Busser afløses af taxaer

Det er ved at være sidste udkald for den kollektive trafik på landet. Færre passagerer betyder færre afgange. Derfor har mange trafikselskaber nedlagt rutebiler og erstattet dem med taxaer til samme pris.

De lokale rutebiler mister passagerer. Derfor bør man droppe mange af de halv- eller heltomme rutebiler på landet og erstatte dem med taxaer til samme pris, mener man hos flere af de amtslige trafikselskaber.

Trafikforskerne er enige i de dystre spådomme om, at der i yderområderne konstant vil blive færre passagerer og længere mellem rutebilerne. Derfor skal der tænkes anderledes, hvis der fortsat skal være kollektiv trafik uden for byerne.

Nordjyllands Trafikselskab er et af de trafikselskaber, der er længst fremme i arbejdet med at finde alternative løsninger, og specialkørselschef Nicolai Sørensen tror, at en model med færre busruter og flere såkaldte teletaxaer er vejen frem for den kollektive trafik på landet.

I Nordjylland har man derfor opbygget et omfattende net af teletaxaer, der på forskellig vis henter og bringer passagererne i taxa i stedet for med bus - til samme pris vel at mærke. Til gengæld må de rejsende så finde sig i, at der også er andre i taxaen, bl.a. ældre, der skal til behandling på sygehuset, handicappede, der skal til tandlægen, eller ganske almindelige rejsende på vej til arbejde eller en tur på stranden.

Taxakørsel med tilskud

Ideen er at koordinere den kollektive trafik med den omfattende taxakørsel betalt af det offentlige, så taxaerne konstant bliver fyldt op. Og netop denne sammenkobling er måske den eneste redning, mener Nicolai Sørensen.

»Det at samordne den kollektive trafik med den offentligt betalte taxakørsel kan meget vel være den eneste mulighed for at opretholde en vis form for kollektiv trafik ude på landet, fordi der er for få kunder til, at det her kan svare sig at drive kollektiv trafik,« lyder det fra Nicolai Sørensen, der nævner udskiftningen af en rutebil ved Lille Binderup med en teletaxa som et af de mest groteske eksempler.

Fra 400.000 kr. til 500 kr.

»Vi havde en bus med to daglige afgange, der kostede os 400.000 kr. om året at drive. Men der var næsten aldrig nogen med bussen. Derfor erstattede vi den i 2003 med en teletaxa. I løbet af det næste år skete det blot to-tre gange, at en kunde ringede efter en teletaxa. Det blev i stedet til en årlig udgift på 500 kr.,« fortæller Nicolai Sørensen.

I Fjerritslev lidt vest for Aalborg droppede man for godt to år siden alle de små lokale rutebiler og indførte i stedet teletaxa til buspris overalt i kommunen. Kunderne ringer blot efter en taxa, der i bestemte tidsrum afhenter hvor som helst i kommunen og leverer der, hvor kunden måtte ønske det. Pris: 14 kr. for en voksen, 8 kr. for børn.

Også Vestsjælland, Viborg og Århus amter er i fuld gang med en omlægning, ligesom teletaxaerne breder sig i Sønderjylland.

Færre passagerer

Ifølge en analyse af passagerudviklingen hos de regionale trafikselskaber, der står for busdriften ude i landområderne, faldt antallet af passagerer fra 2000 til 2003 med 4,5 pct. Men det vil formentlig gå endnu værre, når kommunerne fra nytår overtager ansvaret for en stor del af den kollektive trafik, mener trafikøkonom Uffe Jacobsen.

»Der er kæmpe problemer på vej for den kollektive trafik i de tyndt befolkede egne. Jeg kan ikke se, hvordan man vil få økonomien til at hænge sammen. Man vil formentlig træde vande i 2007, men herefter bliver resultatet en total omstrukturering i og især uden for byerne, der vil reducere busdriften yderligere. Men jeg tror også, at en række af bybusserne vil komme til at hænge,« vurderer Uffe Jacobsen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.