Kamp om en fri bås

30-årige Brian Andersen må dagligt bruge op mod en halv time på at finde en parkeringsplads ved sin bopæl på Østerbro i København.

Er ham i den røde på vej til at køre, eller er han lige kommet? Og hvor lang tid kan det mon tage for forældreparret i den sorte stationcar at læsse den barnevogn ind og komme af sted?

Svarene får lov at blæse i udstødningsgassen fra den tændte Skoda Fabia, mens 30-årige Brian Andersen bladrer videre i dagens udgave af Børsen. Efter en lang arbejdsdag på FDM Travel i Lyngby har han foreløbig væbnet sig med tålmodighed i jagten på en parkeringsplads i området omkring bopælen på Østerbro i København. Sådan er det hver dag.

Parkeringsproblemerne i det indre København er efterhånden så store, at det kan tage lang tid at slippe af med den firehjulede. For Brian Andersen betyder det, at arbejdsdagen typisk bliver en halv time længere:

»Når man bare vil hjem til sin familie, så er det virkelig irriterende at skulle bruge så meget tid på at finde en plads. Det er specielt et problem fra kl. halv seks og frem til midnat. Så er det meget småt med pladserne, og folk holder over det hele. Jo senere det bliver, desto sværere er det.«

Kampen om en hvileplads til den blå Skoda Fabia i området omkring Nordre Frihavnsgade kan være intens. Brian Andersen er sjældent den eneste, der leder efter en plads, og samtidig skal han passe på parkeringsvagterne, der ikke tolerer mange fejl.

Det koster i øjeblikket 175 kr. at erhverve en beboerlicens til parkering i København. Teknik- og Miljøborgmester Klaus Bondam (R) har dog udtrykt ønske om at hæve prisen til 2.000 kr. om året, hvis det kan medføre færre biler i byen.

»Vi frygter, at det skal blive mere besværligt at være bilejer i København. Eksempelvis, hvis man inddrager endnu flere parkeringspladser til andre formål eller sætter prisen op,« siger Brian Andersen.

Han mener, at løsningen i højere grad må være at satse på parkeringskældre og lignende, så bilerne kommer væk fra vejene.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.