Kort nyt

Venstre høster stemmer på velfærdsforlig KØBENHAVN Socialdemokraterne kan stadig se langt efter den massive vælgerfremgang, de havde håbet på oven på de lange, seje velfærdsforhandlinger i slutningen af juni.

Selvom partiet havde betydelig andel i og indflydelse på forliget, ser det i den seneste politiske meningsmåling fra Gallup i Berlingske Tidende søndag ud til, at Venstre løber med æren. I forhold til Gallups juniundersøgelse går Venstre frem fra 27,4 til 28,2 pct. af stemmerne, mens socialdemokraterne går tilbage fra 24,1 til 23,9 pct. Trods små tilbagegange for de konservative og Dansk Folkeparti råder regeringen og dens støtteparti ifølge Gallup over et flertal på 92 mandater mod oppositionens 83. /ritzau/

13-årig tog amfetamin på festival

Rudkøbing En blot 13 år gammel dreng fra Nordsjælland blev lørdag formiddag indbragt til samaritternes lægevagt på Langelandsfestivalen i en dyb amfetaminrus. Drengen blev ledsaget af en kammerats bekymrede mor, som på festivalen tager sig af ham ud over sin egen søn, skrev B.T. søndag. Den 13-årige dreng var bevidstløs og uden kontakt til omverdenen, da han blev indbragt og kort efter kørt i ambulance til Sygehus Fyn Svendborg. Her blev han behandlet og efterfølgende indlagt til observation. På årets festival har et nultolerance-korps på mistanke om narkomisbrug udført 12 test med såkaldte drug-wipes. 10 af testene har vist, at de unge var påvirket. Hovedparten af dem er i alderen 15 til 17 år. Den 13-årige dreng, som i går blev indbragt på sygehuset efter sit amfetamin-kollaps, er den absolut yngste, der er blevet afsløret.

Trafik kørte uden køer

København Der var god plads på vejene for de mange danskere, der søndag vendte hjem fra ferierejser i udlandet. Dagen var en af de helt store hjemrejsedage, men hos Vejdirektoratet, der følger trafikken time for time, oplyser man, at der faktisk var mindre travlt end ventet. »Det er gået fint, helt stille og roligt. Vi har overhovedet ikke set nogen problemer,« siger vagtchef Carsten Jakobsen fra Vejdirektoratets trafikinformation. Kun et par mindre uheld satte deres præg på motorvejene. Ved Kolding kørte en bil ind i autoværnet, og syd for Helsingør kørte en bil tværs over midterrabatten på motorvejen og havnede i den modsatte vognbane. De involverede blev dog kun lettere kvæstet. /ritzau/

Frækt tyveri af sejlbåd

Skanderborg Mens en hollandsk sejler var i land på Samsø et par timer, formåede ukendte langfingrede tyveknægte at stjæle mandens sejlbåd, der var knap 750.000 kr. værd. Politiet i Skanderborg oplyser, at hollænderen søndag formiddag lod sin sejlbåd "Gairfleugen" fra byen Ela Huizen ligge for anker ud for Langør på den nordlige del af Samsø. Han sejlede med en lille gummibåd ind til havnen og tilbragte et par timer på øen. Men da han skulle hjem, var både gummibåd og sejlskib væk. /ritzau/

Alarm i lufthavn over granatfund

KØBENHAVN Røntgenmaskinen i Københavns Lufthavn gjorde et usædvanligt fund, da den søndag formiddag skannede en pakke, der var på vej fra Budapest til New York. Sikkerhedsfolkene i fragtcentret så tydeligt omridset af en granat og fik tilkaldt politi og bomberyddere. Da hærens eksperter fik åbnet pakken, viste det sig, at den indeholdt både en gammel håndgranat og en tilsvarende aldrende mortergranat - men begge dele uden sprængstof. For at undgå, at pakken skulle udløse flere alarmer på sin videre rejse, blev den returneret til Budapest, oplyser politiet i lufthavnen. /ritzau/

Smed pansermine ud som skrald

ESBJERG En container på en affaldsplads er ikke det rette sted at aflevere russiske panserminer, hvis man ellers har den slags liggende. Det var ikke desto mindre, hvad en kvinde søndag middag valgte at gøre i Esbjerg. Ammunitionsrydderne fra Skive blev tilkaldt, og de valgte at skille minen ad på stedet og tage stykkerne med hjem. Den var fuldt funktionsdygtig og fyldt med sprængstof, men dog forsynet med en sikring, så den ikke umiddelbart kunne eksplodere. Det lykkedes kvinden at forsvinde, så politiet ved ikke, hvordan hun var kommet i besiddelse af panservåbnet. /ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.