Annonce

Dette er en kronik skrevet af en ekstern kronikør. Jyllands-Posten skelner skarpt mellem journalistik og meningsstof. Vil du skrive en kronik? Læs hvordan her.

Kronik

Kronik: Klimaet har brug for politisk handling

Klimadebatten er igen i centrum for den politiske dagsorden såvel nationalt som internationalt.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen, miljøminister Connie Hedegaard, og den tyske kansler Angela Merkel's besøg ved den tilbagetrukne indlandsis ved Ilulissat (Jakobshavn) i Vestgrønland, og senest ved FN's uformelle klimamøde sidst i september og den tidligere vicepræsident Al Gores Nobel pris, har bl.a. skabt tro på et international succesfuldt miljøpolitisk samarbejde op til og under FN's klimatopmøde i København i år 2009.

Videnskaben har talt - klimaforandringerne sker ”nu”.

Konsekvenserne af de ændrede klimaforhold synes hastigt fremskreden i det arktiske område - de, der lider mest, har ikke selv skabt problemet. Politisk skal der handles.

Med Montreal-prokokollen (1987) var vi vidne til det ypperste eksempel på internationalt miljøpolitisk samarbejde til dato. Kan verdenen endnu en gang stå sammen om en global bindende handlingsplan: om en reduktion af det menneskeskabte CO -2 -udslip, eller endnu bedre: en stabilisering af atmosfærens CO -2 -indhold?

Kloden er under forandring og i særdeleshed i det følsomme arktiske naturmiljø som følge af stigende temperaturer. De sidste 10 år (1996-2006) har været de varmeste på Grønland siden varmeperioden i 1930'erne og 1940'erne, med temperaturer på omtrent samme niveau som dengang. Skeptikerne vil sige, at der var varmere for 70-80 år siden, og derfor bør vi ikke bekymre os om de nutidige forhold. Men situationen i dag er anderledes end for 70-80 år siden, og meget tyder på, at opvarmningen denne gang, i modsætning til tidligere, vil fortsætte med at stige. Ikke nok med at temperaturen er steget i løbet af de sidste ti år, men års middeltemperaturen har ligeledes passeret frysepunktet (0 grader celsius) adskillige steder i Østgrønland. Om en stigning i års middeltemperaturen sker fra -25,5 til -24,0 grader celsius eller fra -0,5 til 1,0 grader celsius udgør en væsentlig forskel. Temperaturstigningerne har medført, at der i dag forekommer flere tøvejrsdage og dermed en tiltagende ændring i en række cryosfæriske forhold (is, sne, permafrost og havis) i det arktiske naturmiljø. En forlængelse af tøperioden på mellem 50-60 dage er set inden for de sidste 10-15 år. Smeltning af sne og is samt optøning af permafrost sker hurtigere end tidligere, og i samme periode er den snefri periode steget med 14-40 dage.

Isen smelter ”nu”. Der er tale om en selvforstærkende effekt, idet grundfjeld frilægges ved en tilbagesmeltning af is og sne, hvorefter solens indstråling i højere grad absorberes frem for at blive reflekteret tilbage i verdensrummet. De gensidige påvirkninger mellem atmosfæren (troposfæren) og jord- og havoverfladen har betydning for det arktiske naturlandskab, hvilket griber direkte forstyrrende ind i menneskers, dyrs og planters årlige rutiner og cykluser.

Baseret på bl.a. Danmarks Meteorologiske Institut's (DMI) klimamodellering for fremtiden kan for eksempel Nordøstgrønland forvente mildere og mere nedbørsrige vintre, hvorimod sommertemperaturerne stort set ikke vil ændres. Den primære årsag skal søges i ændrede havisforhold udfor Nordøstgrønland.

Et utal af fremtidige modelscenarier indikerer, at havisen vil minimeres i udstrækning og enkelte, at havisen om allerede 20-30 år er helt væk i sommerperioden.

En ændring af havisforholdene vil medføre en klimaforandring i Nordøstgrønland fra kontinentalt højarktisk til maritimt lavarktisk. Det betyder, at Nordøstgrønland vil opleve et klima, som det nuværende i Sydøstgrønland. Bliver modelscenarierne til virkelighed, vil det få konsekvenser.

