Soldaters kræftfrygt ubegrundet

For fem år siden vakte det stor uro i Danmark og udlandet, at flere lande berettede om leukæmi-tilfælde blandt deres Balkan-soldater. En dansk undersøgelse viser nu, at de tidligere Balkan-udsendinge ikke har øget risiko for kræft.

Frygten for, at uranforstærket ammunition skulle udløse kræft blandt danske Balkan-soldater, er ubegrundet.

Det internationale tidsskrift European Journal of Cancer har netop offentliggjort en dansk undersøgelse, der viser, at Balkan-udsendte ikke er mere udsatte for forskellige former for kræft end andre.

Det vakte ellers stor opstandelse, da der i 2001 kom alarmerende meldinger om leukæmi blandt Balkan-soldater, der havde været udstationeret, fra Italien (30 kræfttilfælde), Belgien (9 tilfælde), Spanien (8 tilfælde), Frankrig (5 tilfælde), Holland (2 tilfælde) og Danmark (2 tilfælde).

»Det var en stor mediebegivenhed, og vi spidsede ører over de mange beskrevne tilfælde. Derfor er det glædeligt at se, at der rent faktisk ikke er en overrisiko for leukæmi og oven i købet færre tilfælde af lungekræft, end vi ville forvente,« siger overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse.

De beskrevne kræfttilfælde blev dengang knyttet til amerikanske NATO-flys brug af ammunition, der var forstærket med forarmet uran, så projektilerne lettere kunne trænge gennem panser. I 1994-1995 blev der affyret 3,3 tons af den slags ammunition i Bosnien-Hercegovina og 10,2 tons i Kosovo i 1999.

Frygt forsvandt ikke

Frygten for, at soldaterne fik leukæmi af uranrester i støv fra målområderne, forsvandt ikke, selv om en uvildig ekspertgruppe i 2001 konkluderede, at koncentrationen af uran ikke var høj nok til at forøge kræftrisikoen. Sygdommen blev ligefrem døbt Balkan-syndromet, og herhjemme oprettede myndighederne en hotline til bekymrede soldater og tilbød samtidig soldater, nødhjælpsarbejdere og civile udsendinge et lægetjek.

14.000 undersøgt

I 2002 indledte Kræftens Bekæmpelse og forsvarets sundhedstjeneste et samarbejde om en undersøgelse, der via det danske cancerregister skulle afdække, om der rent faktisk var en øget kræftrisiko blandt Balkan-udsendte.

Den undersøgelse er efter fire års arbejde netop offentliggjort og omfatter 14.000 danskere, der på et tidspunkt i 1992-2001 var udsendt på Balkan. Cancerregistrets tal går frem til 2002, og forskerne har fundet 96 kræfttilfælde blandt de 14.000 undersøgte danskere - hvilket ikke er mere end i befolkningen i almindelighed.

Stabslæge Hans Ole Jørgensen fra Forsvarets Sundhedstjeneste glæder sig over resultatet.

»Det har betydning for de tidligere udsendte soldater på den måde, at de nu har et videnskabeligt grundlag for ikke at være bekymrede. Det, mener jeg, er meget positivt,« siger han.

»Det kan være relevant løbende at følge op på undersøgelsen for at se, om der skulle være øget risiko for kræft på længere sigt. Det tvivler jeg dog meget stærkt på, da granaterne kun har givet en meget lille øgning i radioaktiviteten. Da vi med den nuværende undersøgelse har hele metoden på plads, vil det være relativt let at følge op om nogle år.«

Horsens-borgmester Jan Trøjborg (S) oplevede som forsvarsminister i 2001 et stort pres og iværksatte efter få dage en gratis test af symptomer på leukæmi blandt soldaterne.

»Der var en naturlig usikkerhed om de skadelige miljøpåvirkninger, og den tog vi alvorligt. Selv om amerikanerne sagde, at der ikke var noget at komme efter, kan man ikke være sikker nok, før man sender folk ud. Den nye undersøgelse bekræfter det, som sagkundskaben dengang forudsagde. Men det psykologiske element med de mange presseskriverier gjorde, at vi besluttede at undersøge det nærmere,« siger han.

jens.grund@jp.dk

niels.thimmer@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.