Funktionærer kræver løn for afskaffede helligdage

De månedslønnede funktionærer nægter at arbejde gratis, hvis store bededag eller andre helligdage bliver sløjfet.

Når de timelønnede skal have mere i løn for at arbejde mere, så skal vi også.

Sådan lyder kravet fra de store fagforbund, der primært repræsenterer månedslønnede funktionærer, forud for de kommende trepartsforhandlinger mellem regering, arbejdsgivere og lønmodtagere. Kravet kommer efter flere historier om, at regeringen og dele af fagbevægelsen har set sig lun på at afskaffe en eller sågar to helligdage.

Forslaget betragtes som et Columbusæg af regeringen og flere fagbosser, fordi afskaffelsen af en eller flere helligdage vil have en klar social profil: Således vil lavtlønnede, der ofte afregnes pr. arbejdstime, få fuld lønkompensation, når de arbejder en ekstra dag.

De mere vellønnede funktionærer vil derimod i første omgang modtage den samme månedsløn, selv om de tager en ekstra dag på jobbet, lyder ræsonnementet.

Men den går ikke, påpeger Bente Sorgenfrey, formand for hovedorganisationen FTF, der organiserer 450.000 offentligt og privat ansatte.

»Vi er åbne for at se på helligdagene, men vores forudsætning er, at alle skal have lønkompensation.«

Løn vil blive forhandlet op


HK-formand Kim Simonsen er også villig til at diskutere helligdage, men der skal ikke gøres forskel på månedslønnede og timelønnede. De fleste af hans medlemmer er funktionærer:

»Jeg laver selvfølgelig ikke en aftale, som betyder, at mine medlemmer skal arbejde gratis, mens andre får løn for det. Mine medlemmer ville jo spørge, om der stod idiot på ryggen af mig,« siger han.

FOA-formand Dennis Kristensen synes, at det er en rigtig dårlig idé at fjerne helligdage, og understreger, at langt fra alle funktionærer er højtlønnede.

»Hovedparten af FOA's medlemmer er på funktionærvilkår, og der er forhåbentlig ingen, der forestiller sig, at mine medlemmer skal arbejde gratis, mens andre får løn for det,« siger Dennis Kristensen.

Forslaget om at afskaffe eksempelvis store bededag som en fridag ved i stedet at rykke den til en søndag har også den fordel for regeringen, at det kan sættes hurtigt i værk gennem en enkel lovændring og således ikke vil kræve ændringer i overenskomsterne.

Jørgen Søndergaard, der var formand for den tidligere Arbejdsmarkedskommission, understreger dog, at afskaffelse af en eller flere helligdage automatisk vil udløse overenskomstkrav fra lige netop de månedslønnede funktionærer.

»Hvis nogen får sat arbejdstiden op - uden at få noget for det - og andre får mere i løn for at arbejde mere, tror jeg, at der vil komme en korrektion ved næste overenskomstforhandling. Det er utænkeligt, at der på den lange bane ikke vil være sammenhæng mellem, hvor mange timer man skal arbejde, og hvilken løn man får,« siger han.

Det bekræfter Dennis Kristensen.

»Det er illusorisk at forestille sig, at der ikke ville komme et lønpres fra vores side,« siger han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.