Kyllinger kan også vande høns

Der har været masser at græde over i løbet af ugen. Ikke mindst dette års Tude de France.

Det er lige til at tude over. Jeg får simpelthen ikke lukket et øje for tiden. I sidste uge var jeg på ferie i Tyrkiet, hvor jeg lå på mit hotelværelse og gispede i varmen som en astmatisk hund, mens der hver aften og nat blev udkæmpet et volumenmæssigt bråvallaslag mellem Mellemøsten og Vesten uden for de åbne hotelvinduer.

På den side kæmpede en utrættelig imam i sit blyantstårn med en skrattende megafon og sine »fem-i-én-lovprisninger« af Allah, mens gruppen Pussycat Dolls fra nogle meget nærtliggende og meget larmende diskotekshøjttalere sang tilbage til imamen: »Don't you wish your girlfriend was hot like me ... don't ya.«

Da jeg efter en uge på den måde fløj hjemad, var mine poser under øjnene så store, at de ikke længere kunne tjekkes ind som håndbagage. I stedet måtte jeg sammen med tusindvis af andre passagerer stå og vente i timevis på at få dem og resten af min bagage udleveret ved et af de kufferttransportbånd, der igen i denne uge brød sammen i Kaosstrup Lufthavn.

Hjem at sove, bare sove, tænkte jeg, og lagde mig samme aften med lukkede øjne og åbne vinduer i min lille lejlighed på Vesterbro, der er så steghed, at man om aftenen blot behøver at slå en dej op i vindueskarmen, hvis man vil stå op til friskbagt morgenbrød.

Men det har været lige så svært at sove som at slå en teltpløk i en hård, tørkeramt sommergræsplæne. For hele ugen har en kvinde et sted i den vinduesåbnede gård hver nat udsendt dybe, dybe elskovsstøn akkompagneret af de underligste små serier af skrig. Til at begynde med var jeg lige ved at ringe til Dyrenes Værn for at anmelde tortur af en kat, men så fandt jeg ud af, hvad der foregik.

Jeg har utallige gange råbt: »Så hold dog kæft« ud i natten, men jeg ved ikke, hvad det er for en bizar seksuel retning, der trives inde i dén lejlighed. I hvert fald er det, som om lydene tager til, hver gang jeg skælder ud.

Den eneste måde at få bare en lille smule søvn på er nok at tage på en af de bibelcamps, som Indre Mission afholder netop nu. Her må man da forvente, at de strammer bardunerne så hårdt, at enhver form for sexlyst bliver forsvarligt tøjret.

Men jeg kan ikke tage mig sammen. Hverken til at tage af sted eller til noget som helst andet. Varmen ødelægger enhver form for initiativ. Og man forstår så udmærket, at julemanden i denne uge ifølge Børsen har set sig nødsaget til at kaste rensdyrtøjlerne i ringen. På den snart fuldkommen optøede Nordpol må julemanden og hans butik, Santa Claus of Greenland Foundation A/S, ganske enkelt lukke, og håbefulde børn må nu skrive til de varme lande efter julegaver.

Det er da også lige til at tude over, hvis det ikke var fordi, jeg i forvejen havde hulket det hele ud. Hele ugen har jeg siddet som en grådlabil zombie og flæbet foran mit tv, mens jeg har fulgt dette års Tude de France, der slutter i dag.

De små mænd på de store klinger har denne gang virkelig ladet følelserne fået frit løb i verdens længste løb for kropshvide blodlegemer på to hjul. Helt galt gik det i onsdags, da vores nye nationale fuglekonge, Vagtlen fra Tølløse, også kaldet Kyllingen, fløj i udbrud og suverænt vandt både den tåreprikkede bjergtrøje og dette års hårdeste etape. Umiddelbart efter gik Kyllingen på dansk tv, hvor han i den grad vandede høns over sin sejr. Og i studiet sad kommentator Rolf Sørensen og græd og græd, så man et øjeblik troede, at den tidligere landbrugsminister Mariann Fischer Boel var kommet forbi for at kommentere en hestetransport.

Påvirket af mangel på søvn har jeg som sagt også siddet og tudskrålet som en stukken gris til cykelløbet, som i år i særlig grad har stået i dyrenes tegn. Udover Kyllingen har omdrejningspunktet været en hund ved navn Birillo - angiveligt navnet på en af Ivan Bassos hunde og dæknavnet for dopingmisbrug.

Ekstra Bladet fik som de første fat i Ivan Basso, og i tirsdags fortalte han bladet, at han såmænd har fem katte, fem hunde og en hest. På det enkle spørgsmål om en af hundene hedder Birillo, svarede han: »Hvad er Birillo? Jeg forstår ikke, hvad du mener. Jeg forstår ikke så godt engelsk.«

Det kan man da kalde et svar uden for kategori. Og måske bringer det ikke ligefrem tårer frem i øjnene. Til gengæld er det fyldt med vand ud af ørerne.

indblik@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.