Fra baghaven til verdenseliten

Thomas Bjørn elsker den store scene, hvor adrenalinet koger i kamp mod de bedste. Næste uge spiller han for at nå sit største mål - at vinde en major.

En hoftesygdom spiller en fremtrædende rolle i historien om, hvordan dansk golf fik sin første spiller i verdenseliten for professionelle, hvor kollegerne i dagligdagen hedder Tiger Woods og Ernie Els.

Silkeborg-drengen Thomas Bjørn var måske endt som professionel fodboldspiller, hvis han ikke i en alder af kun tre år havde set sin fire år ældre storebror Søren som det store forbillede.

På grund af hoftesygdommen sad Søren Bjørn i kørestol i en periode og fik forbud mod at spille fodbold, hvis sygdommen skulle læges.

Det gjorde den, og storebror kastede sig i stedet over golfspillet med lillebror halsende efter, selv om fodbolden stadig spillede en rolle for Thomas, mens forældrene tilbragte en stor del af fritiden i Silkeborg Golf Club.

»Søren var altid den bedste, fordi han trænede meget mere end mig. Jeg vandt meget sjældent ved fuglebadet, men lærte efterhånden nogenlunde at acceptere nederlagene, selv om det var svært.«

Citatet er fra journalisten Jens Christensens bog om Thomas Bjørn, "The Great Dane", der udkom i 1998. To år efter at "Bjørnen" var brudt igennem den professionelle golfs lydmur som den første dansker, der har vundet en turnering på European Tour.

Det skete i 1996-udgaven af Loch Lomond-turneringen i Skotland, som i øvrigt er indeværende uges opvarmning til næste uges udgave nummer 135 af British Open.Sammen med US Open, US Masters og US PGA Championship en af de fire årlige "majors", der er de ultimative trofæer for de professionelle golfere.

Siden den første triumf har Thomas Bjørn beriget dansk golf med i alt 11 internationale sejre, og alligevel er tre andenpladser (to i British Open og en i US PGA) noget af det, han huskes bedst for.

»De tre placeringer har givet mig nogle af de største pengepræmier i min karriere, men da jeg aldrig har spillet for pengenes skyld, vil jeg meget gerne bytte dem væk for et trofæ, eksempelvis en majortitel,« siger Thomas Bjørn under forberedelserne til turneringen på gennembrudsstedet Loch Lomond.

»Når man først har prøvet at vinde et vist antal sejre på European Tour, skal der andet og mere til for at holde hjulene i gang, så lysten til spillet hele tiden skærpes. Man vil gerne kunne gå et skridt videre med sit golfspil, og drømmen om at vinde det ultimative - et majortrofæ - er der bare hele tiden. Jeg ved, jeg har det i mig, men jeg kan ikke sige præcis, hvornår det sker.«

Danmarks bedst betalte

»Golfspillet er ikke så fysisk betonet som visse andre sportsgrene, hvor man kan bygge formen op til at performe på det helt rigtige tidspunkt. I golf kan man ikke måle sig til at "peake" op til en major. Det er mere som et lotteri, hvor man selvfølgelig skal trække et lod for at vinde,« siger danskeren.

Mens storebror Søren Bjørn i dag har opgivet golfeventyret og til gengæld gjort karriere i erhvervslivet som topfigur i en amerikansk erhvervskoncern i San Francisco, har Thomas Bjørn udlevet drømmen som professionel og skabt sig en økonomisk uafhængig tilværelse med en årsløn på 20-25 mio. kr., heraf de omkring 10 mio. kr. i sponsorindtægter. Det gør ham til Danmarks bedst betalte sportsnavn, der også har den højeste eksponeringsværdi.

De baner tænkte hverken Thomas Bjørn eller storebroderen i, dengang det meterhøje fuglebad i forældrenes have agerede målet for drengenes træning og konkurrencer. Det letteste ville selvfølgelig være at putte i et hul i plænen, men den udfordring var ikke tilstrækkelig stor for de to knægte, der begge var udstyret med en stærk konkurrencementalitet.

Efterhånden som fuglebadet flyttede rundt i haven, kunne familien Bjørn præsentere en græsplæne bestående af næsten udelukkende bare pletter. Af andre træningsøvelser var også slag fra en vinterhave ud gennem et vindue i en meters højde. Vel at mærke når forældrene ikke var hjemme.

