Kampen om Stangerup

Henrik Stangerup er genstand for hidsige kampe om, hvor han egentlig hørte til. Var han progressiv eller reaktionær, socialist eller borgerlig?

Ligesom George Orwell, den store engelske journalist og politiske skribent, døde Henrik Stangerup alt for tidligt af en hæslig sygdom; i hans tilfælde kræft, i Orwells tuberkulose.

Det er ikke det eneste, som de to har til fælles. Både Orwell og Stangerup var frygtløse udfordrere af det, vi har lært at kalde politisk korrekthed, altså de meninger om politik, samfund, kultur og økonomi, som det kulturradikale borgerskab anser for rigtige.

Både Orwell og Stangerup blev efter deres død genstand for hidsige kampe om, hvor de egentlig hørte til. Var de progressive eller reaktionære, socialister eller borgerlige?

HENRIK STANGERUP ville have moret sig tordnende over den kamp. Jeg kan lige høre ham skraldgrine ad folk, der vil kategorisere ham som det ene eller det andet, og jeg kan lige så tydeligt høre ham med den mimik, som han så totalt beherskede, imitere den ene eller den anden kulturpave - ingen nævnt, ingen glemt - som her 7 år efter hans død allernådigst vil medgive, at Henrik i virkeligheden var god nok, fordi han var jo i grunden slet ikke borgerlig.

At han skulle have været borgerlig, er ifølge kulturpaverne en løgn, der skyldes, at de borgerlige ikke har nogen, der kan tænke eller skrive, så derfor har de kaldt Henrik for en af deres.

At der fra det meningsmagthavende kulturradikale borgerskabs side foregår en slags rehabilitering af den Henrik, som mange af dets medlemmer hadede og foragtede, da han levede, kan til dels udlæses af den film, som Stangerup-vennen og instruktøren Ole Roos har lavet, og som får premiere på fredag.

Jeg har set den og optræder også kortvarigt i den.

FILMEN SELV er ikke et forsøg på at sætte etiket på Henrik; den er tværtimod et formidabelt stykke dokumentarkunst, der i interviews og klip med Henrik selv fører ham tæt på tilskueren som person, forfatter og suverænt fintmærkende iagttager.

Filmen har titlen "At skrive eller dø", hvilket er møntet ikke kun på Henriks sidste sygdoms- og kriseplagede år, men på hans hele væsen som én, der ikke kunne lade være med at forvandle det, han så og mærkede, til prosa, tekster, formidlet eksistens.

"At skrive eller dø" er i sig selv alt andet end en politisk-kulturel kidnapning. Det er snarere den atmosfære, som filmen er opstået i, der lidt ligner en kidnapning. Den atmosfære har også vist sig i, at det var en journalist fra det progressive Information, der skrev en i øvrigt langt hen både brugbar og følsom biografi af Henrik.

HVIS DER FOREGÅR en kulturradikal kidnapning af Stangerup, altså et forsøg på at gøre ham til én af deres og derfor til en ordentlig dansk forfatter, der naturligvis har alle de progressive meninger om alting, hvad er så grunden?

En grund til, at folk, der for 20-30 år siden stod modsat Stangerup i snart sagt alle tidens store politiske spørgsmål såsom Den Kolde Krig, EU og forholdet til USA, godt vil kidnappe ham efter hans død, er, at det er utåleligt for den progressive intelligens, at der findes kreative mennesker, der ikke deler de progressive meninger.

Da disse meninger ifølge deres tilhængere er indlysende retfærdige og de eneste moralsk rigtige, er det en umulig tanke, at et åbenbart følsomt og kreativt menneske ikke deler disse tanker. Det må Henrik Stangerup altså have gjort, uanset hvor meget grin han gjorde med de politisk korrekte tanker i levende live.

DET HANDLER imidlertid om andet og mere end politisk korrekthed. Jeg kendte Stangerup bedst i årene omkring 1980. Det var dengang, Sovjetunionen invaderede Afghanistan, lod de polske kommunister knuse arbejderbevægelsen Solidaritet, opstillede hundredevis af atommissiler rettet mod Vesteuropa og syntes godt på vej til at korrumpere hele den europæiske venstrefløj til at tro på, at Sovjet stod for fred, mens Ronald Reagans USA stod for krig.

Det var ensomt at være (i Stangerups tilfælde) forfatter og (i mit) humanist af fag og opleve, at stort set alle dem, man socialt eller intellektuelt havde at gøre med, indtog meninger og holdninger, der forekom os i bedste fald farligt naive.

Det, vi havde særlig svært ved at kapere, var, hvorfor en klasse mennesker, der udgav sig for at have særlig kritisk indsigt og være udstyret med en særlig høj politisk moral, så hurtigt og konsekvent tog Sovjetunionens parti imod Vesten og USA.

Det, som vor kliche- og skabelonfikserede debatklima overser, er, at Henrik Stangerup var såvel antikommunist som progressiv, såvel kristen (i hvert fald senere i livet) som frisindet libertiner i bedste 1700-tals stil og såvel socialist som liberal.

JEG HAR HØRT ham forbande det åndsforladte pengeborgerskab med lige så stort engagement, som han foragtede det Sovjet-sympatiserende og antiamerikanske røde borgerskab.

Manden kunne med andre ord tænke selv.

david.gress@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.