De andres spil

Biografi

Mikael Busch: Knud og Vera - Et Stasi-drama

People's Press

299,95 kr. 347 sider

Udkommer i dag

[x] [x] [x] [x] [x]

Mikael Busch postulerer heller ikke at gøre det i sin bog. Til gengæld tegner han en fremragende ”gerningsmandsprofil” på basis af interviews og tolkning af det righoldige eksisterende materiale, bl.a. Wollenbergers digte, hvori der måske er skjult en nøgle til afkodning af hans handlinger.

Historien om Knud og Vera er dissekeringen af det ultimative forræderi. Det er blotlæggelsen af en ægtemands årelange indberetninger om sin hustrus rolle i DDR's dissidentmiljø til Stasi, så hans føringsofficer efter Murens fald kunne fortælle den udspionerede, at han vidste mere om hende, end hun selv gjorde.

Det er en spionhistorie fra den østtyske kasernestat, der førte det absurde navn Den Tyske Demokratiske Republik, men enhver litterær agentromantik er fraværende. De kuldslåede kendsgerninger, der kom frem i dissektionslokalets skarpe lys efter Stasi- arkivernes åbning, giver alle mellemregninger ufortalt kun en mulig konklusion: Der var tale om det grænseoverskridende bedrag og dobbeltliv.

Dansk statsborger

Wollenbergernes dramatiske liv og det spektakulære opgør efter Murens fald er gået verden rundt, men er særligt interessant i et dansk perspektiv, fordi Knud Wollenberger også var dansk statsborger, hvilket forlenede ham med særlige operative muligheder i Stasis optik. Hans mor, Gertrud, var datter af den navnkundige chef for Hedeselskabet Niels Basse og giftede sig med den kendte tyske kredsløbsforsker Albert Wollenberger, med hvem hun blev en del af DDR's elite.

Det er i forfatterens originale bidrag til forståelse af forræderiets veje, at han folder hele historien ud. Det indebærer, at han også forsøger som ”djævlens advokat” at se på, om billedet af Knud som den ultimative forræder er retvisende.

Som et spil

Busch sandsynliggør, at den ulidelige intellektuelle lethed, hvormed Knud gled ind i dobbeltspillet, grunder sig i, at han opfattede sin stikkervirksomhed som et spil - en fortsættelse af barndommens elskede strategispil. De nye var bare sjovere, og han bestemte i virkeligheden selv reglerne. Spillet blev et vigtigt element til hans selvforståelse.

Den mandlige hovedperson mente selv, at han forsøgte at reformere det østtyske samfund gennem en dialog med Stasi. Samtidig følte han sig som en integreret del af fredsbevægelsen. Han førte ikke et dobbeltliv, men et dobbeltstrenget liv. Forklaringer, der ifølge forfatteren må føre til spørgsmålet, om en forræders liv overhovedet kan leves forlæns og forstås baglæns.

Beretningen om Knud Wollenbergers forræderi har vakt lige dele afsky og fascination i to årtier. Mikael Busch leverer ikke noget facit, men han breder et psykologisk skæbnedrama med kliniske tværsnit ud for læseren, som gør det muligt for den enkelte at danne sig en kvalificeret personlig opfattelse af de store spørgsmål om skyld og den drift, der førte til det monumentale forræderi. Det åbner for mange tolkninger. Anmelderens er, at Knud Wollenberger var et produkt af den vrangverden, hvori DDR- nomenklaturaen levede sin isolerede tilværelse.

Fortrængninger, løgne og frygt i overvågningssamfundet af orwellske dimensioner invaliderede nogle åndeligt og demonterede de moralske bremseklodser, så kontakt fra Stasi ikke føltes intimiderende. Andre havde som Vera Wollenberger modet til at gå over kridtstregen, og til sidst blev de så mange, at diktaturet brød sammen på den tid, da Danmarks nuværende erhvervsminister og daværende formand for DKP, Ole Sohn, kyssede Erich Honecker i Potemkin-kulissen til fejring af DDR's 40-års jubilæum i oktober 1989.

Det er Mikael Buschs fortjeneste, at han gør historien om Wollenbergerne til et studie i forræderiets natur og opløser den sort/hvide kontrastfarve i flere nuancer. Den ferme dokumentariske beretning bliver dermed også en udfordring til læserne. En debatprovokerende historiebog, som man ikke er færdig med, når man lukker den.