Heksen og verdensdamen

80 år på tirsdag: Tidligere solodanser Kirsten Simone satte et markant fingeraftryk på dansk ballet i adskillige årtier.

Artiklens øverste billede
Ingen kunne som Kirsten Simone få Gamle Scene til at koge, når hun dansede ”Carmen” eller ”Frøken Julie”. Eller grine, når hun spillede den selvhøjtidelige fru von Everdingen i Bournonvilles ”Kermessen i Brügge”. Arkivfoto: Thomas Priskorn

Hun var den dejligste og mest poetiske danserinde, der tænkes kunne. Og da den aktive karriere som solodanserinde var overstået, fik Kirsten Simone et langt og rigt efterliv som karakterdanser. Og hvilken karakter havde hun ikke! Frådende vanvittig som Lady Capulet, der kastede sig over Tybalts døde krop i John Neumeiers ”Romeo og Julie” i en periode af karrieren, og den blide, nænsomme amme i samme ballet nogle år senere. Eller den vidunderligt morsomme fru van Everdingen i Bournonvilles ”Kermessen i Brügge” – det var karakterkomik i mesterklasse.

Men Kirsten Simone har også altid haft en stærk karakter. Det var således hende selv, der i 1945 meldte sig til optagelsesprøven på Det Kgl. Teaters balletskole. Den lille Kirsten ville danse og det kom hun til! Talentet var indlysende fra begyndelsen, så hun rykkede efter endt uddannelse på Det Kgl. Teaters balletskole hurtigt frem i forreste række. Hun blev medlem af kompagniet i 1952, solodanser fire år senere og førstesolodanser i 1966.

En stærk teknik

Talentet blev nemlig fulgt af en stærk teknik og et betagende smukt ydre – og disse tre ting til sammen gjorde Kirsten Simone til noget helt specielt på en scene gennem alle årene. Det betød også, at hun kunne danse næsten hvad som helst, også de store, teknisk krævende partier som Giselle og Odette/Odile i ”Svanesøen”, foruden det moderne repertoire og udfordrende opgaver hos ikke mindst George Balanchine. Og samtidig betød kombinationen af stjernekvalitet og udstråling, at uanset, hvad der ellers skete på scenen, var det hende, man kiggede på.

Det var nemlig en voldsom energiudladning, der forplantede sig ned til publikum, når hun dansede titelrollerne i ”Sylfiden”, ”Tornerose”, ”Frøken Julie” og ”Carmen”, fordi hendes udtryksregister var så enormt. Snart sensuel i ”Carmen” og ”Frøken Julie”, snart skær og uskyldsblid som den unge pige i Roland Petits ”Ulven” eller æggende elegant som Mylady i Flemming Flindts helaftensballet ”De tre Musketerer”. Ikke sært at hun gæstedansede på de store balletscener over hele verden.

Senere blev det som sagt til en lang række fornemme portrætter af mødre, ammer og andre karakterroller, der var mindre teknisk krævende, men som til gengæld fordrede et stort mimisk talent for at leve på scenen. Samt naturligvis Heksen i ”Sylfiden”. Det var i den, Kirsten Simone fejrede sit 50 års jubilæum i 2001. Efter afslutningen som karakterdanser i 2006, hvor hun dansede Ammen i ”Romeo og Julie”, fortsatte Kirsten Simone bag kulisserne, hvor hun blandt andet har æren af, at mange af væggene bag scenen på Gamle Scene i dag er smykket med balletfotografier og teaterplakater.

Hun fortsatte også i en periode samarbejdet med daværende balletskoleleder Susanne Heering og Dronning Margrethe, når de holdt deres årlige forestillinger i Næstved og København. Her var Kirsten Simone en uundværlig del af teamet, når de mange små optrin og danse skulle koreograferes og instrueres.

Kirsten Simone, solodanserinde, København.

Andre læser

Mest læste

Del artiklen