Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Forebyggelsens etiske dilemma

Sygdomsforebyggelse kan være det samme som fattigdomsforebyggelse og ikke noget, der løses i sundhedsvæsenet alene. I det mindste ikke, når tiden hos lægen går med at diskutere kolesterolværdier og berolige ressourcestærke mennesker, der har været til screening.

»Det er bedre at forebygge end at helbrede!« »Kom, før det er for sent!« »Kend dit kolesteroltal«! Sådan kender vi nogle af forebyggelsens utallige påbud til os, og vi kaster os ud i det - i sundhedsvæsenet, i kommunerne, på Christiansborg og i vores eget køkken.

Vi sørger for, at osten ikke er for fed og for at melde os til sport. Måske ikke fordi osten smager bedre, eller fordi boldspil er sjovt, men for at forebygge fremtidige hjerteproblemer og knogleskørhed. Vi smører tykke lag af solcreme på huden mellem klokken 12 og 15, hvis vi da ikke vælger at holde os inden døre, og vi tropper op til helbredstjeks og screeninger, som om vores krop var en bil, der skulle til syn flere gange om året.

Raske mennesker fanges ind af de utallige tilbud om sundhedstjek, hvor man i tråd med tidsånden bliver undersøgt for alt, der kan måles og vejes. Det være sig på apoteket, på arbejdspladsen, i den lokale kommunale ”sundhedsbus” eller under et tilfældigt besøg i et storcenter, hvor forbipasserende kan få målt dette og hint.

Illusionen om, at sundhed er noget, der kan konstateres i en blodprøve, er ved at være fasttømret, og ikke mindst snakken om de forskellige kolesterolværdier går livligt omkring kakkelbordene i de små hjem. »Hvad er dit dårlige tal, og hvad er det gode?«

Eftersom det er næsten umuligt at have ideelle prøver, får rigtigt mange at vide, at de bør opsøge deres egen læge efterfølgende ofte med en lille seddel med påskriften om, at den fundne værdi skal kontrolleres, fordi »du kan have en øget risiko for hjertekarsygdom«.

Så kommer tankerne om, at man slet ikke er så rask, som man går og tror, og lægerne tager imod og hører på bekymringerne. Stort set alle får gentaget deres målinger, bliver sat til forebyggende samtaler om livsstil og måske en diskussion om forebyggende medicin, og alle er glade. Eller hvad?

Lad det være sagt med det samme: Forebyggelse er godt - ingen tvivl om det.

Der er meget, der tyder på, at danskernes sygdomsmønster kan forklares ud fra en usund livsstil, og at mange sygdomme kan få et mere gunstigt forløb ved hurtigere behandling og bedre kontrol.

Der er et stort potentiale i, at vi alle påtager os ansvaret for at ændre det, vi kan, i en sundere retning, og formentlig den eneste måde vi kan komme de store folkesygdomme til livs på. Og etik, det handler om at »gøre det gode«, så det burde jo være en smal sag - jo mere forebyggelse, desto bedre.

Men helt så enkelt er det ikke. Selv om forebyggelse er godt, så kan den måde, vi har valgt at gå til forebyggelse på i dag, godt blive for meget.

For forebyggelse handler om alt det forkerte: At vi har for højt kolesterol eller begyndende celleforandringer og er for tykke, for tynde, for rygende, for lidt motionerende.

Der er gang i et storstilet projekt, hvor sundhedsvæsenet og politikerne udstikker retningslinjer for, hvordan vi som enkeltpersoner skal leve på den "rigtige" måde.

Der skal gøres noget ved ”KRAM-faktorerne”: Det vil sige vores vaner omkring kost, rygning, akohol og motion, og vi skal ses efter i sømmene i form af forskellige screeninger.

For nutidige mennesker, hvor de fleste andre faste holdepunkter som tradition og religion er væk, virker sundhedsbudene som kærkomne pejlemærker, når der skal navigeres i kaos.

Men hvad sker der med alle de mennesker, som ikke ønsker eller formår at leve op til de gode intentioner om et liv i sundhed? De, som bliver hægtet af det gode projekt, eller stemplet som usunde og umoralske tabere? Og som kommer bagerst i jobkøen - hvis de ikke var der i forvejen - fordi de motionerer for lidt eller er overvægtige? Og hvad sker der med os alle sammen, når vi overtager den medicinske tænknings målsætning om et langt og sygdomsfrit liv som det ypperste her i tilværelsen?

For selv om et KRAM signalerer omsorg, kan et kram også tage pusten fra folk!

Det er godt, når sygdoms- og risikoopsporing lykkes. Hvis det lykkes at finde en lille kræftknude og sætte ind med tidlig behandling overfor en kræftsygdom, så den ikke når at sprede sig, og hvis det lykkes at holde op med at ryge, før lungerne har taget skade, er gevinsten til at tage og føle på. Men når man skal vurdere en indsats med "etiske briller", er det ikke nok udelukkende at se på, at en indsats gør ”det gode” - der skal også tages hensyn til, at det ikke må skade, og at det gøres i respekt for den enkeltes selvbestemmelse og ud fra et retfærdighedsprincip.

Uanset ønsket om at gøre godt, og uanset at det kan opleves kættersk at sige det, vil der altid være en risiko for bivirkninger.

