DSB tilbageholdt viden om revner

IC4-projektet: DSB ignorerede oplysninger fra en rapport, det selv havde bestilt. Det betød, at politikerne tog stilling til IC4-projektet på et forkert grundlag.

Artiklens øverste billede

DSB sendte aldrig oplysninger om brud i IC4-togenes understel i 2010 videre til konsulentvirksomheden Atkins, som året efter skulle komme med en endelig vurdering til politikere og regering om, hvorvidt det fortsat var værd at satse på IC-4-togene.

DSB havde oven i købet fået tyske Schaeffer Technology til at vurdere skaderne, og konklusionen var, at der var tale om træthedsbrud. Derimod nævnte tyskerne intet om menneskelige fejl i form af påkørsel af sporstoppere, som DSB i samarbejde med italienske AnsaldoBreda havde konkluderet var grunden.

DSB fastholdt imidlertid dets egen udlægning og valgte ikke at informere Atkins om hverken brud eller undersøgelse. Det betød, at Atkins aldrig fik kendskab til problemerne – og dermed også, at politikerne fik en relativt positiv rapport, der opfordrede dem til at køre videre med IC4-projektet.

Det får nu trafikordførere fra både højre og venstre side i Folketinget op i det røde felt. De vil have et ansvar placeret i DSB for at tilbageholde relevante oplysninger, og transportminister Magnus Heunicke (S) vil i første omgang kræve en grundig redegørelse af DSB om sagen.

Jeg vil vurdere, at den her rapport er vigtig at få med i en samlet undersøgelse.

Karl Brian Nielsen, professor i materialer på Aalborg Universitet

Han er ikke tilfreds med DSB og siger i en mail til Jyllands-Posten, at det for det første er »ufatteligt«, at DSB ikke gav Atkins alle tilgængelige oplysninger, og at det er helt »uforståeligt«, at man har set bort fra en rapport, som man selv har bestilt.

»Jeg vil derfor bede DSB om hurtigst muligt at udarbejde en grundig redegørelse for sagen,« skriver han.

DSB’s sikkerhedschef, Lars Nordahl Lemvigh, var ikke i ledelsen dengang, men siger, at konklusionen har været, at påkørsler af sporstoppere kan have været med til at udvikle metaltræthed.

»Man har vurderet, at påkørslerne af sporstoppere efterfølgende har ført til metaltræthed, men ellers tilkommer det ikke mig at vurdere, hvordan man har handlet og vurderet dengang,« siger Lars Nordahl Lemvigh.

Men tyskerne nævner jo intet i deres rapport om påkørsler af sporstoppere som en årsag. Er det ikke underligt, når det har været jeres egen teori?

»Jeg ønsker ikke at gøre mig til dommer over, hvordan vi burde have håndteret det i 2010. Vores fokus er nu at opklare, hvordan revnerne er opstået, og jeg kan konstatere, at myndighederne har været tilfredse med vores håndtering af sagen lige nu,« siger Lars Nordahl Lemvigh og henviser til, at Trafikstyrelsen for nylig har accepteret en såkaldt opdateret risikovurdering fra DSB.

Revner i lejeskålen

DSB opdagede i marts i år to nye tilfælde af revner i lejeskålen ved akselhjullejerne og har siden måttet aflevere to risikovurderinger til Trafikstyrelsen for at få lov til at køre videre med IC4-togene.

Trafikstyrelsen har taget risikovurderingen til efterretning og tilladt DSB at køre videre med togene med et sikkerhedssystem, hvor togene hyppigt tages ud af drift og tjekkes for revner i lejeskålen.

De to tilfælde med revner er fra i år, mens to andre ligger tilbage i 2010, og det er de to gamle tilfælde, der nu giver ballade.

For et par uger siden beskrev Jyllands-Posten, hvordan revner fundet i 2010 aldrig var blevet indrapporteret af DSB til konsulentvirksomheden Atkins, der som nævnt i efteråret 2011 skulle komme med en endelig vurdering af IC4-projektet til politikere og regering.

DSB’s forklaring var dengang, at man i 2010 i samarbejde med italienske AnsoldaBreda havde konkluderet, at der ikke var noget galt med togene, men at revnerne var opstået på grund af påkørsler af såkaldte sporstoppere – en lille metalklods der skal stoppe toget i forbindelse med værkstedsbesøg.

Nu viser det sig så, at DSB oven i købet havde fået tyske eksperter i Schaeffer Technology til at vurdere skaderne, inden Atkins gik i gang, og tyskernes rapport handler om de såkaldte aksellejekasser, som slog revner.

Metaltræthed

Rapporten er dateret til den 28. marts 2011 og konkluderer, at der er tegn på udefra-startende udmattelse som skyldes metaltræthed. Derudover påpeger rapporten, at håndværk, fremstilling og materiale er o.k.

Men rapporten, som altså ikke nævner noget om menneskelige fejl og påkørsler af sporstoppere, blev af uransagelige grunde ikke udleveret af DSB i forbindelse med Atkins-rapporten.

Og det forstår professor i materialer, Karl Brian Nielsen fra Aalborg Universitets Institut for Mekanik og Produktion, ikke.

»Jeg vil vurdere, at den her rapport er vigtig at få med i en samlet undersøgelse. Rapporten konkluderer for det første, at håndværk, materiale og fremstilling er okay. Derudover konkluderer den, at revnerne skyldes træthedsbrud. Den siger intet om påkørsler. Akselkasserne har en vis belastning, som de kan klare. Hvis belastningen, også over få gange, er for stor, så bliver de udmattede. Det er to tilfælde af ualmindelig udmattelse, og der er dermed stor sandsynlighed for, at der også vil være et problem på de andre tog,« siger Karl Brian Nielsen.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.