Var din slikmund!

Sprogbrug: Lakridser med form som afrikanske masker fjernes fra slikposerne, og negerbollen omdøbes til flødebolle. Men har det reel betydning, hvad vi kalder de søde sager?

Artiklens øverste billede
Foto: Gorm Branderup

Hvedemel, bygmalt, kokos, palmevoks. I Haribos Skipper Mix findes en del ingredienser, der umiddelbart ikke forbindes med lakrids. Men for en uge siden dukkede noget nok så særegent op på ingredienslisten: racisme. Eller politisk korrekthed, om man vil.

I al fald har det fået mange op på lakridserne, at den tyske slikproducent efter anklager om racisme nu fjerner sliktypen ”masker” – dem, der er formet som eksotiske masker, og som engang hed negerhoveder.

Maskefaldet er blot seneste eksempel på sortlistning i slikposerne: Den gule Japanstang og den brune Afrikastang forsvandt for to år siden – og i Malacos nye slikblanding Viva kom lakridsen ”sorte perler” for en god ordens skyld til at hedde ”sorte opaler” i stedet for. Mens der naturligvis også er alle eksemplers moder: Negerbollen, der blev til en flødebolle.

Men er der en grund til at rense sproget for noget så uskyldigt som navne på slik?

»Det er ikke så nemt at afgøre, for hvornår er sprog uskyldigt? Det er det vel nærmest aldrig,« siger Johs. Nørregaard Frandsen, professor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.

»På den ene side har det altid heddet en negerbolle, og bør man ikke respektere kulturarven og det morsomme i navnet? Men man kan også spørge, hvad en negerbolle egentlig er; en mørk skal med noget luftigt indeni.«

Han er dog selv tilhænger af negerbollen. Men han betoner samtidig, at ordet neger er nedsættende mange steder og er en del af den gamle imperialismes magtsprog. På samme måde, som når man sagde, at man opdagede Afrika og Amerika, selv om der jo boede nogen der i forvejen.

»Engang imellem skal man gå kritisk op imod magtens ord. Problemet er bare, at det bliver lidt latterligt, når det kommer til at handle om lakridser, eller at en negerbolle ikke må hedde en negerbolle,« mener han.

Negerindepatter og nazistiske is

Den sproglige association mellem chokoladebeklædte skumkager og ordet neger er langt fra kun et dansk fænomen. Overalt fra det finske negerkys, ”neekerinsuukko”, til det libanesiske slavehoved, ”ras el abed”, har der været en kobling til især mørke menneskers anatomi. I Flandern er den sågar traditionelt kendt som ”negerindepatter”.

Foto: Gorm Branderup

Ja, selv i Sverige, hvorfra den aktuelle lakridsstrid kommer, fandtes der engang en negerbolle. Dens indhold adskilte sig ganske vist fra den danske variant, men fordømmelsen var ingenlunde mindre, og i 2003 blev et svensk bageri anmeldt til den svenske diskriminations-ombudsmand for at sælge negerboller. Sagen måtte dog droppes et halvt år senere, da anmelderen ikke selv følte sig krænket. Andre eksempler fra Sverige er slikket ”Kina”, hvis karikerede kineser efter anklager om racisme forlod emballagen og kun efterlod sin rishat, mens isfabrikanten GB Glace kom på glatis med isen ”Nogger Black”, der hurtigt blev trukket tilbage. Kort efter blev isen ”88:en” meldt for at være nazistisk af en antiracistisk organisation, da ”h” er alfabetets ottende bogstav, så dermed måtte 88 være ”hh” og stå for ”Heil Hitler”.

Langt fra alle svenskere er dog så rabiate i deres politiske korrekthed. Deriblandt lingvisten Mikael Parkvall fra Stockholms Universitet, der finder det utopisk at forsøge at drive sindelagskontrol ved at ændre på ord.

»Hvis folk har negative holdninger til noget, så er det ligegyldigt, hvad det hedder. Sigøjnerne får f.eks. ikke højere social status af at blive kaldt romaer,« fastslår han.

Folkelige modreaktioner

Ideen om, at sproget har magt over, hvordan et samfund tænker og agerer, kaldes i lingvistikken for Sapir-Whorf-hypotesen. Den tror dog kun få lingvister på, siger Mikael Parkvall. Men uden for sprogvidenskaben trives den, og det er derfor, at nogle er så forhippede på at ændre ordene.

