Et liv på flygtningenes side

Andreas Kamm har været en del af offentligheden så længe, at man ikke lige tænker på ham som pensionist. Men den er god nok. Han er pensionist nu og fylder 70.

Artiklens øverste billede
Andreas Kamm har i årtier beskæftiget sig med flygtninge først som sproglærer og senest som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp. Foto: Finn Frandsen/Polfoto

Der var nogle måneder i 2015 og 2016, da Andreas Kamm næsten var lige så meget i fjernsynet, som studieværterne på nyhedsprogrammerne.

Det var dengang, da der kom en strøm af flygtninge vandrende op igennem Europa og også til Danmark.

Hvad gør vi nu?

Andreas Kamm var en af eksperterne på området. Både når det gælder konkret hjælp og historien.

Og det er han stadig, ekspert. Han fylder godt nok 70 år den 5. marts og er pensionist, men han har beskæftiget sig med flygtninge i årtier, og det har han gjort indtil for nylig.

Han fortsatte sit job som generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp frem til den 1. november 2017, da posten blev overtaget af Christian Friis Bach.

»Jeg er meget tilfreds med at aflevere en stor og stærk organisation, som gør et godt stykke arbejde ude i verden og i Danmark,« sagde Kamm i april 2017, da han bebudede, at han sluttede som generalsekretær.

Men han tilføjede, at han fortsætter med andre mindre opgaver på området.

»Jeg er ikke sådan en, der lægger mig hjem på divanen og tænder for tv’et.«

Respekt fra modstanderne

Det har han nu aldrig været. Han har altid været aktiv og talt flygtningenes sag, og det har ofte været Danmarks udlændingepolitik, han har været efter. Men personer, der har været mål for hans kritik, har også respekt for ham.

»Så kan vi være enige eller uenige om nogle ting, og det har vi også været. Men jeg synes altid, at han har fremlagt sine og organisationens synspunkter på en god og saglig måde,« sagde udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, da Kamm meddelte sin afgang.

Andreas Kamm er cand.mag. i historie og nordisk litteratur. Den humanistiske drivkraft har styret hans liv, helt fra han som ung studerende på Odense Universitet sidst i 1970’erne underviste flygtninge.

Hans første job i Dansk Flygtningehjælp var som sproglærer. Samtidig varetog han sit job som gymnasielærer på Sct. Knuds Gymnasium i Odense. I 1990 flyttede han fra fødeøen Fyn for at blive integrationschef i Dansk Flygtningehjælp. Senere blev han vicegeneralsekretær, og i 1998 blev han generalsekretær.

Andreas Kamm, fhv. generalsekretær, København NV

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.