Kommentar: Nekrolog over glemslen

Jeg glemmer tit, præcis hvilken dag min far døde. Men jeg glemmer aldrig den 5. november. Det er min “9. april“, min “11. september“, det er den dag, hvorefter intet igen blev det samme.

Kommentar: »Det er min største drøm i livet at blive en glad gammel mand«

Det er min soleklare erfaring, at enten bliver mennesker umådeligt glade, når de bliver gamle, eller også bliver de knotne. Der er kun de to veje. Aldrig møder jeg en gammel, der er midtimellem.

Kommentar: Når du først har boet her en vinter …

… og du stadig kan lide at være her, bliver du hængende. Vinteren er den store test ved Vestkysten – den er mørk, turisterne er væk, og vestenvinden er ekstra kold. Men når man har vænnet sig til vinden, er den svær at undvære.

Kommentar: Ægteparret råber, at det der svineri må jeg gerne samle op

Hunden stopper op mindst 15 gange og gør ansats til at krumme ryg, men han er karrig med, hvor han lægger sit vigtige visitkort. Så sker det uundgåelige ud for nummer 45 ...

Kunsten at tage en selfie: Der er ingen undskyldning for at se uheldig ud

Jeg ser med misundelig fascination på mennesker omkring mig, mine smukke veninder og ikke mindst helt unge mennesker, der med legende lethed flirter med deres eget spejlbillede i mobiltelefonens kamera.

»Jeg skal kremeres, og asken skal spredes i havet ved Skagen«

Vort syn på død, begravelse og bisættelse forandrer sig stærkt i disse år og splitter ofte familier på tværs af generationer og til en vis grad afhængig af, hvor i landet vi bor.

Faldt om 400 meter fra mål: »Jeg skal i mål,« råbte jeg dem ind i hovedet

Der er to versioner af denne historie. Den første er den, som jeg gav min mor: »Jeg var ovre at løbe i København. Og så blev jeg træt ret tæt på mål.« Den anden version kommer her, og den handler om at få kradset en negl ned i lakken af sit selvbillede på en helt almindelig søndag.

Fra mand til kvinde: Kan man smile fornøjet, når man får en frimærkesvamp i fødselsdagsgave

Parforholdet har mange prøver, at finde den rette gave hører til de vanskeligste.

Hvad gør man, når den bedre halvdel MÅ have en have, og man ikke har den fjerneste lyst til at blive villaejer?

Hvad gør man, når den bedre halvdel MÅ have en have, men man ikke har den fjerneste lyst til at blive villaejer? Det fandt jeg heldigvis ud af denne sommer.

Som datter var jeg ustoppelig og helt ualmindeligt irriterende for kommunen

Det kræver stærke, insisterende børn at blive gammel. Tænk, hvis man ikke har en nævenyttig datter, der ringer til visitatoren hver morgen og græder og plager i telefonen.

Søndagstanker

Søndagstanker er en klumme om hverdagen og livet på godt og ondt. Søndagstanker skrives på skift at Jyllands-Postens klummeskribenter.

Et moderne liv: »Jeg har famlet mig frem til den evige rodløshed«

Det er en forbandelse af et livsvilkår, at jeg har så mange muligheder, at jeg i princippet kan gøre hvad som helst, jeg ønsker med mit liv og med mit arbejde. Et overdrevet privilegium og en uforståelig forkælelse.

Hov, glemte at holde ferie: »Jeg er i tvivl om, hvordan det gik til, at jeg fik planlagt min sommer så dårligt«

Da der stod april og maj på kalenderen, glædede jeg mig til sommerens lange grillaftener, feriestemning og fester, men så skete ”juni-juli-august”. Og jeg har stadig ikke holdt ferie. Jeg er selvstændig, så hvis skyld er det?

»Nogle gange har jeg været så uforskammet stresset, at jeg bliver helt flov over at tænke på det. Undskyld.«

Ja ja, så kører hjulet igen, og man skal igen plages med den der manglede work-life-balance, fordi der altid lige er noget, man skal nå på pinden. Hvis det bliver for heftigt med ubalancen så brug din sunde fantasi.