Svært at arrangere rejser fra Kina

Danske rejsebureauer med speciale i Kina river sig i håret over visumkrav. Den omstændige danske sagsbehandling gør det svært at få kinesiske turister til landet.

Travle kinesiske stemmer flyder forbi en stor plakat med den kongelige danske livgarde hos rejsebureauet First Travel i København. Bureauet er specialiseret i at arrangere rejser for kinesere, som gerne vil til Danmark, og modtog sidste år 7000 rejsende fra det store land i Øst. Men i flere år har First Travel kun modtaget kinesere på forretningsvisum.

Dårlig forretning

»Vi vil gerne arrangere rejser på turistvisum, men ingen synes, der er forretning i det, fordi sagsbehandlingen tager så lang tid,« siger konsulent i First Travel Nghi Que Ma. Han oplever, at rejsebureauer i Kina rangerer de nordiske lande i rækkefølgen: Finland, Sverige, Norge og på sidstepladsen Danmark som det land, det er mest besværligt at få visum til. Og derfor søger kineserne sjældent.

»I Kina går man simpelthen uden om Danmark, når der skal søges visum til Europa,« siger konsulenten og tilføjer, at f.eks. finske rejsebureauer har meget lettere arbejdsvilkår i Kina end de danske bureauer.

Han oplever også, at kinesere, der endelig har fået visum, ofte bliver mødt af ventetid og mistænksomme spørgsmål fra det danske grænsepoliti.

»Kinesiske grupper får ofte dårligere modtagelser end andre, når de endelig kommer til lufthavnen i Danmark. Hvis politiet skal bestemme i sidste ende, om de kommer ind i landet, hvorfor så ikke få godkendelsen der i stedet for på ambassaden eller i Udlændingeservice? Så kan politiet smile og sige velkommen til Danmark,« siger Nghi Que Ma.

Bange for kinesere

Rejsebureauet Kandy Travel på Vendersgade i København har på tæt hold mødt danske myndigheders restriktive krav til kinesere. Det var Kandy Travel, der i oktober 2005 arrangerede en studierejse for en delegation af kinesiske embedsmænd på forretningsvisum, som efter to døgns ufrivilligt ophold i Kastrup Lufthavn blev smidt ud af Danmark, selv om de var inviteret af Aabenraa Kommune.

»Det er, som om Danmark er bange for kinesere, der vil herover, og det kan vi ikke forstå,« siger Shuli Fang fra Kandy Travel.

Han modtager kun kinesere, der rejser på forretningsvisum, da det efter hans mening er for møjsommeligt at søge turistvisum til Danmark.

Turistbranchen i Kina genkender billedet. Konsulent Cindy Chen sælger rejser fra Kina til hele verden hos Peace Travel i Shanghai, og hun oplever, at mange kinesiske rejsebureauer siger nej, hvis folk vil til Danmark, fordi visumansøgningen er alt for besværlig.

»Vi sender ansøgningen til Danmark, venter fem-seks uger, og så gider folk ikke vente længere og søger til et andet land,« fortæller hun i telefonen fra Beijing.

Hellere hurtigt afslag

Hun så hellere, at de danske myndigheder ved afslag sagde nej med det samme.

»Fem-seks ugers ventetid er ikke til at arbejde med. Det er meget mere besværligt hos Danmark end f.eks. hos Norge, som siger nej efter en eller to uger,« siger hun.

line.roenn@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.