Oldtidens ansigter

Der er arkæologiske rariteter på Esbjerg-kanten. I sommeren 1913 var en af Nationalmuseets medarbejdere på Esbjerg-kanten.

Her blev han gjort opmærksom på, at en gårdejer fra Bryndum lige uden for Esbjerg skulle være i besiddelse af nogle gamle perler, som skulle være fundet i jorden.

En henvendelse til gårdejeren, Søren Christian Hansen, gav bonus. Han lå rigtignok inde med nogle glasperler. De var blevet fundet, da han og snedker Jens Christian Jensen havde fjernet en høj på præstegårdens mark. Perlerne blev fundet, da de kørte sand væk fra højen, og de havde også fundet en gammel rusten jernkniv og et stykke rustent metal, der lignede en spydspids. Kniven og metalstykket havde de kastet bort, men perlerne delte de.

Søren Christian Hansen indvilligede i at overdrage perlerne til museet mod at modtage en dusør på 30 kr. Også snedker Jens Chr. Jensen var indstillet på at afgive sin del, han for blot 20 kr. Det er sandsynligt, at det, som de to herrer havde bortgravet, må have været en grav, formentlig en kvindegrav fra 400-tallet eller tiden deromkring. I sig selv er perlerne interessante nok, men en perle adskiller sig tydeligt fra de øvrige - den er større og er langt mere kunstfærdig.

Denne perle var i øvrigt baggrunden for, at gårdejeren fik 10 kr mere for sin del af perlekæden end snedkeren. Perlekæden bestod af mindst 134 perler, hvoraf de fleste var af glas, enkelte af rav.

Ansigtsperle

Den store perle er som sagt af glas og er udført i en krævende teknik, der har fordret en solid håndværksmæssig kunnen. Som dekoration ses et ansigt gentaget flere gange mellem nogle ternede felter, adskilt af stærkt røde bånd. Ansigtet er skægløst, læberne røde og håret kunstfærdigt fyldt med cirkulære runde figurer i rødt.

Det drejer sig om en såkaldt ansigtsperle, der nok er kendte fra andre fund i Nordeuropa, men de er ganske sjældne. Den er næppe lavet i Danmark, men stammer snarere fra det østlige Middelhavsområde. Hvordan perlen er kommet til Norden, kan vi kun gisne om. I en 1.500 år gammelt beretning, altså samtidigt med vores glasperle, fortælles det, at goterne oprindelig beboede en ø kaldet Scandza højt mod nord. Scandza antages almindeligvis at være Skandinavien.

Goterne var et af de folkeslag, der tidligt i det første årtusinde rykkede teltpælene op og begav sig på vandring i håbet om en bedre tilværelse. En del af goterne vandrede helt til Krim ved Sortehavet, hvor man i øvrigt langt op i 1700-tallet stadig kunne høre deres sprog. Netop på den tid, da den fine perle er blevet lavet, kan vi i det arkæologiske materiale fra Skandinavien se en øget udveksling af genstande mellem Sortehavsområdet og Norden.

Men hvem mon ansigtet på perlen tilhører?

Vi ved det ikke.

Ansigtsperler synes at have været fremstillet i to perioder, i det første århundrede og altså - som Bryndum-perlen - nogle hundrede år senere.

Medusa

Et rimeligt gæt er, at hovedet forestiller Medusa. Ifølge mytologien havde Medusa slanger i håret og vinger af guld, og hendes blik kunne forvandle enhver til sten. Hun pådrog sig imidlertid gudinden Athenas vrede ved at holde stævnemøde med havguden Poseidon i Athenas tempel. Som straf fik Athena Medusa dræbt. Athena satte Medusa afhuggede, men stadig frygtindgydende hoved på sit skjold eller brystplade, hvor blikket bibeholdt evnen til at forvandle en fjende til sten. Resultatet af stævnemødet mellem Medusa og Poseidon blev i øvrigt den vingede hest, Pegasus. Den fornemme vestjyske kvinde, der engang i Jernalderen bar Medusas hoved på sit bryst, har været godt beskyttet. I omtrent 1.500 år lå hun uforstyrret i sin grav, indtil Medusa endelig måtte give op!

kultur@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.