telefonisk ordre fra deres ledere i München til at angribe og afbrænde synagoger og ødelægge jødiske forretninger og private hjem. Senere i løbet af natten blev ordrerne suppleret med instrukser til Gestapo om næste morgen at begynde at arrestere 25.000 - 30.000 jødiske mænd, som skulle udvælges blandt de velstående og raske.

Det er med god grund, at man har set Krystalnatten som en afgørende station på vejen til Holocaust. Her opgav det nazistiske regime ethvert legalistisk dække og udløste en voldsbølge mod en minoritet, en voldsbølge, som blev efterfulgt af love, der endeligt umuliggjorde en jødisk eksistens i Tyskland.

Man må også sige, at når SA-mænd kan modtage et telefonopkald, der beordrer dem til at brænde en synagoge af, og de adlyder, er der ikke langt til at være vagt i en koncentrationslejr eller medlem af en af de Einsatzgruppen, der likviderede hundred tusinder af jøder bag fronten i Sovjet.

Kunne det ske i Danmark i vore dage? Er en begivenhed som Krystalnatten en mulighed i Danmark, som bør tages alvorligt? Nogle mener det og drager direkte sammenligning mellem Nazityskland og det ”fremmedfjendske” Danmark. De peger på den nuværende regering, samarbejdet med Dansk Folkeparti, indvandrer-flygtningepolitikken og ”tonen” i den offentlige debat.

Det er ikke mindst derfor, at markeringen af Krystalnatten i Danmark er i stigende grad blevet til en generel kritik af racisme, stram flygtningepolitik og retorikken mod minoriteter, frem for alt muslimer.

Det er påstande, der bør tages alvorligt, om end man jo godt kan frastødes af, at klagerne over tonen også kommer fra personer, der selv har anvendt de groveste, mest hadske og mest personlige udtryk i den offentlige debat. Nogle gange skabes der en mærkelig forbindelse mellem historikerens liv og det emne, han undersøger. For 10 år siden, nærmere bestemt søndag aften den 8. november 1999 stod jeg udenfor den ejendom på Nørrebro, hvor jeg bor. Jeg så skæret fra biler i brand, og jeg så urolighederne nærme sig. I et anfald af tåbelighed gik jeg hen for at se på, hvad der skete, og jeg nåede lige at se to af politiets hollændervogne vende om og køre væk.

Det var åbenbart blevet for farligt for kampklædt politi i sikrede vogne. I de næste timer var der frit slag for aktivisterne, som vel kun udgjorde et sølle halvt hundrede personer, til at knuse butiksruder og sætte biler i brand, alt sammen i påstået solidaritet med en kriminel udlænding, der stod over for at blive udvist.

Da jeg senere begyndte at skrive en bog om Krystalnatten, havde jeg den oplevelse i baghovedet og kunne svagt fornemme, hvordan det var at føle sig totalt hjælpeløs og overladt til vold og terror. Jeg var heldig, for jeg var ikke medlem af en forfulgt minoritet, og skønt politiets adfærd havde været skandaløs, så kunne jeg dog forvente, at næste morgen ville situationen være normal.

Jeg var ikke udsat for statsmagtens vold og undertrykkelse, men statsmagtens midlertidige opgivelse af et område i byen, som derefter blev udsat for privatiseret politisk vold og ødelæggelse.

Siden har jeg regelmæssigt fra mine vinduer betragtet de autonomes demonstrationer og den gadevold, brande, ødelagte biler, knuste butiksruder og forsøg på at slå politifolk ihjel, der ofte ledsager dem.

Det sætter tankerne i gang, når man skriver på en bog om nazismen og dens rødder, at maskerede voldmænd/kvinder i sorte uniformer med bannere med dødningehoveder samtidig paraderer forbi neden for ens vinduer. Under arbejdet kunne jeg også på computeren se demonstranter i den muslimske verden afbrænde Danneborg og opfordre til mord på danskere.

Det har ført mig til den konklusion, at den største fare lige nu ikke er staten, om end der så sandelig her også er bekymrende tendenser, men den privatiserede og globaliserede undertrykkelse. Der er ting, der ikke tør siges, ikke fordi det er ulovligt, men fordi det er farligt.

