Ingen garanti for Thornings jobløfte

Regeringen siger, at den skaber 180.000 nye job i 2020. Men det er der ingen garanti for.Finansministeriets regnemodel forudser, at de mange ekstra danskere først er i job om 20 år.

Der er ingen sikkerhed for, at regeringens økonomiske plan kommer til at holde. Planen bygger på den centrale forudsætning, at de mange tusinde ekstra danskere, som de kommende reformer skal sende ud på arbejdsmarkedet, rent faktisk kommer i job. Problemet er bare, at det ikke er nogen naturlov, at det vil ske.

Det siger professor i økonomi ved Aarhus Universitet Michael Svarer.

»Man kan ikke garantere, at de 180.000, der skabes i højere arbejdsudbud, vil få et job. 180.000 lyder af meget. Hvis det skal ske, kræver det, at der kommer gang i biksen. Og vi skal ikke have for stor usikkerhed på de finansielle markeder i alt for lang tid,« siger Svarer.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) lagde ellers ikke fingre i mellem, da hun i sidste uge præsenterede regeringens 2020-plan:

»Det er en samlet arbejdsindsats, der svarer til, at 180.000 flere er i job i Danmark frem mod 2020,« sagde Thorning-Schmidt og tilføjede kort efter, at de kommende reformer skal øge beskæftigelsen med »dét, der svarer til 180.000 flere i job«.

En af vejene til at få mere arbejde ud af danskerne er en trepartsaftale, hvor fagbevægelsen går med til at afskaffe helligdage eller hæve den ugentlige arbejdstid. Andre værktøjer, som regeringen vil tage i brug, er en skattereform, der får flere danskere til at arbejde mere, og reformer af kontanthjælp, førtidspension og fleksjob, der får flere arbejdsløse til at arbejde.

Ikke alle fik job i Østrig


Kritikerne af planen sætter derimod spørgsmålstegn ved, om de ekstra danskere på arbejdsmarkedet overhovedet vil få noget at lave:

»Jeg tror ikke på regeringens tankegang om, at flere kommer i job, fordi flere søger job. Under det seneste opsving frem til 2008 var det flere job, der fik flere til at søge. Sammenhængen er den modsatte af det, regeringen tror,« siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.

Professor Michael Svarer understreger, at højere arbejdsudbud i et vist omfang vil føre til højere beskæftigelse. Det viser erfaringer fra 1990'erne. Og det viser økonomiske modeller, hvor flere på arbejdsmarkedet gør det muligt for virksomhederne at ansætte uden at hæve lønnen. Det forbedrer konkurrenceevnen, så virksomhederne kan sælge mere og på den måde skabe flere job.

På den anden side viser erfaringer fra en pensionsreform i Østrig ifølge Michael Svarer ganske vist, at noget af det højere arbejdsudbud kommer i beskæftigelse. Men andre ender i ledighed:

»For nogen vil der ikke være de job, der skal være, og de vil gå over i ledighed.«

Ifølge de økonomiske vismænds seneste rapport, tager det ifølge Finansministeriets egen regnemodel, ADAM, op til 20 år, før ekstra danskere på arbejdsmarkedet alle sammen kommer i job.

Alligevel mener regeringen altså, at det vil ske i 2020, siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S).

»Det giver ingen mening at hæve arbejdsudbuddet, hvis folk skal være arbejdsløse. De skal uddanne sig, og vi skal have skabt job til 180.000. Det er vores plan at sikre, at det sker,« siger Heunicke.

Hvor ved I fra, at de 180.000 kommer i job?

»Fordi vi kan se, at når samfundet kommer tilbage på vækstsporet, bliver der efterspørgsel efter den arbejdskraft. Hvis det ikke sker, så skaber vi med vores plan råderum til, at regeringen til den tid kan stimulere væksten og skabe efterspørgsel efter arbejdskraft, hvis det bliver nødvendigt. Ligesom vi gør med kickstarten i år og næste år.«

Hvad så hvis væksten ikke bliver så stor, som I regner med?

»Det er ikke sikkert, at forholdet mellem arbejdsudbud og folk i job bliver 1 til 1. Men vi lægger en plan ud fra, hvad det realistiske scenarie er. Hvis vi lagde en plan ud fra, at samfundet vil gå ned, kan man godt lave en nedskæringsplan, hvor færre skal i arbejde. Og så lave en plan for, hvordan vi skærer ned på velfærden. Men regeringens plan viser, hvordan vores velfærdsmodel kan overleve med arbejdskraft og mere uddannelse,« siger Magnus Heunicke.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.