• For abonnenter

Kort nyt:

Spritbilist dræbte cyklistSLAGELSE En spritbilist kørte med næsten 150 kilometer i timen, da han tidligt fredag morgen på Slagelse Landevej mistede herredømmet over sin bil og dræbte en cyklist. Denne og en stribe andre forbrydelser var så grove, at en dommer i Korsør fredag eftermiddag besluttede at varetægtsfængsle bilisten for fire uger. Offeret, en 42-årig mand, var på vej på arbejde. Under ulykken fredag morgen var den 28-årige påvirket af hash, spiritus og piller, oplyser politiet. /ritzau/

To fængslet for bankrøveri

NÆSTVED En mand og en kvinde blev fredag fængslet indtil den 8. maj ved retten i Næstved, begge sigtet for bankrøveriet torsdag mod Haandværkerbanken i Jernbanegade i Næstved. De fik 69.530 kroner ud af besøget i banken, oplyser politiet i Næstved. Manden og kvinden begik røveriet uden maskering, og politiet kom på sporet af dem efter gode signalementer fra vidner, der overværede røveriet. Både manden og kvinden nægter sig skyldige og har kæret fængslingen til Landsret

Andre læser

Mest læste

Del artiklen