Niels Levinsen: PARIS I KRIG OG KÆRLIGHED

Journalisten og Frankrig-eksperten Niels Levinsen har skrevet en seriøs og underholdende bog om byernes by.

Niels Levinsen:
PARIS I KRIG OG KÆRLIGHED
Et stykke fransk
verdenshistorie.
Rigt ill., 334 s., 328 kr.
Forlaget Bogan.
Paris er som en levende historiebog, skriver Niels Levinsen indledningsvis i sin bog om den franske hovedstad.

Hvad boulevarderne, pladserne, parkerne og bygningerne (og rendestenene) fortæller, se, det er jo ikke småting: Det er historien om spændende revolutioner og frygtelige krige, om storhed og storhedsvanvid, om tænkere og forfattere med hang til cigaretter og caféer, og så naturligvis: Om solkonger, kejsere og præsidenter med en særlig fransk sans for kvinder.

Historien om Paris er også historien om skøgerne og elskerinderne. Den nu afdøde præsident, Francois Mitterrand, levede således en typisk fransk dobbelttilværelse: På højre Seinebred boede han officielt med sin hustru og to voksne sønner, mens han i en lejlighed på venstre Seinebred delte liv med sin faste elskerinde og en ung datter. Og læg så hertil alle hans sidespring. Mon Dieu!

Det officielle Paris. Og det knapt så officielle Paris. Begge sider af byernes by får Niels Levinsen med i "PARIS i krig og kærlighed", og dèt på en både seriøs og underholdende måde, fordelt mellem ren historiefortælling, anekdoter og lidt privat snik-snak.

Inde ende på Paris

Der er jo ingen ende på Paris, som det hedder, og det er der bestemt heller ikke på bøgerne om byen. De bøger, som er skrevet om Paris, kan efter sigende dække alle boulevarderne og lidt til. For nogle år tilbage udkom herhjemme Henning Mortensens essayistiske vandring gennem byen, "Bouffanelle, en bog om Paris". I 2004 udsendtes Peter Olesens "Lys eller ej" - om måden og især forskellen at belyse København og Paris på. Endelig er der alle guidebøgerne, de visuelle og praktiske, til brug for turister.

Niels Levinsens historiebog er udtrykkeligt ment som et supplement til alle Paris-guiderne. Skrevet for dem, der gerne vil vide mere. Og der er meget at hente. Det 300 sider lange værk kalder han også for "et stykke fransk verdenshistorie". Historien om Paris er jo især historien om en by, der snart har åbnet sine arme, snart har lukket dem til igen, for de fremmede. Det er spændende læsning, når Levinsen skriver om, hvad 1789-revolutionen i det historiske perspektiv faktisk skabte: Den moderne franske patriotisme.

Danskere i staden

Og så er der jo alle danskerne, der optræder her. Historien om Paris er sidst, men ikke mindst et lille stykke danmarkshistorie: I Vikingetiden fornøjede danerne sig med at sætte fut til et par kirker i byen; i Middelalderen byggede vi et dansk studenterhus dernede; og i 1600-tallet lavede den danske adelsmand, Josias Rantzau, et barn på dronningen, Anne af Østrig, fordi hendes mand, Ludvig 13., meget ufransk ikke havde sans for kvinder.

Sønnen, den senere og nok så berømte Solkonge, Ludvig 14., er altså af dansk aftapning!

200 år senere besøgte vores egen H.C. Andersen byen over flere omgange. Andersen gik som bekendt på bordel i Paris, men nøjedes, i modsætning til Rantzau, med at se på ...

Men det er en anden historie.

kultur@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.