Et liv med virksomheder

60 år i morgen: Ane Buch droppede planerne om at blive gymnasielærer og har arbejdet over 30 år med mindre virksomheder.

Artiklens øverste billede
Ane Buch er ikke bange for offentlige slagsmål for at for svare de mindre virksomheder. Foto: John Ehbrecht/Håndværksrådet

Som nyuddannet cand.mag. i historie og samfundsfag satte Ane Buch kursen mod at blive gymnasielærer. Men en episode med lidt for meget fokus på hår var med til at give karrieren en anden drejning.

»Jeg stod første dag med en 1.g-klasse, hvor der næsten kun var piger – og en snakken uden lige. Jeg forklarede en masse interessant, de snakkede videre. Endelig rakte en elev hånden i vejret, men kun for at bemærke, hun syntes, jeg havde enormt langt hår. Jeg gik videre i min faglige forklaring, og lidt senere rakte en anden hånden op, men for at spørge, hvornår jeg sidst havde været korthåret. Den klasse endte jeg med at få engageret fagligt. Det var en kæmpe tilfredsstillelse. Jeg syntes, det var enormt sjovt at undervise, men i længden var det måske blevet lidt kedeligt,« fortalte Ane Buch i 2009 til Børsen, da hun blev udnævnt til adm. direktør i Håndværksrådet.

Ane Buch startede som konsulent i Håndværksrådet i 1981 og har arbejdet der siden, bortset fra en kort afstikker som folketingssekretær. I 1991 blev hun kontorchef i organisationen, 10 år senere blev hun forfremmet til vicedirektør, og i 2009 fik hun rollen som adm. direktør.

En afgørende finger

Ifølge Håndværksrådet selv har Ane Buch haft en afgørende finger med i spillet i en række politiske tiltag, der har gavnet de små og mellemstore virksomheders vilkår, bl.a. vækstpakker rettet mod de mindre virksomheder, en barselsordning for selvstændige, håndværkerfradraget og udbudspolitik, der er blevet mere imødekommende over for de mindre virksomheder.

Ane Buch er ikke bange for offentlige slagsmål for at forsvare de mindre virksomheder. Da storentreprenøren NCC’s daværende topchef, Torben Biilmann, i 2010 i Berlingske argumenterede for, at den offentlige sektor skulle »hæve barren« i forbindelse med byggeri og styrke innovative virksomheder, gik Ane Buch kontra og langede ud efter de større byggefirmaer.

»Når vi har så mange små virksomheder i Danmark, må det være, fordi de store ikke er effektive nok. Jeg er overrasket over, at Torben Biilmann ser den danske struktur som en hindring. De små virksomheder betyder, at konkurrencen bliver hårdere«, sagde hun.

Ifølge Ane Buch selv har hun til tider haft lyst til at finde noget andet at lave, men hver gang er der dukket nye udfordringer op, der har fået hende til at blive i Håndværksrådet.

»Det sjove ved Håndværksrådet er, at det er en relativt lille organisation, som beskæftiger sig med det hele. Det betyder, at man får lov til at lave rigtig mange forskellige ting. Jeg har for eksempel siddet i bestyrelsen for Post Danmark, været medlem af den første velfærdskommission og har arbejdet som folketingssekretær, da vi havde en formand, som også sad i Folketinget,« sagde Ane Buch i 2009 til Børsen.

Ane Buch sidder i dag i en række bestyrelser, udvalg og råd, bl.a. Danmarks Vækstråd.

Privat holder Ane Buch af teater, opera og at bruge tid med familien og med venner. Og feriehytten i Norge, som familien har haft i mere end 30 år, er et yndet opholdssted.

Ane Buch, adm. direktør, Roskilde.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.