I Iran udstedes en fatwa mod en britisk forfatter, som derefter må gå under jorden resten af sit liv. I Pakistan udsætter man belønning for at myrde danske kunstnere, som må gå under jorden. Hvad enten truslerne skal udføres af udsendte mordergrupper eller hjemlige grupperinger, så kaster de deres skygge over hele samfundslivet og er ødelæggende for ytringsfriheden.

Hvad hjælper det, at ytringsfriheden er grundlovssikret, når prisen er et liv på flugt? Samtidig kan man observere, hvorledes politisk vold er blevet et normalt fænomen i Danmark, som accepteres i vide kredse.

Når deltagerne i en demonstration med temaet ”mod islamisering af Danmark” angribes af autonome med jernstænger, så rapporteres det dårligt nok i pressen. Er det overhovedet muligt for folk til højre for midten at gå i en lovlig demonstration uden at blive angrebet?

Det sidste nye er, at autonome begår hærværk mod ”ensrettede” virksomheder for at tvinge dem væk fra Nørrebro.

Der er ikke langt til at begynde at opkræve beskyttelsespenge/solidaritetsbidrag/revolutionsskat eller tvinge uønskede personer væk fra bydelen. Det sker måske allerede.

Dan H. Andersen: Krystalnatten. Vejen til Holocaust. Gyldendal. Udkom 20. maj 2009.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Er bestemmelser om uagtsom voldtægt og samtykke vejen frem?
Camilla-Dorthea Bundgaard, Nina Søndergaard
Vi kan ikke skabe et katalog over, hvilke former for sex eller hvilke seksuelle handlinger der er forbryderiske, og hvilke der ikke er.
Kronik: Lad os beholde filminstitutionerne i København
Christian Bengtson
Jeg tror ikke på, at vi pludselig føder flere filmskabere med stærke, kunstneriske nødvendigheder uden for København ved at flytte filmskolen. Kunstnere afhænger ikke af beliggenhed. Men kvaliteten af filmuddannelsen gør i allerhøjeste grad.
Kronik: Send de stressede hjem og lege med deres unger
Hanna Line Jakobsen
Leg er den perfekte kur mod stress – den eneste bivirkning er glæde. Men mere end halvdelen af de danske familier oplever, at de bruger for lidt tid på leg, og hvert tiende danske barn føler ikke, det har tid til at lege. Det er ulykkeligt for både børn og voksne.
Kronik: Undervisning i et blåt skær er spild af ressourcer
Peter Holdt Christensen
Det er ikke al undervisning i undervisningslokalet, som skal foregå uden skærmbrug, men på den anden side er der grund til, langt oftere end det er tilfældet at forbyde ikkerelevant skærmbrug.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Dansk Industri hejser det hvide flag

Mikael Jalving
Nu skal vi importere arbejdskraft udefra. Hvad om vi først fik aktiveret den, der allerede findes?

Blog: Venstre og regeringen er totalt passive over for sprøjtegift i drikkevandet

Christian Rabjerg Madsen
95 gange i 2017 sendte vandværkerne drikkevand ud til danske forbrugere, med mere sprøjtegift end reglerne tillader. Alligevel har Venstre mere travlt med at skælde ud på oppositionen end med at sikre danskerne rent drikkevand.

Per Stig Møller: Her er fem ting, EU skal i gang med nu

Per Stig Møller
Økonomer og erhvervsfolk mener, vi skal have hundredtusinder og millioner flere indvandrere for at løse fremtidens arbejdsmarkedsbehov, men på den måde skifter de jo de europæiske befolkninger ud, og hvornår har vi besluttet det?
Annonce
Punjab skiller sig ud i Indien: Her kan man godt lide alkohol og kød i maden
Nye visumregler har gjort Indien mere tilgængeligt, og 1. oktober har Air India etårs jubilæum på deres direkte flyvning mellem København og Delhi. Herfra kan man rejse til Punjab ved den pakistanske grænse. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her