Radikalt kursskifte i sommerhussag

De radikale vil gerne snakke sommerhuse med regeringen. Både V, K og DF byder partiet velkommen.

Trods tidligere indædt modstand erklærer Det Radikale Venstre sig nu parat til at gå ind og tage et medansvar for fordelingen af de 8.000 sommerhuse, der ifølge sommerhusloven kan udstykkes i udkantsområderne.

Både Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti hilser det radikale kursskifte velkommen.

Den radikale miljø- og turismeordfører Johs. Poulsen lægger ikke skjul på, at partiet har skiftet holdning til sommerhussagen.

»Før sidste valg mente vi ikke, der skulle være flere sommerhuse. Men nu tror vi på, at det er bedre at gå ind og tage et medansvar. Vi vil fortsat beskytte de værdifulde naturområder, og dette er netop et forsøg på at sikre dem. Vi tror på, at de konservative i denne sag er på linje med os, og jeg har da også noteret mig, at de er klar til at tale med os,« forklarer Johs. Poulsen, der samtidig understreger, at turisme og sommerhuse er vigtige for udkantsområderne, fordi det skaber udvikling og kan opsuge den arbejdskraft, der ellers har svært ved at få job.

»Og der kan efter min mening sagtens laves en fornuftig planlægning med sommerhuse af høj kvalitet. Vi skal blot ikke sige ja til alting.«

Den konservative miljøordfører og formand for Folketingets miljøudvalg, Christian Wedell-Neergaard, er godt tilfreds:

»Det er en god melding. Både de radikale og deres synspunkter i denne sag er meget velkomne. De flugter fint med konservativ miljø- og naturpolitik. Vores grundsynspunkt er, at vi skal passe på naturen og overdrage den i en bedre tilstand, end de vi overtog den, derfor er vi nødt til at spare på naturen,« forklarer Christian Wedell-Neergaard, der formentlig samtidig glæder sig over lidt støtte i den kamp, de konservative i flere måneder har ført med især Dansk Folkeparti om fordelingen af de mange nye sommerhuse.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, siger, at regeringen som udgangspunkt mener, at beskyttelsesområder under EU-programmet, Natura 2000, skal friholdes, men at nye udstykninger på småøer godt kan komme til at berøre områder "der til en vis grad er naturbeskyttede."

»Det er interessant, at de radikale tilslutter sig den hidtidige fordeling af sommerhuse og gerne vil være med til at fordele de sidste 1.500. Men vi kan ikke på forhånd give nogen garantier til de radikale,« siger Vesselbo.

Han påpeger, at langt de fleste småøer er mere eller mindre omfattede af Natura 2000, der beskytter sårbare fugle- eller habitatsområder.

Dansk Folkeparti vil godt høre nærmere om, hvad de radikales krav betyder i praksis for småøerne, men partiet betinger dog, at det ikke må forhindre en udvikling på småøerne.

Den fornyede diskussion om fordelingen af de 8.000 sommerhuse kommer efter, at Danmarks Naturfredningsforening i Morgenavisen Jyllands-Posten i går bebudede, at foreningen vil gå til EU-Kommissionen, hvis man forsøger at placere sommerhuse på nogle af de småøer, der ligger i internationale naturbeskyttede områder. Og hvis ikke kommissionen vil indlede en sag mod Danmark, er man også parat til at overveje en sag ved de danske domstole.

Øbo undrer sig

En af de første øer, der muligvis får glæde af flere sommerhuse, er Aarø i Sønderjylland, og det er Jan Nielsen fra øen ikke begejstret for.

»Jeg flyttede hertil for 10 år siden, fordi her var så stille og fredeligt. Dengang blev vi lovet, at naturen ville forblive uberørt. Hvis man henvender sig til det offentlige og beder om lov til at lave blot små ændringer, får man at vide, at det ikke kan lade sig gøre, fordi Aarø ligger i et internationalt beskyttelsesområde eller er omfattet af Ramsar-konventionen. Derfor undrer det mig, at man nu pludselig godt kan bygge 50 nye sommerhuse,« siger Jan Nielsen, der har indtil videre har sat en stopper for kommunens planer om at udstykke 18 nye sommerhusgrunde på hans jord.

lars.from@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.