Hvor planter og dyr hidtil har kunnet regne med frost og stabilt snedække fra september til maj , vil der nu forekomme adskillige tøperioder gennem vinterhalvåret med deraf følgende snesmeltning og efterfølgende dannelse af islag på henholdsvis vegetation og sne.

Det vil give livstruende problemer for visse plante- og dyrearter fx moskusokser, som netop mangler i Sydøstgrønland. For rensdyrene i Arktis betyder dannelsen af islaget på sneen, at de ikke længere kan trænge igennem sneen, når de leder efter føde. De bliver tynde og underernærede. Og når sneen så er sjappet tærer det på kræfterne, og rensdyrene kommer trætte og udmattede frem til de steder, hvor de føder deres kalve. Omvendt kan planternes vækstsæson forventes at starte tidligere, og med en øget CO -2 og methan-flux til følge. Spørgsmålet er blot, om det er optagelsen eller frigivelsen af disse drivhusgasser, der vil blive øget mest?

For de fastboende i Arktis og i Nordøstgrønland, og i særdeleshed for dem som lever i og af naturlandskabet har det ændrede klima ligeledes stor betydning. Isen på fjordene dannes senere om efteråret og smelter tidligere foråret. Fangere har kortere tid til sæljagt og fiskeri fra isen. Isen er ligeledes transportvej mellem jagt- og fiskested og den kortere isperiode besværliggøre leveforholdene.

For den danske patrulje- og specialenhed: Sirius-patruljen, som gennem vinterhalvåret patruljerer med hundeslæde i det sne- og isfyldte landskab, kan den længere tøperiode medføre, at suverænitetshåndhævelsen besværliggøres og i værste fald umuliggøres på grund af tvungne ændrede slæderuter. Dette fordi isen, på de fjorde som patruljerne krydser, er utilgængelig - enten ustabil eller bortsmeltet.

En forlængelse af tøperioden og en minimering af havisudbredelse vil yderligere besværliggøre jagt og levevilkår for bl.a. isbjørnen, som sandsynligvis vil søge mod land for at tilpasse sig forholdene.

”Nye” øer á la Hans Ø vil muligvis smelte frem under havisen, hvilket har national, territorial og fiskerimæssig interesse. Følgevirkningerne af det ændrede klima synes ikke alle negative. Realiseringen af en drøm, om at anvende Nordvestpassagen som søvej er om få år muligt.

Den tilbagesmeltende havis vil ændre og minimere søvejen mellem New York og Tokyo med 25 pct. og Tokyo og London med 40 pct. En anvendelse af disse nye søveje vil dermed reducere anvendelsen af fossile brændstoffer, minimere udslippet af CO -2 til atmosfæren og derved muligvis forebygger de værste klimascenarier for fremtiden.

At anvende det arktiske område som 'motorvej' for den globale skibstrafik bør ikke ske uden politisk enighed blandt nordpolslandene (de lande der grænser op til nordpolen), da området er af særlig følsom miljømæssig og økologisk karakter.

Konsekvenserne af klimaforandringer i det arktiske område er vidtrækkende og alle langtfra beskrevet her. Nogle forekommer mere uoverskuelige end andre, men tendensen år for år synes at være omfattende. Det idylliske billede af et hvidt Grønland og en hvid nordpol er ved at ændre sig til et mere grønt Grønland og en blå nordpol.

Under FN's uformelle klimamøde i New York sidst i september blev Californien's guvernør Arnold Schwarzenegger båret fra talerstolen af højlydt og vedvarende bifald. I Californien har de store miljøambitioner relation til global opvarmning.

Disse ambitioner ses af Schwarzenegger iværksat gennem en af klodens mest ambitiøse reduktionsplaner (80 pct. reduktion af CO -2 i 2050). Den samme tendens gør sig gældende i det tyndere befolket Alaska, hvor indbyggerne om nogen har kendskab til klimaforandringernes omfang og effekt. Dér arbejder regeringen ligeledes intensivt for at opnå politisk enighed om en reduktion af CO -2 udslippet for fremtiden. Flere amerikanske stater følger positivt efter, men den internationale synlighed af deres arbejde overskygges af Bush-administrationens henholdende tilkendegivelser vedrørende en fælles føderal indsats: Måske Bush-administrationens største fejltrin til dato, med undtagelse af Irak problematikken.

