Politiet passer bedre på moskéer efter angreb mod muslimer

Københavns Politi har holdt 10 møder om sikkerhed med moskéer og muslimske skoler. Et muslimsk vagtselskab oplever øget efterspørgsel. I nabolande vokser den højreradikale trussel.

Artiklens øverste billede
Det Islamiske Trossamfunds lokaler (i Danmark) på Dortheavej i Københavns Nordvestkvarter blev i 2015 udsat for et brandattentat. I dag fylder frygten for et terrorangreb i trossamfundet. Arkivfoto: Finn Frandsen

Angrebet på en moské i Norge og en frygt blandt de fremmødte for at lignende kan ske i Danmark var på dagsordenen, da to betjente besøgte Det Islamiske Trossamfund i Danmark under en fredagsbøn.

Det har sat sine spor – også i Danmark – at en 21-årig norsk mand med indvandrerkritiske holdninger forrige lørdag affyrede flere skud mod Al-Noor Islamic Centre i Oslo-forstaden Bærum. Det fortæller vicepolitiinspektør og leder af Den Kriminalpræventive Sektion i Københavns Politi Bjarke Alberts:

»Efter angrebene i Christchurch (New Zealand, red.) og i Norge har politiet skærpet opmærksomheden på moskéer i Danmark. Derfor er det kun naturligt, at vi i forlængelse af det er i dialog med moskémiljøerne.«

Han uddyber, at den skærpede opmærksomhed både består i dialog med de muslimske miljøer og sikkerhed. Sidstnævnte ønsker han af taktiske årsager ikke at uddybe, men han fortæller, at det seneste angreb fylder særligt meget:

»I foråret har vi i forbindelse med Stram Kurs’ demonstrationer og terrorangrebet i Christchurch også været ude i de muslimske miljøer, hvor der ligeledes var en frygt. Men min opfattelse er, at de er mere påvirket af Norge end af Christchurch. Det er kommet tættere på,« siger Bjarke Alberts.

Afsmittende effekt

Truslen mod de muslimske miljøer i Europa får i øjeblikket luft af den såkaldte ”The Great Replacement”-teori, som ifølge teoriens tilhængere går ud på, at eliterne i samfundet bevidst er ved at udskifte den oprindelige hvide befolkning med ikkeeuropæere, f.eks. muslimer fra Mellemøsten.

Det handler både om race (hvide mennesker vs. ikkehvide) og kultur (kristne/vestlige værdier vs. islam), forklarer Magnus Ranstorp, terrorforsker ved Försvarshögskolan i Stockholm, som tilføjer, at teorien spredes via de sociale mediers ”ekkokamre”, hvor man især hører fra personer, som man er enig med.

Når der sker ting i et naboland som Norge, frygter man, at det kan få en afsmittende effekt.

Frank Jensen, tidligere operativ chef for PET og analytiker for TV 2

Blandt enkelte personer – og et angreb kræver ofte ikke mere end én gerningsmand – kan det føre videre til en tanke om, at man »må gøre noget!«, f.eks. angribe en moské.

»De ser sig selv som helte og tror, at de vil blive takket bagefter,« siger Magnus Ranstorp.

Tidligere på sommeren øgede den norske efterretningstjeneste PST vurderingen af truslen fra højreekstreme. Og efter angrebet mod moskéen fortalte PST, at den højreekstreme propaganda er blevet stærkere, og at der er sket en negativ udvikling i antallet, som sympatiserer med det højreekstreme og f.eks. forherliger aktioner eller opfordrer til at udføre flere.

Og i Sverige meldte efterretningstjenesten Säpo torsdag ud, at den voldsparate højreekstremisme er i vækst og er gået fra et lille og organiseret ”hvid magt”-miljø til at få stadig større spredning og tiltrække flere. Radikaliseringen foregår i høj grad online.

»Det er f.eks. opfordringer til at agere og gøre noget, før det er for sent,« skriver Säpo.

