Han satte DSB på rette spor

Den aktuelle kritik af DSB for manglende tog til tiden må ærgre Povl Hjelt, der i sin tid som DSB's generaldirektør fornyede og moderniserede etaten.

Povl Hjelt er manden, der overtog en lidt støvet statsvirksomhed drevet efter gode, men gammeldags principper, og i løbet af få år forvandlede den til en moderne erhvervsvirksomhed.

Med en energi præget af engagement og flid indførte Povl Hjelt intercity-togene med fast timedrift og sørgede for et nyt og mere tidssvarende udseende til DSB's materiel og stationer. Selv DSB's logo, det vingede hjul, blev moderniseret til stor fortrydelse for mange, men modtog ikke desto mindre Dansk Designråds pris.

Modstandskampen

Efter at han som nybagt student i krigsåret 1940 var gået ind i DSB og havde overstået sin uddannelse til trafikassistent, begyndte Povl Hjelt i fritiden det juridiske studium ved Københavns Universitet. De følgende år delte han mellem jernbanen og studierne parallelt med, at han de sidste krigsår engagerede sig stærkt i modstandskampen, dels i en såkaldt P-gruppe, dels i spionage for Hærens Efterretningstjeneste og videre til allieret brug om tyske jernbanetransporter af mandskab og materiel under stor personlig risiko.

Han blev cand. jur. i 1950 og var nogle år deltidsansat hos kammeradvokaten og fik i 1954 bestalling som landsretssagfører. Men juraen var ikke så tillokkende som DSB, der i 1963 ansatte ham som kontorchef. I 1968 blev han chef for DSB's handelsafdeling, og i 1970 fulgte udnævnelsen til generaldirektør.

Managementpris

Han satte sig for at foretage en gennemgribende fornyelse af den stivnede, gamle etat både udadtil og indadtil. Anerkendelsen kom i 1980 i form af Managementprisen for 1970'ernes bedste lederpræstation.

Povl Hjelts talent, dynamik og udstråling parret med et smilende og venligt væsen gav ham stor gennemslagskraft i arbejdet med at rationalisere og effektivisere den gamle etat. Povl Hjelt deltog også aktivt i internationalt jernbanesamarbejde, hvor han præsiderede ved flere store internationale konferencer. Hans evne som mødeleder i europæiske fora blev legendarisk på grund af hans store sprogkendskab med kommunikation frit mellem de tre europæiske hovedsprog, engelsk tysk og fransk.

Ledelse

Povl Hjelt interesserede sig tidligt for ledelsesproblemer og fulgte kurser på Forvaltningshøjskolen, Collége d'Europe og Advanced Management Seminar. Han var fra begyndelsen aktiv i Dansk Management Center, var med til at oprette virksomhedsklubber og blev formand for projekterne "Nye perspektiver i dansk ledelse" og "Dansk ledelse 90 i internationalt perspektiv".

Povl Hjelt var forud for sin tid med tanker og ideer om lederudvikling, rotation inden for det offentlige, nedbrydning af det gamle båsestystem i offentlig forvaltning, øget samkvem mellem den offentlige og private sektor og anvendelse af aktieselskabsformen i offentlig forvaltning.

I 1981 overraskede han alle ved at gå af som generaldirektør som 59-årig for at hellige sig bestyrelsesarbejde i privat regi. Siden 1992 har Povl Hjelt nydt sin pensionisttilværelse og dyrket sin gamle kærlighed til sprog, musik, kunst og litteratur.

Povl Hjelt,

fhv. generaldirektør,

Bagsværdvej 248,

Bagsværd.

steve.vinther@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.