Efter afsløringer: Regler for brysttjek kulegraves

Sagerne om mangelfulde brystkræftundersøgelser i nu tre regioner fører til gennemgang af de nationale retningslinjer.

Artiklens øverste billede
Lene Schnoor-Jørgensen er en af de mindst 300 kvinder, der på AUH har fået mangelfulde brystkræftundersøgelser. Også på Ringsted Sygehus og på Odense Universitetshospital er der sket brud med de kliniske retningslinjer. Danske Regioner vil have ryddet op, fjerne tvivl om fortolkningen af retningslinjerne og sikre, at retningslinjerne følges overalt. Foto: Casper Dalhoff

Eksperter i brystkræftundersøgelser skal gennemgå de nationale kliniske retningslinjer for at forhindre, at de fortolkes forskelligt af læger og hospitaler rundt om i landet.

Det blev konklusionen på et møde, som Danske Regioner onsdag har holdt med Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og en række lægefaglige grupper. Ifølge sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner Erik Jylling var hensigten med mødet at få ryddet op og skabt klarhed og ensartet tolkning af retningslinjerne, når det gælder brystkræftundersøgelser.

Den seneste tids mange sager om mangelfulde brystkræftundersøgelser i tre regioner har ifølge Danske Regioner givet anledning til at sikre, at behandlingen er god og ensartet i alle regioner.

Af hensyn til kvindernes tryghed er jeg glad for, at regionerne nu sætter et arbejde i gang for at sikre, at der også er en god og ensartet praksis hvad angår kvinder, hvor der ikke er mistanke om kræft.

Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed

Gennemskriver regler

Der hersker særlig usikkerhed omkring kvinderne i den såkaldte prioriteringsgruppe tre, som er kvinder uden klare tegn på brystkræft, hvoraf mange har fået mangelfulde og forskellige undersøgelser for brystkræft på flere sygehuse. Ifølge Erik Jylling vil de lægefaglige eksperter derfor i løbet af de næste par uger gennemskrive retningslinjerne for denne gruppe af kvinder, så det står klart, hvordan de skal undersøges. En del kvinder fra denne gruppe kan fremover nøjes med en røntgenundersøgelse, påpeger han.

Men prioriteringsgruppe tre rummer også to grupper af kvinder, hvor der ifølge Erik Jylling ikke hersker nogen som helst tvivl, og hvor retningslinjerne klart siger, at kvinderne skal have den såkaldte trippeltest, hvor man både undersøger med røntgen, ultralyd samt en lægeundersøgelse: Det gælder yngre kvinder, der skal følges tæt efter brystkræftforløb for at fange eventuelle nye kræftknuder, og kvinder, der er arveligt disponeret for at udvikle brystkræft. Når det gælder visse kvinder henvist med bestemte smertesymptomer, er der kommet ny viden, som gør, at man ikke kan udelukke, at der kan være tale om kræft, og disse kvinder skal også undersøges med klinisk mammografi, påpeger Erik Jylling.

Han understreger, at kvinder med brystkræft generelt får en fremragende behandling for brystkræft i Danmark, og at der er krystalklare regler, når det gælder kvinder, som skal direkte i kræftpakkeforløb.

Tilsynsdirektør vil følge sagen tæt

»Dansk kræftdiagnostik og -behandling er blandt den bedste i verden, og derfor er der god grund til at have tillid til den behandling og de undersøgelser, man får som borger i Danmark. Det sker blandt andet via kræftpakkerne, hvor kriterierne er helt klare,« siger Erik Jylling.

Anne-Marie Vangsted, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, deltog i mødet. Hun siger:

»Af hensyn til kvindernes tryghed er jeg glad for, at regionerne nu sætter et arbejde i gang for at sikre, at der også er en god og ensartet praksis hvad angår kvinder, hvor der ikke er mistanke om kræft. I Styrelsen for Patientsikkerhed vil vi forsat følge sagen tæt.«

Danske Regioners møde havde baggrund i Jyllands-Postens afsløringer i sidste uge af, at op mod 2.000 kvinder i Region Midtjylland og Region Syddanmark i årevis har fået mangelfulde undersøgelser for brystkræft.

I stedet for en klinisk mammografi, som de ifølge retningslinjerne skulle have det vil sige en røntgenundersøgelse, en ultralydsundersøgelse og en fysisk undersøgelse af brysterne, hvor lægen mærker efter knuder - fik kvinderne alene en røntgenundersøgelse, hvor der er meget større risiko for at overse kræft end ved en tredobbelt undersøgelse.

Det store sundhedssvigt

I flere regioner har tusindvis af kvinder ikke fået de undersøgelser for brystkræft, som de burde, fordi sygehusene manglede ressourcer. For en række af kvinderne betyder det, at deres brystkræft formentlig blev overset i første omgang.

Hvordan kunne det ske? Hvem bærer ansvaret? Og sker det også på andre områder i sundhedsvæsenet? Jyllands-Posten undersøger sagen.

Afsløringerne kom efter sagen fra Region Sjælland, hvor tusindvis af kvinder i følge Styrelsen for Patientsikkerhed igennem mere end fire år fik mangelfulde undersøgelser i strid med de nationale retningslinjer. Foreløbig har regionen via journalgennemgange fundet frem til 304 kvinder, der har fået konstateret brystkræft siden 2013, og som forud for deres diagnose formentlig havde fået en mangelfuld undersøgelse på Ringsted Sygehus.

I Region Midtjylland har brystopererede kvinder i kontrolforløb ligeledes alene fået en røntgenundersøgelse i stedet for den krævede tredobbelte undersøgelse på grund af mangel på læger i perioder i hvert fald i 2015, 2016 og 2017 - måske helt siden 2011. Også en anden gruppe af kvinder, nemlig kvinder, som er arveligt disponeret for brystkræf, er i følge regionen blevet mangelfuldt undersøgt.

I Region Syddanmark har den samme gruppe kvinder - kvinder, som er genetisk disponeret for brystkræft - ikke fået den krævede tredobbelte undersøgelse på Odense Universitetshospital (OUH). Ifølge et referat fra Dansk Forening for Radiologisk Mammadiagnostik i april 2017 fik kvinderne alene tilbudt en røntgenundersøgelse »af ressourcemæssige årsager«. Region Syddanmark afviser i dag, at ressourcemangel var grunden, men forklarer, at lægerne på OUH fortolkede retningslinjerne anderledes end deres kolleger på andre hospitaler i regionen.

Den samme forklaring - fortolkning af retningslinjer - bruger Region Syddanmark i forhold til en anden gruppe af kvinder, som heller ikke har fået den undersøgelse, som de skulle ifølge retningslinjerne på OUH. Det gælder kvinder henvist af egen læge til klinisk mammografi på grund af smerter i brysterne.

Regionen ville først ikke genindkalde kvinderne til en ny og fuldstændig undersøgelse, men efter henstilling fra Styrelsen for Patientsikkerhed har OUH nu genindkaldt 82 kvinder, som de seneste to år har fået en mangelfuld undersøgelse, til en tredobbelt undersøgelse.

Jyllands-Posten undersøger

På Jyllands-Posten har vi tradition for at dyrke den undersøgende journalistik. Vi fokuserer især på magtmisbrug, svigt og svindel og ser lige nu på en række historier om sundhedsvæsenet.

Har du kendskab til sager, som vi bør undersøge, så kontakt os på jpgraver@jp.dk.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Læs mere om Det store sundhedssvigt:

Andre læser

Mest læste

Del artiklen