Sidst kloden så et succesfuldt miljøpolitisk samarbejde, var i forbindelse med den international aftale udformet med det formål, at beskytte ozonlaget omkring Jorden ved at udfase produktionen af en række freon-gasser (CFC-gasser). Montreal-protokollen (The Montreal Protocol on Substances That Deplete the Ozone Layer) blev underskrevet i 1987 og allerede iværksat i 1989, og er måske den mest succesrige internationale miljømæssige aftale til dato. En aftale som netop kan fejre sit 20-års jubilæum. Ratificeringen af Montreal-protokollen medførte en begrænset udledning af ozon-nedbrydende stoffer og efterfølgende en reduktion af atmosfærens koncentration af CFC-11 allerede efter otte til ni år (i årerne 1995 og 1996), hvorimod CFC-12 først opnåede et stabilt leje her omkring årene 2006 og 2007. En lignende politisk succes for CO2 ønskes forhandles på plads i København i 2009, så effekten af klimaforandringer på længere sigt i blandt andet det arktiske område griber mindre forstyrrende ind i det barske og idylliske naturlandskab og dermed i menneskers og dyrs levevilkår.

Tidshorisonten for en stabilisering af atmosfærens CO2-indhold er ikke om otte til ni år, men vel nærmere om 30 til 50 år, såfremt en global bindende politisk enighed opnås.

Der er grund til bekymring blandet med optimisme. De omfattende og hastigt fremskredne klimaforandringer og deres konsekvenser synes at bane vejen for en optimistisk udvikling. Der er håb om, at ”Copenhagen 2009” bliver stedet og året, hvor klodens toppolitikere igen samles om en ratificering af en international miljømæssige aftale, hvis ikke kommende generationer skal undgå at se palmerne vokse på Grønland.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kronik: Forsvar til discountpris – går den også fremover?
Peter Viggo Jakobsen, forsvarsakademiet, Center for War Studies, SDU
Historisk set er der intet nyt under solen i det nye forsvarsforlig. Hovedambitionen er at få forsikringspolicen i Nato så billigt som muligt.
Kronik: 1968-kommentatorer var kun tilskuere
Ilja Wechselmann, lektor og forskningsbibliotekar, Sønderborg
Krakilske kritikere ser tilbage i selvbetagelse over, hvad de på sidelinjen kan evaluere om et oprør, som de aldrig nåede om bord i. De er hævet højere over jordoverfladen, end oprørerne var.
Kronik: Debatten om Grønland i danske medier er uærlig
Sara Olsvig, formand for Inuit Ataqatigiit
Der er i øjeblikket partier, som er parate til at kaste Grønland ud i en dyb økonomisk og social krise samt fjerne tæppet under den velfærdsmodel, som så mange i dette land nyder godt af. Men det er på ingen måde en mainstreamposition i grønlandsk politik.
Velkommen til debatten
  • Jyllands-Posten ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske til blog@jp.dk eller ved at ”markere som spam”.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Annonce

Blog: Er Søren Pind til fare for folkestyret?

Morten Uhrskov Jensen
Det kan han blive, hvis han fortsætter sine nuværende takter, hvor han ikke afviser censur på nettet.

Blog: Syrien er tabt - til russerne og iranerne

Naser Khader
Trumps utidige udmelding kan have opildnet Assads bror, den brutale Maher, lederen af republikanergarden, til en gang for alle at sætte en stopper for oprørerne med det kemiske giftangreb.

Blog: Tak, Abdel.

Christina Egelund
Det er stærkt, rørende og vigtigt. Jeg blev forleden rørt over et tv-program. Et program, hvor tv-værten Abdel Aziz Mahmoud beskriver sin kamp for at springe ud som homoseksuel. Og hvorfor så nu egentlig det?
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her