Ringere kommunal service

Professor forudser dårligere service i kommunerne i forlængelse af kommunesammenlægningen.

Presset på kommunernes økonomi i forbindelse med kommunesammenlægningen er så hårdt, at mange borgere vil opleve forringelser i den kommunale service.

Det forudser professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet i Odense, der forsker i kommunal politik.

Dermed støtter han konklusionerne i den rundspørge, som Morgenavisen Jyllands-Posten har gennemført blandt landets borgmestre.

141 deltog

I alt 141 af landet nuværende 271 borgmestre har svaret på forventningerne til serviceniveauet på fire områder, nemlig ældre, børn, skole og fritid/kultur.

Over halvdelen forudser, at servicen forringes på mindst ét område, mens blot hver femte forudser forbedringer som følge af reformen.

Flere årsager

Poul Erik Mouritzen peger på flere årsager til presset:

For det første betyder store kommuners sammenlægning med små, at serviceniveauerne skal harmoniseres, hvilket i sig selv betyder, at nogle vil opleve en forringelse. Samtidig holder indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) kommunerne i et økonomisk jerngreb, ligesom der er usikkerhed i forbindelse med de opgaver, som kommunerne overtager fra amterne.

Efterdønninger

»Der er tale om meget konkrete sager på for eksempel handicapområdet. Det er lettere at skære i ydelser, hvor det ikke rammer nogen bestemt, og det vil sige ældreplejen, skolen og børnepasningen,« siger Poul Erik Mouritzen, der samtidig peger på efterdønningerne ved udligningsreformen som et element, der peger i retning af ringere service.

Det kan føre til utilfredshed med reformen. Det så man på Bornholm, som fra 2003 blev til én stor regionskommune. Først kom problemerne, men i dag er stemningen tilsyneladende vendt, påpeger Poul Erik Mouritzen.

»Men i første omgang vil alle - både borgere og presse - lægge mærke til de ting, der går dårligt.«

Det var mandag ikke muligt at træffe indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) for en kommentar.

henrik.olesen@jp.dk

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.