PET har ikke opdateret sin trusselsvurdering i halvandet år, men meddelte i januar 2018, at der er en begrænset risiko for politisk motiveret terror, »men at truslen fra personer med sympati for højreekstremisme er øget«. PET henviser fortsat til samme vurdering.

Frank Jensen, tidligere operativ chef for PET og analytiker for TV 2, vurderer, at PET har skruet ekstra op for trusselsvurderingen i kølvandet på angrebet i Norge:

»Når der sker ting i et naboland som Norge, frygter man, at det kan få en afsmittende effekt. Mit gæt er, at man derfor hurtigt fra PET’s side har set på, om der også er noget i gang blandt Danmarks højreekstremister,« siger Frank Jensen.

Hvad, der konkret ligger i den øgede politimæssige sikkerhed, som Københavns Politi fortæller om, kan, ifølge Frank Jensen, have mange forskellige lag og styrker:

»Det kan spænde fra fysisk overvågning, til at politiet forsøger at få miljøerne til i højere grad selv at blive mere opmærksomme på, hvad der rører sig omkring dem. Mit gæt er, at der i det her tilfælde er tale om det sidste.«

Muslimsk vagtselskab

Københavns Politi har siden angrebet i Norge besøgt 10 muslimske miljøer – som eksempelvis moskéer – med fokus på tryghedsskabende arbejde. Fire af besøgene har været i form af dialog med større forsamlinger, som da politiet fredag i sidste uge besøgte Det Islamiske Trossamfund under en fredagsbøn, mens de resterende besøg har været rettet mod en mindre og sluttet kreds – som imamer eller bestyrelsesmedlemmer i moskéer og friskoler.

For at nå ud til endnu flere i de muslimske miljøer vil Københavns Politi i løbet af efteråret ansætte en koordinator, der skal være med til at igangsætte en fast struktur på det opsøgende og tryghedsskabende arbejde.

Det muslimske vagtselskab The Real Service & Security oplever også frygten i form af øget efterspørgsel efter vagter ved moskéerne.

»Der er kommet mere skarpt tilsyn og øget samarbejde med politiet,« siger indehaver Ahmad Jakob Meshal, som oplyser, at firmaet har 20 faste vagter og 12 deltidsansatte.

Opgaverne drejer sig både om bevogtning og patruljering og sker efter henvendelser fra imamer og moskébestyrelser. Men også politiet har ønsket, at moskéerne sikrer sig bedre, siger han.

»Det kommer også fra myndighederne,« lyder det fra Meshal, som fortæller, at han har været til møder med politiet og PET.

Niels Mikkelsen, der er bestyrelsesmedlem i Det Islamiske Trossamfunds ungdomsafdeling, Munida, forklarer, at der hersker en følelse af, at terrortruslen er rykket tættere på i løbet af de seneste par år.

»Der var et angreb for et par år siden, hvor der var en mand, som kastede en molotovcocktail på vores bygning, mens der var nogle små børn derinde. Nu er det her sket i New Zealand og senest i Norge. Man føler, at truslen kommer nærmere og nærmere. Der er flere, inklusive mig selv, der har gået med nogle tanker om, at det måske er os næste gang, og det kan være en god idé at opruste sikkerheden,« siger han.

Der har ikke været angreb mod danske moskéer. Er der grund til at føle sig bekymret?

»Det er jeg ikke enig i. Der er som sagt blev kastet en molotovcocktail mod os, og der er andre moskéer, der har oplevet hærværk. I Norge og New Zealand har der måske også været mindre ting, og så pludselig skete der noget stort. Bare fordi det ikke er sket i Danmark, betyder det ikke, at det ikke sker, og at der ikke er en trussel,« siger han.

PET er ikke vendt tilbage på Jyllands-Postens henvendelser om truslen mod moskéer og evt. møder med f.eks. det muslimske vagtfirma.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.