Elisabeth Schwarzkopf død

Elisabeth Schwarzkopf var en fremragende fortolker af Mozart og Richard Strauss.

Den tyske sopran Elisabeth Schwarzkopf er død i Schruns, 91 år.

Hun var i en meget stærk grad med til at præge sangkunsten i forrige århundrede, både som liedfortolker, operasangerinde og pædagog. Ikke mindst som fortolker af Mozart og Richard Strauss satte hun nye målestokke med sin subtile, poetiske foredragskunst. Hun gik detaljeret ind på de enkelte ord, men hendes kunstfærdige stil var ikke uomstridt.

For mange kunne den virke krukket, men præget som den var af en kolossal musikalsk intelligens, åbnede den for nye sider af musikken.

Debuterede i Berlin

Elisabeth Schwarzkopf debuterede som purung på operascenen i Berlin, og hendes karriere nød godt af Goebbels' og andre nazistiske lederes bevågenhed.

Da dette mange år senere kom frem, afviste hun det.

Elisabeth Schwarzkopf blev gift med den kendte britiske grammofonproducer Walter Legge, efter at denne efter Anden Verdenskrig var kommet til Wien for at optage grammofonindspilninger for HMV, det nuværende EMI. Hun stod på scenen til 1972 og gav sin sidste sangaften i Zürich i 1979.

Hun var medlem af det berømte Mozart-ensemble i efterkrigstidens Wien og debuterede på festspillene i Salzburg som Susanna i "Figaros bryllup" i 1947. Hun sang hver sommer i Salzburg til 1964.

Hendes mesterkurser var meget søgte, og hun tog lige til sin død del i musiklivet.

Hun blev sidst set offentligt som repræsentant for det nævnte, berømte Mozart-ensemble ved åbningen af Theater an der Wien som Mozart-teater.

john.christiansen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.