Carlsen-kritik af kulturens kanon

Filminstruktøren Henning Carlsens "Sult" går for fulde huse over det meste af verden 40 år efter tilblivelsen

Selv 40 år efter tilblivelsen spilles "Sult" for fulde huse over det meste af verden. Henning Carlsens filmatisering af Nobelpristageren Knut Hamsuns gennembrudsroman af samme navn er gået over i filmhistorien og blevet en gedigen klassiker.

Plakater på en række sprog i Henning Carlsens lejlighed på Frederiksberg afslører filmens store udbredelse.

Hvem husker ikke Per Oscarsson - Hamsuns alter ego og belønnet for den bedste mandlige hovedrolle i Cannes - udfolde sig som den hungrende kunstner i Kristianias al andet end kandiserede kulisser? Kraftpræstationen gjorde både hovedrolleindehaveren og instruktøren verdensberømte. Og filmen med bl.a. Osvald Helmuth, Birgitte Federspiel, Hans W. Petersen og Sigrid Horne-Rasmussen udnævntes til at være blandt de 100 bedste film i Europa.

Nu har filmen fået det kulturministerielle kanonstempel, selv om Henning Carlsen går i rette med kulturminister Brian Mikkelsen (K), når ministeren siger, at kanonen er et led i en kulturkamp.

»Jeg vil ikke bære ved hans og for den sags skyld andres kulturkamp. "Sult" er ikke udtryk for nogen kulturkamp. Nogen ville sikkert have spurgt: Hvordan ville du have reageret, hvis "Sult" ikke stod opført i kanonen? En forbigåelse havde været underlig,« medgiver Henning Carlsen og fortsætter:

Tilfældighed

»Ude i verden griner de af vores kanon og opfatter det som et meget provinsielt projekt. Andre lande har ikke gjort noget tilsvarende. Ingen nationer vil gøre sig selv til grin, som vi har gjort med denne udarbejdelse. Folk kan selv finde ud af, hvad der er kvalitetsfilm. Man må også gå ud fra, at en sådan kanon er resultatet af et kompromis blandt udvalgsmedlemmerne. Men jeg synes, det er strålende, at Lars von Triers "Idioterne" er med. Det er den bedste film, der bruger mediet til noget.«

Det var en tilfældighed, at Henning Carlsen fik opgaven med "Sult".

»Jeg var i 1964 hyret i Sverige til at lave spillefilmen "Kvindedyr", der handlede om 15 kvinder og én mand i et vaskeri. Teaterstykket, skrevet af Valentin Chorell, skulle omsættes til film. En svensk producent havde set min film "Dilemma" og inviterede mig til Sverige. "Kvindedyr" var en klaustrofobisk historie, men manden i filmen var strålende, ung og køn. Per Myrberg hed han. Da jeg fik opfordringen til at gå i gang med "Sult", var det 20 år siden, jeg havde læst bogen. Jeg tænkte ikke på film, da jeg læste den, og tænker i øvrigt ikke i filmbaner, når jeg læser.

Per Myrberg var oplagt som den nervøse, excentriske randeksistens i det daværende Oslo. Han skulle lige spørge sin chef om lov. Det var Ingmar Bergman, som på daværende tidspunkt ledede Dramaten i Stockholm. Bergman gav tilladelsen, og på fire måneder havde jeg finansieringen på plads. Myrberg ønskede at spørge Bergman igen, og den store instruktør viftede med en stor rolle over for mit tilbud. Jeg stod som et ubeskrevet blad og vidste, at Bergman var kendt for at kunne ødelægge andres planer.

Hovedrolle på afbud

Da Myrberg sprang fra, foreslog man Per Oscarsson. Jeg spurgte, hvem han var! Jeg fandt ham først røvkedelig, men efter kun tre minutter var jeg klar over, at Bergman havde gjort mig en stor tjeneste.«

Svensk Filminstitut stod nyetableret. Den danske og norske filmfond var på trapperne, da tv stjal flere og flere biografgængere. "Sult" blev den første co-produktion mellem Danmark, Sverige og Norge. Optagelserne fandt sted i Oslo og varede 52 dage. Henning Carlsen husker præcis datoen for optagelsernes start, nemlig dagen efter 18. september 1965, da Palle Sørensen skød fire politibetjente i København.

»Vi havde besluttet os for optagelser i efteråret i Oslo for at slippe for solskin, men det blev det mest solrige efterår i mands minde. Vi skulle undgå snevejr, men ved det sidste billede begyndte det at sne. Vi var spændt på modtagelsen.«

Thi Hamsun var omstridt med sine åbenlyse nazistiske holdninger under den tyske besættelse og udgjorde et nationalt traume.

Hjælpsomme

»Men alt gik fantastisk. Såvel myndigheder som almindelige mennesker var utroligt hjælpsomme. Vi fik tilladelse til optagelser en travl mandag, fordi solen skinnede om søndagen, og vi fandt et egnet hus, som stod til nedrivning. En af skuespillerne var gift med en arkitekt ved kommunen. Han "konstaterede" pludselig nogle gasledninger, som ikke var ordentligt registreret i teknisk afdeling. Det krævede undersøgelse og udsatte nedrivningen, hvilket var i vores favør. Vi blev så kendte, at da Per Oscarsson kom gående med en pakke under armen i bybilledet, råbte en: Jamen, det er Sult selv!«

Henning Carlsen mener, at Knut Hamsun var en betydningsfuld forfatter for den vestlige kultur i 1900-tallet og under stærk indflydelse af Fjodor Dostojevskij. Et portræt af russeren hang altid på Hamsuns arbejdsværelse som en slags maskot.

»Hamsun var som mange kunstnere politisk naiv. Hans bøger fik en fantastisk modtagelse i Tyskland, og der gik lang tid, før hans værker blev oversat til engelsk. Det skete fra tysk. Han oplevede boerkrigen (mellem Storbritannien og boer-republikkerne Transvaal og Oranje Fristaten med britisk overhøjhed til følge, red.) og havde personligt dårlige erfaringer med USA. Hamsun erfarede om Georg Brandes' udlægninger af digteren og filosoffen Friedrich Nietzsche, men efter min mening som en slags von hörensagen. Fra den originale version til beretningen om den kan der ske forskydninger. Lægger man alle disse elementer sammen, kan man måske forstå, at han blev nationalistisk og gav Tyskland sin sympati, men det undskylder ikke hans politiske naivitet,« slutter Henning Carlsen.

larsole.knippel@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.