»På sæt og vis kan man godt forstå det, for det virker jo intuitivt rigtigt, men det er problematisk,« mener lingvisten.

Et problem er, at ændringer af eksempelvis sliknavne kan avle folkelige modreaktioner og dermed virke modsat hensigten. Et andet er, at det har en social slagside, når der indføres politisk korrekte dekreter fra oven.

»Vi, der tilhører eliten, læser kultursektionen og hører taleradio, har jo den fordel, at vi kan følge med udviklingen. Det gør dem i arbejderklassen ikke, og dermed kan de heller ikke nødvendigvis vide, hvad de forventes at gøre og sige,« forklarer den svenske lingvist.

»Det er lidt paradoksalt, eftersom de, der driver den politiske korrekthed, normalt hører til på den venstrefløj, der forventes at holde med arbejderne. Det glemmes lidt i denne sammenhæng, fordi man er så forhippet på at være politisk korrekt.«

Hans ønske er, at de politiske aktivister ville udvise en smule mere ydmyghed. Frem for at være så hurtig på aftrækkeren, om nogen uforvarende kommer til at sige f.eks. neger, så han hellere, at de forklarede, hvorfor de finder ordet sårende og bad om, at man viste hensyn. Allerhelst så han dog, at de forbudte ord blev generobret af dem, de omhandlede. At de blev brugt flittigt, men positivt, for at afmontere deres farlighed, ligesom det er sket med ordet bøsse.

»Det er forsøgt gjort mange gange, men endnu er det desværre kun lykkedes for bøsserne,« ærgrer Mikael Parkvall sig.

»Men her kan det selvfølgelig også være, at samfundets holdning til homoseksuelle bare har ændret sig markant, uden at det har haft noget med sproget at gøre.«

Den hollandske leksikolog ved Institut voor Nederlandse Lexicologi Vivien Waszink er omvendt tilhænger af, at de potentielt anstødelige ord udfases af sproget. I Holland skiftede ”negerzoenen” – negerkysset – officielt navn til kun at hedde ”zoenen”, og aktuelt vil nogle grupper hindre, at hollænderne tager madnavne som ”jodekoeken” og ”zigeunersaus” i deres mund. En positiv udvikling, mener lingvisten.

»Personligt synes jeg, at det er godt, at det ændrer navn, for det er racistisk, og hvilken mening giver det at kalde slik noget racistisk,« spørger hun.

»Især produktnavne er meget vigtige at ændre, da det gør folk mere bevidste om sproget. Endnu er et ord som negerzoenen ikke helt væk, og mange er meget sure over, at ordet er ændret. Men hvis vi bliver ved med at fortælle, hvorfor det er racistisk, vil det til sidste virke, og om 30 år er der ingen, der vil tænke over, at kysset engang har heddet noget andet.«

Tiden er løbet fra negere og venstrekørsel

I Danmark er vi i al fald blevet så bevidste om ikke at sige negerboller, at ordet var tæt på at glide helt ud af den seneste opdatering af Retskrivningsordbogen. Også i resten af verden har man bidt til bolle og kysset negeren farvel – undtagen i Spanien, hvor ”negra” også henviser nøgternt til farven sort, og i Østrig, hvor kagen kuriøst nok kaldes en Sverigebombe.

Foto: Gorm Branderup

I Sverige er Mikael Parkvall indstillet på, at også selve ordet neger kan være blevet for belastet til, at det giver mening at bruge.

»Jeg er vokset op med, at neger var et neutralt ord, og en del af mig vil gerne blive ved med at sige neger,« siger den 42-årige lingvist.

»Men jeg ønsker ikke at støde nogen, og ordet står tit i vejen for det, jeg egentlig ville sige, fordi folk så tror, at jeg er racist.«

For uanset at sproget ikke bestemmer virkeligheden, så ændrer både ordene og betydning sig konstant. Ligesom indholdet i slikposerne.

»Ja, neger betød en ting, da jeg voksede op. Men nu betyder det noget andet, og man kan ikke bare klamre dig fast til, hvordan verden så ud, da man var lille. Vi havde også venstretrafik engang i Sverige, men det ville være et dumt princip at holde fast i, hvis jeg skulle ud at køre i dag,« konstaterer han.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.