Kritik af DABkvalitet

Lydkvaliteten på Danmarks Radios DAB-kanaler er faldet, i takt med at nye stationer er blevet introduceret.

Danske DAB-radiolyttere kan i dag modtage 16 kanaler mod 8-10 som planlagt fra begyndelsen. Udvidelsen er foretaget ved at skrue ned for lydkvaliteten for at få plads til flere kanaler.

Forringelsen af kvaliteten betyder, at almindelig FM-modtagelse somme tider overgår DAB, som ellers er blevet lanceret på at være i høj kvalitet.

»Hvis man sammenligner modtagelse af P3 på en FM- og en DAB-modtager, er FM langt bedre. Lyden på DAB er meget mere unuanceret,« siger Stig Hartvig Nielsen, der er medlem af Danmarks Radios bestyrelse.

Hos brancheforeningen DAB Danmark mener man, at meget få lyttere vil få glæde af en bedre DAB-kvalitet.

»Det er en balance, om man vil sende i høj lydkvalitet, som forbavsende få vil have glæde af, eller have flere kanaler. Vi vil gerne lægge navn til, at DAB er på højde med FM-kvalitet, og så er det mere støjfrit,« siger Paul Samsøe, der er formand for DAB Danmark og arbejder hos Danmarks Radio.

Som enhver bilist ved, er støjfri radiomodtagelse svær at finde på landevejen, og her er DAB faktisk en god løsning. Men lydkvalitetsforringelsen har fået markedets største bilradioproducent, Pioneer, til at trække følehornene til sig.

Flere kanaler

»DR går efter flere kanaler i stedet for høj lydkvalitet, og da vi har større fokus på kvalitet, er vi gået efter dét. Hos Pioneer Danmark følger vi Europa, og her er der stort set kun et marked for DAB i Danmark og England. Men det er ikke ensbetydende med, at det er dødt. Jeg vil sige det sådan, at produktet ikke fejler noget, men markedet er der ikke, så vi er holdt op med at lave DAB-produkter,« siger produktchef Henrik Skinbjerg fra Pioneer Danmark.

Han får opbakning fra en kollega hos producenten JVC:

»Vi fortæller de forskellige butikker om, hvilke muligheder de har for at købe produkter, men de springer ofte DAB over og siger: "Vi ringer, hvis der kommer en kunde og spørger efter det." Vi kan jo ikke tvinge forretningerne til at have dem,« siger marketingchef Jan Petersson fra JVC Danmark.

»Problemet med bilmarkedet er, at alle nye biler sælges med radio, og derfor er der et meget lille marked for bilradioer. Det er i virkeligheden bilfabrikanter, der skal gå ind og vælge DAB-radioer, men dén industri er så omkostningsfokuseret, at den har fravalgt det på nær nogle ganske få luksusmodeller,« siger Paul Samsøe.

På DAB Danmarks hjemmeside kan man se, hvilke bilradioer der er til rådighed på markedet. Indtil videre er der fire.

thomas.lund@jp.dk

henrik.olesen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.