Afsløret på video: Imam opfordrede til drab

Et videobånd viser, hvordan den danske imam Naveed Baig som ung og medlem af den stærkt islamiske organisation Minhaj-ul-Quran opfordrede deltagere i et møde i Valby til at dræbe visse muslimer.

Naveed Baig har siden været imam i Vridsløselille Statsfængsel og på Rigshospitalet. Skarp kritik af hans ansættelser.

Som ungt medlem af den islamistiske organisation Minhaj-ul-Quran tilkendegav den danske imam Naveed Baig, København, sin støtte til drab på muslimer, som ikke overholder den muslimske tro.

Det fremgår af et videobånd, som Morgenavisen Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. Optagelserne viser Naveed Baig, der fra talerstolen i organisationens moske under et møde i Valby i 1994 på dansk refererer en tale, som en gæsteimam fra Pakistan holdt for tilhørerne på urdu.

Den handlede om, hvordan muslimer skal forholde sig til muslimer, der ikke opfører sig i overenstemmelse med gældende, islamiske regler.

»Hvis han (en muslim, red.) ikke beder om tilgivelse eller lærer af sine fejl, har man ret til (pligt til) at dræbe ham,« siger han blandt andet.

Efterfølgende har Naveed Baig studeret ved et islamisk universitet i Pakistan i fem år og været Minhaj-ul-Qurans udenrigsordfører i over to år. I 2003 meldte han sig ud og dannede "Muslimer i Dialog" sammen med andre fra Minhaj-ul-Quran. Han har vikarieret som fængselsimam i Vridsløselille Statsfængsel, og han er frivillig imam på Rigshospitalet samt leder af et omsorgsprojekt under Islamisk-Kristent Studiecenter i København. Han er født og opvokset i Danmark.

Naveed Baig ønsker hverken at høre eller kommentere sine udtalelser på båndet. Han ønsker heller ikke at udtale sig om, hvorvidt han stadig har disse holdninger.

Personlige holdninger

Kriminalforsorgen står for at ansætte de faste imamer i fængslerne. Her er de generelle retningslinjer, at ansatte har lov til at have deres private holdninger, så længe de ikke opfordrer til noget ulovligt eller truer sikkerhedssituationen i fængslet.

»Man må gerne gå ind for dødsstraf, men man må ikke prædike det, og det må ikke påvirke ens måde at omgås de indsatte,« siger vicedirektør Ole Hansen, Kriminalforsorgen.

Den holdning stiller integrationskonsulent Manu Sareen, Københavns kommune, sig uforstående overfor. Han er selv rollemodel for unge mennesker i Købehavn, og han mener, at man som imam og underviser har et særligt ansvar.

»Fængslerne burde overveje, hvilke holdninger imamerne har til emner, der ligger i gråzonen. Man må gerne gå ind for dødsstraf, men spørgsmålet er så, om man kan agere som rollemodel. Det mener jeg ikke, at man kan,« siger Manu Sareen.

Kontrol med imamer

Forfatter og debattør Mohammed Rafiq, der selv har brudt med de traditionelle pakistanske traditioner, er bekymret over, at en imam som Naveed Baig, kan få lov til at vikariere i et fængsel. Han mener, at det kan være en trussel mod sikkerheden.

»Imamer har stor gennemslagskraft. De er gode til at påvirke og rekruttere indsatte, især når de kan tale med dem alene. Og man kan ikke bare sådan ændre sin ideologi som imam. Derfor bliver man fremover nødt til at spørge ind til disse ting, hvis man skal ansætte en imam,« siger Mohammed Rafiq.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.