- For abonnenter
Tusinder sættes på gaden
Stadig flere danskere får sværere ved at betale huslejen, skriver metroXpress aften. Det betyder, at mange bliver smidt på gaden og får vendt deres tilværelse fuldstændig på hovedet. Alene i 2005 behandlede landets lokale retssale over 4.000 sager, hvor personer eller familier ikke kunne betale huslejen i deres lejebolig. Ifølge Domstolsstyrelsen, der indsamler tallene, er det en stigning på hele 43 procent siden 2001. Og udviklingen ser ud til at fortsætte. Ofte er det børnefamilier og enlige forældre, der kommer i klemme, og de triste tal bekymrer Preben Brandt, der er formand for Rådet For Socialt Udsatte.
»Det er en meget sørgelig udvikling, som desværre ikke overrasker mig. Myndighederne får ikke grebet ind i tide, og derfor er der stadig flere, der ender med at stå uden tag over hovedet,« siger han. Flere af landets hjælpeorganisationer har længe forsøgt at gøre opmærksom på det stigende problem, især fordi det omfatter langt flere danskere end de