Dengang man byggede kirker

Historie

Helger Nielsen: Et byggeri for vorherre og evigheden

224 sider, rigt illustreret. 378 kr.

Forlaget Bogværket

Er udkommet

[x] [x] [x] [x]

I en tid, da både venner og fjender af folkekirken har travlt med at diskutere, hvordan man slipper af med påstået overflødige kirker, er der noget opløftende ved at åbne en bog, hvis forfatter tværtimod interesserer sig for Middelalderen, da der virkelig byggedes kirker hertillands:

2.000 overvejende romanske kirker kom til at pryde landskabet i årene 1100-1250 - i løbet af fem eller seks generationer.

Forfatteren til denne bog om kirkebyggeriet er Helge Nielsen, magister i forhistorisk arkæologi, der er tidligere leder af Køge Museum, men nu virker som entusiastisk registrator af danske kirker, som han oven i købet har fotograferet i rigt mål, så hans bog fremtræder som et billedpragtværk.

Helge Nielsen er mildt sagt temmelig interesseret i kirkernes måleforhold og går meget ind i jordnære detaljer og indre og ydre mål. Denne del af bogen må virkelig være sagen for de ikke så få, der går meget op i kirkernes arkitektur og sikkert selv har et målebånd med på kirketuren.

Drivkraften

Hvad angår historien bag kirkernes opførelse og det gamle stridspunkt: Hvem tog initiativet, og hvem skaffede pengene? gennemgår Helge Nielsen de kendte teorier.

Først historien om kirkerne som resultat af bofaste og frie bønders frivillige aktiviteter, hvor store og små landbrug trak på samme hammel, som det skete i andels- og højskolebevægelserne langt senere.

Opfattelsen hævdedes af den radikale historiker Erik Arup og kirkehistorikeren Hal Koch - og i fortællende form af forfatteren Martin A. Hansen (”Orm og tyr”).

Herimod fremførte senere arkæologen Poul Nørlund, at kirkebyggeriet må have haft tidens stormænd som ophav - en opfattelse Helge Nielsen går imod: Typiske ”stormandskirker” som eksempelvis den berømte Fjenneslev Kirke på Sjælland med de to ”tvillingetårne” var i deres oprindelse uden tårne og fik først stormandspræg senere.

Nielsen ender med at afvise både de fri bønder og de mægtige stormænd - og skriver, at drivkraften såmænd lå hos den danske kirke selv.

Hvilket ikke udelukker kirker bygget af veldædige store jordejere i tiden - på linje med langt senere kirkebyggere som brygger J.C. Jacobsen og finansmanden C.F. Tietgen.

Helge Nielsen beskæftiger sig nærmest ikke med, hvad der faktisk skete i alle disse kirker, men konstaterer, at kirkerne er monumenter over tidligere tiders fællesskaber og trosforestillinger og samlingssted for kirkelige begivenheder, hvoraf han dog ikke nævner et ret nærliggende fænomen som gudstjenester på søn- og helligdage.