- For abonnenter
Politimand dømt for lumre sms'er
Misbrug: En 47-årig nordjysk politimand er i Vestre Landsret fundet skyldig i at misbruge sin stilling ved at sende sms'er med private og seksuelle emner til kvinder, hvis kærester var varetægtsfængslede.
Han blev tirsdag idømt 40 dages fængsel. Landsretten skærper dermed den dom, som manden sidste år fik ved Retten i Aalborg, der syntes, at 30 dage var nok. Den 47-årige, der er mangeårig ansat ved kriminalpolitiet, er dømt for at sende sms'er til tre kvinder. /ritzau/