Flere unge idømmes ubetingede straffe
Antallet af unge under 18 år, der idømmes en ubetinget fængselsstraf eller ungdomssanktion stiger fortsat. ´Det viser en rapport fra Justitsministeriets forskningsenhed.
I 2005 blev 456 unge idømt ubetinget fængselsstraf eller en ungdomssanktion mod 276 i 2002.
I ca. en tredjedel af sagerne er der tale om kombinationsdomme, hvor de unge både bliver idømt ubetinget fængselsstraf og en ungdomssanktion.
Siden juli 2001 har det været muligt at idømme unge en ungdomssanktion. Sanktionen bruges i hovedreglen i forhold til unge, der har udøvet grovere personfarlig kriminalitet.
I 99 pct. af tilfældene medfører en ungdomssanktion, at den unge skal under to års socialpædagogisk behandling. krpi