Kunsten at filme en bog

Instruktøren Peter Schønau Fog har filmatiseret Erlings Jepsens roman "Kunsten at græde i kor". Her taler filmmanden og forfatteren om processen.

En kendte en, som vidste besked om både en tredje og en fjerde, og en dag sad Peter Schønau Fog til møde hos filmselskabet Final Cut Productions i selskab med Erling Jepsen.

Den nyuddannede instruktør lurede på at gøre et Jepsen-stykke til film, og skønt projektet aldrig blev realiseret, kom der alligevel noget godt ud af seancen. Kontakten var etableret, og da dramatikeren i foråret 2002 havde afsluttet sin anden roman, "Kunsten at græde i kor", skød han wordfilen videre til Peter Schønau Fog. Modtageren kværnede teksten over en enkelt aften og nat, og det endte med, at han og Final Cut Productions erhvervede filmrettighederne, allerede før bogen udkom.

Nu - fire år senere - foreligger "Kunsten at græde i kor" på film. Hvornår den får premiere, er ikke endeligt fastlagt, men Erling Jepsen har set en rå version, og over en cappuccino i filmhusets café lover han instruktøren, at han bliver i salen under hele åbningsforestillingen. Ingen skandale a la Turèll.

Jyderne

Vi har hidkaldt sønderjyden Jepsen og vestjyden Schønau Fog for at få indblik i, hvordan samarbejdet om filmatiseringen er forløbet - hvis der overhovedet har været et.

Det har der, viser det sig, dog kun på uformelt niveau.

»Rådet til forfatteren er normalt ret enkelt: "Take the money and run". Man har nemlig ingen kunstnerisk indflydelse og bliver typisk skuffet over resultatet. Jeg har imidlertid været optaget af, at filmen bliver så god som mulig, og derfor har jeg stillet mig til rådighed. Måske har jeg endda ind i mellem ringet lidt for meget til Peter, men som dramatiker føler jeg, at jeg har en lille smule forstand på, hvordan man arbejder med en historie,« siger Erling Jepsen.

Han understreger, at han ikke ville have solgt rettighederne, hvis han ikke havde kunnet lide Peter Schønau Fogs afgangsfilm "Lille mænsk" og de forskellige ambitionspapirer, som instruktøren viste ham, før kontraktunderskrivelsen.

Litterært kneb

»Vi mødtes og talte om, hvordan opgaven kunne løses. Der er mange måder at angribe bogen på, og man kan ikke have det hele med. Ting må skæres fra, ellers kommer filmen til at vare 10 timer. Peters overvejelser tiltalte mig.«

"Kunsten at græde i kor" er ikke simpel at filmatisere. Romanens fortællerstemme tilhører en 11-årig dreng, som ikke aner, at de ting, der sker i hans liv, er ualmindelige og i vidt omfang tragiske. Umiddelbart forekommer det vanskeligt at oprette samme fortællekontrakt med biografgængerne.

»Erling bruger et litterært kneb, som gør bogen fantastisk, men en uvidende jeg-fortæller er umulig at eftergøre på film, og det skal jeg heller ikke forsøge. En filmatisering må ikke blive en illustrationsopgave,« siger Peter Schønau Fog.

»I Erlings og litteraturens verden kan alt lade sig gøre, i princippet kan han sætte tyngdeloven ud af kraft. Filmmediet har nogle andre styrker, som det er min opgave at udnytte bedst muligt. Jeg har forsøgt at trække romanens menneskelige grundkvaliteter ud, men det kan jeg kun gøre, hvis jeg selv har fortolket bogen. Det er ligesom, når nogen genfortæller en vittighed: der kan være forskellige versioner, men den fungerer sjældent, hvis fortælleren ikke forstår sin egen version af pointen.«

Trods sit følelsesmæssige engagement har Erling Jepsen aldrig været interesseret i at gå direkte med i manuskriptudviklingen.

Magten

»Det er for risikabelt. Man er jo kun forfatter, og der kan ske meget med et filmmanuskript undervejs. Magten ligger hos instruktøren og producenten, og i nogle situationer vil man være fuldstændig prisgivet i forhold til de beslutninger, der træffes. Romanen kan de til gengæld ikke røre ved. Den er min - uanset hvad de finder på. Men alligevel er det en speciel situation at overgive sit arbejde til andre,« siger Erling Jepsen.

Filmen har været længe undervejs. I begyndelsen skrev Peter Schønau Fog på den i samarbejde med Gert Duve Skovlund, men han blev erstattet af Bo hr. Hansen. Tre filmkonsulenter - Vinca Wiedemann, Morten Grunwald og Nikolaj Scherfig - har projektet været omkring.

I mellemtiden har Erling Jepsen som vanligt skrevet og holdt foredrag, sommetider med Bo hr. Hansen og Peter Schønau Fog på tilhørerrækkerne via radioen.

Kunstnerisk hovedansvar

»Det er i høj grad Erlings univers, som jeg har forsøgt at gengive på film. Derfor har Bo som manuskriptforfatter fulgt Erling tæt i bestræbelserne på at ramme sprog og tone. Han har ringet til Erling, hvis vi har været i tvivl om specifikke sønderjyske ord og vendinger. Erling har haft de forskellige versioner til gennemlæsning, og han har givet kommentarer løbende. Men projektet kan ikke realiseres, hvis forlæggets forfatter skal sanktionere alting. Det ville aldrig hænge sammen. Der skal træffes beslutninger hele tiden, og det er mig, som står med det kunstneriske hovedansvar,« præciserer Peter Schønau Fog.

Han giver et eksempel på, hvordan man som filmmand må improvisere og finde på kreative løsninger.

»Bogen indeholder et kapitel, hvor hovedpersonen spænder ben for en mand, der er klædt ud som julemand. Det gør han, fordi hans egen far også agerer julemand, og der er ikke plads til to julemænd i landsbyen. I bogen udspiller dette sig i et forsamlingshus, hvor der er en trappe, som går direkte ned til festsalen. På grund af vores optagetidspunkt kunne det bare ikke være jul i filmen. Der var blade på træerne, da vi skulle optage. Vi lavede scenen om, så den kom til at handle om, at der ikke kunne være to bingo-opråbere i lokalmiljøet.

Hårdt

Til gengæld kunne vi ikke - selv om vi ledte intenst - finde et forsamlingshus med en trappe, der gik direkte til festsalen. Efter mange overvejelser fandt vi til sidst en løsning på, hvordan faderens rival skulle falde, og vi filmede også scenen. Men det er endt med, at vi klipper den ud. Der er ikke plads til den,« konstaterer Peter Schønau Fog.

Erling Jepsen kan godt lide historien i et nyt medie.

»Det var lidt hårdt for mig at se den som almindelig biografgæst. Historien er jo en del af mig og bygger på ting, som jeg kender til. Jeg blev meget berørt af den, men lo også.«

I forbindelse med filmpremieren udkommer "Kunsten at græde i kor" i en ny udgave som billigbog med billeder af filmen på forsiden.

michael.enggaard@jp.dk

jesper.stein@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.