- For abonnenter
To mænd, to vine
Vinens verden er fyldt med forskellige sind og personligheder. Hvis man er poetisk anlagt, kan man ligefrem smage personligheden i glasset. Vor vinmedarbejder har mødt to højst forskellige mænd i Rhône-dalen.
Tain
Det hele foregår bag en lettere støvet hvid port i den lille by, der hedder Cornas og ligger omkring 15 kilometer stik syd for det berømte Hermitage-bjerg. Byens navn vil være kendt af mange, for det er også navnet på en appellation, det område i det nordlige Rhône, der fremstiller de mest rustikke, maskuline, barske og oftest også svært tilgængelige