Danske soldater i afghansk risikozone

Flere forhold peger ifølge militære eksperter på, at de nye danske Afghanistan-soldater udsættes for en endnu større risiko end de danske Irak-soldater.

Truslen mod de danske soldater, der netop er sendt til Afghanistans urolige Helmand-provins, vurderes generelt ikke mindre end den, som de danske Irak-soldater har gennemlevet de seneste år. På væsentlige områder måske snarere større, selv om forsvarets eksperter udtrykker sig forsigtigt.

En af årsagerne er, at mens de danske soldater i Irak har opereret i et af de fredeligste områder af Irak, så er Helmand-provinsen notorisk centrum for ballade i Afghanistan. Samtidig rykker de første danske soldater i Helmand ind på et tidspunkt, da der er masser af voldelige episoder, mens der var relativ ro på det tidspunkt, da det første danske hold Irak-soldater etablerede sig.

»Derfor må man være forberedt på, at danske soldater kan komme til skade. Måske også flere end vi har set i Irak,« siger oberst Henrik Sommer, chef for Operationsafdelingen hos Hærens Operative Kommando.

Uddannet til opgaven

Han understreger, at den danske kampenhed er uddannet og udstyret til opgaven.

»Vi håber, at vi har dygtigheden og heldet,« siger han.

I øjeblikket akklimatiserer de 270 nye danske Afghanistan-soldater sig på den britisk ledede Camp Bastion og forbereder sig på egentlig indsættelse i slutningen af måneden. Med styrkemæssig rygrad i en såkaldt let opklaringseskadron vil de danske soldater komme til at møde en del afghanere, når de kører patrulje i hverdagen.

»Det er da med en vis alvor, at soldaterne går til opgaven. Stemningen er noget spændt i området. Det er en opgave, som godt kan indebære skarpe situationer,« fortsætter oberst Sommer.

Bare inden for den seneste måned er seks udenlandske soldater blevet dræbt i netop Helmand-provinsen. Storbritannien tog tidligere på ugen konsekvensen og besluttede at udsende 900 ekstra soldater til området.

Flere forskelle

En anden ekspert, oberstløjtnant Kurt Larsen, Forsvarsakademiets Institut for Militære Operationer, opregner en række forskelle mellem Irak og Afghanistan, som ikke nødvendigvis taler til de danske soldaters fordel i Afghanistan, som han siger.

»Troppetætheden er f.eks. langt større blandt koalitionens styrker i Irak. De internationale styrker i Irak er flere og har derfor nemmere ved at observere og kontrollere fjendtlige bevægelser i et land, der i øvrigt er fladt og derfor sværere at bevæge sig uopdaget i.«

Og hvem er det, der slås med hvem i de to lande:

»I Irak står opgøret primært internt mellem forskellige etniske og religiøse grupper og klaner, når man ser bort fra amerikanerne i Bagdad-området. Man er mest ude efter hinanden og mindre efter koalitionen. Hvorimod de afghanske klanlederes hovedmodstander nr. 1. er den internationale styrke.«

»Til gengæld ser vi ikke forskel i våbentyper. Det er morterer, mindre raketter og vejsidebomber, der bruges mod de internationale styrker i begge lande,« tilføjer Kurt Larsen.

Generelt mener han, at konflikterne i Afghanistan er mindre religiøst betonet og mere styret af økonomisk interesse, specielt narkohandlen.

»Spørgsmålet er, om de to lande på en eller anden måde er ved at bytte plads. Afghanistan er der aldrig rigtig nogen, der har haft kontrol med. Hvorimod Irak under Saddam Hussein var jernhårdt styret. Spørgsmålet er, om i Irak bevæger sig i en religiøs fundamentalistisk retning, som den Afghanistan kom fra med Taleban-styret,« filosoferer Kurt Larsen.

mads.stenstrup@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.