Bivirkninger eller skadevirkninger, som vel at mærke hverken handler om fejl eller lægesjusk, men som er en uundgåelig del af, at der gribes ind, hvad enten det drejer sig om forebyggende medicin, der kan give muskelsmerter, træthed eller mavesår, eller kirurgiske indgreb, der kan fjerne kræftmistanken, men også medføre overbehandling, bekymring og i sidste ende alvorlige skadevirkninger.

Når sygdom og sundhed gøres til et individuelt projekt, ligger følelser som skyld og skam over selv at være årsag til sygdommen snublende nær, selv om man måske ikke har haft reel mulighed for at ændre på de sygdomsfremkaldende faktorer.

Tilliden til egen krop forsvinder, ligesom fornemmelsen af selv at kunne skelne mellem, om man er rask eller syg, fordufter, efterhånden som der skal tekniske måleinstrumenter til for at afgøre sagen.

Kroppen deles op i sine bestanddele, hvor knoglernes sundhed undersøges ved en knogleskanning, kolesterolet med en blodprøve, og celleforandringer i bryst, livmoder eller blærehalskirtel vurderes udenfor kroppen i et mikroskop. Den gamle "apparatfejlsmodel" er mere end nogensinde kommet i højsædet.

Respekten for det enkelte menneskes selvbestemmelse og mulighed for at tage velovervejede informerede valg, vejer heldigvis tungt i dagens sundhedsvæsen, men giver alligevel anledning til overvejelser.

For hvad er det. den enkelte får mulighed for at vælge mellem- og kan man også vælge fra? Berettiger det faktum, at individuel forebyggelse kan have en gavnlig virkning, at læger, sundhedsvæsen og sundhedspolitikere går ind over folks grænser og fortæller (individuelt eller i kampagner) om risiko, og om hvad der er bedst for den enkelte? Eller er dette at overtrumfe den enkeltes perspektiv på sit eget liv og sine egne værdier? Det er jo ikke givet, at den enkelte person har sundhed som det højeste mål i sin livsførelse.

Ulighed i sundhed er en af de største udfordringer i relation til forebyggelse. »Det er bedre at være rig og rask end syg og fattig« hedder det, og dækker over gammel menneskekundskab om, at tingene hænger sammen og næppe kan løses ude af sin sammenhæng.

I sidste ende er sygdomsforebyggelse i dette perspektiv det samme som fattigdomsforebyggelse og ikke noget, der løses i sundhedsvæsenet alene. I det mindste ikke, når tiden hos lægen går med at diskutere kolesterolværdier og berolige ressourcestærke mennesker, der har været til screening. For hvad sker der så med de psykiatriske patienter, de gamle, de skrøbelige og de sårbare?

Det er således ikke nok at sige, at »forebyggelse er godt, og det må vi have noget mere af«, vi må også sige, hvordan vi vil forebygge. Den medicinske tænkemåde lægger op til et meget snævert sundhedsbegreb, hvor sundhed er et spørgsmål om sunde levevaner og ideelle laboratorietal.

Hvis vi virkelig vil flytte noget på folkesundheden, bliver vi nødt til at se på sundhed i et bredere perspektiv, hvor menneskers mulighed for selv at vælge og tage kontrol over eget liv styrkes.

Vi kunne jo starte med at omdøbe KRAM-faktorerne til kompetence, ressourcer, anerkendelse og mestring!

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Maj 68 er en mediemyte
Torkil Fonsmark
Slut 1960’erne var en underholdende tid. Men når yngre kolleger har udtrykt misundelse over, at de ikke levede i den tid, må man dog konstatere, at så vildt var det altså ikke.
Kronik: Kan sygdom kureres med symbolpolitik?
Ayhan Al Kole
Sundhedspersonale bør værne om patienten og politikerne om integrationsproblemerne.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelse af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Eksperter: Frygt for ringere ældrehjælp spiller ind, når ældre vælger at flytte tættere på børn og børnebørn

Ønsket om at være tæt på børn og børnebørn får ældre til at overveje at forlade hjembyen og flytte tættere på familien, viser en spørgeundersøgelse. Men også udsigten til ringere hjemmehjælp og ventelister på plejeboliger har betydning for deres beslutning om at flytte, mener eksperter. Kurt Madsen og Ellen Nørgaard forlader Vestjylland for at slå sig ned tættere på familien.
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Skaber Dansk Folkeparti parallelsamfund?

Birthe Rønn Hornbech
Dansk Folkeparti vil smide et udenlandsk barn ud af skolen. Hvordan bliver det så integreret?

Blog: Hvis du har ondt i sindet, så skrig det ud over byens tage, min ven

Majbritt Maria Nielsen
Præcis som når man går til læge, hvis bulen i panden ikke forsvinder, går man altså til psykolog, hvis man er begyndt at overleve i stedet for at leve.

Blog: ”Lykkelænder” eller bloktilskud

Nauja Lynge
Hverken de grønlandske eller danske politikere favner det mindretal, som jeg er en del af.

Debat: Han var alt det, Boris Johnson ikke er

Michael Kuttner
Lord Peter Carrington døde samme dag, som Boris Johnson trådte tilbage som udenrigsminister. De var, for at sige det mildt, forskellige.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her