Dræberbjørn

»I de første par år måtte vi lyve Thomas ældre, end han var for at få ham med i konkurrencer, og selv om Søren i mange år var den bedste af de to, så havde Thomas en indbygget fandenivoldskhed, der altid fik ham til at gå efter sejren,« siger drengenes far, Ole Bjørn, der også husker den amerikanske træner Mike Kellys ord fra dengang:

»Thomas is a killer.«

Da Thomas Bjørn som 18-årig første gang besejrede storebror Søren og dennes bedste kammerat Henrik Simonsen (begge landsholdsspillere) i konkurrence, var magtskiftet en realitet. Den yngste var blevet leder af Bjørnebanden, som de blev kaldt i dansk golf, før storebror rejste til Texas på et scholarship, mens lillebror besluttede sig for at blive professionel i 1993 som 21-årig.

»Thomas var aldrig i tvivl om, at han skulle være professionel. Vi var først imod det, fordi det mislykkes for langt de fleste, men vi støttede ham selvfølgelig, da han stod fast på sine planer,« siger Ole Bjørn, mens sønnen i dag kan fortælle om de omkostninger, der var ved at stå fast på sin vilje.

»Jeg kan godt følge de mange mennesker, der ser de bedste golfspillere i verden som meget privilegerede, men der er altså også en hel masse menneskelige omkostninger og afsavn, før man er kommet så vidt.«

»Eksempelvis har jeg en stor vennekreds, som jeg i en periode over 20 år ikke får plejet nær så meget, som jeg gerne vil. Jeg kan kun håbe, at den er der igen, når jeg engang pakker køllerne ned. De mange rejser kan også give store familieafsavn, og helt tilbage i skoletiden gik jeg altid glip af festlighederne på sidste skoledag og af sommerferie med klassekammeraterne eller interrailturene, fordi golfspillet tog al min tid.«

Bjørnens tak til Tiger

Mens det triste i minderne fra ungdomsårene trænger sig på, kan Thomas Bjørn til gengæld ikke glæde sig nok over, at han har haft et professionelt karriereforløb parallelt med det amerikanske fænomen Tiger Woods.

Thomas Bjørn er ubetinget i sine superlativer om Tiger Woods, og det gælder både de sportslige og menneskelige aspekter. I danskerens øjne er der en hel generation af professionelle golfspillere samt golfsporten som helhed, der har lukreret på Tiger Woods' verdensherredømme.

»Tiger Woods er et ikon, der har betydet mere for golfsporten, end Michael Jordan betød for basketball. Både den dramatiske økonomiske udvikling og det medlemsmæssige boom over de seneste 10 år kan ene og alene tilskrives Tiger.«

»Som offentlig person rækker Tiger Woods langt ud over sportens grænser, hvor han har fanget opmærksomheden hos de helt unge og en masse mennesker, som ellers ikke interesserede sig for sporten. Og vi som professionelle kolleger kan takke ham for, at vi i dag har noget på bankbogen. Uden ham ville mange af os ikke have været i spillet i dag. Vi har været utroligt heldige.«

Sammenbrud i sandbunkeren

Specielt to spillemæssige sammenbrud - i sandbunkeren på 16. hul i British Open 2003 og på 17. hul i Irish Open 2005 - har fået mange kritikere til at sætte spørgsmålstegn ved, om Thomas Bjørn nu også har den mentale styrke til at gå helt til tops i en major.

»Jeg kender godt spekulationerne, men for mig er det vigtigt, at de, der er tæt på mig, stadig tror på, at jeg kan gøre det. For hvert godt resultat øges forventningerne til én, og jeg havde eksempelvis aldrig drømt om tre andenpladser i majors, da jeg indledte karrieren. Mange verdensklassespillere kommer aldrig i nærheden af en major. Jeg ved med mig selv, at jeg har et af de store trofæer i mit spil.«

»Det er min natur altid at gå efter sejren og investere det optimale. Golfspillet er sådan indrettet, at det over tid altid vil betale din investering tilbage. Jeg har det klart bedst på den store scene sammen med de bedste, hvor hjertet banker, adrenalinet pumper, og det smerter i psyken.«

Thomas Bjørn har to gange været med til at besejre USA på det europæiske Ryder Cup-hold, og i den kommende uge spiller han med i British Open for 11. gang i træk - med mulighed for at fordoble det antal på længere sigt. Efter fem års pause har Bjørn genoptaget makkerskabet med træneren Leif Nyholm, hvilket har givet ham ny motivation og lyst til fortsat udvikling af sit spil.

»Som 35-årig er jeg først nu på vej ind i min bedste golfalder. Jeg har stadig seks-syv år til at opnå et af de helt store resultater, men regner ellers med at slutte karrieren om en halv snes år. Til den tid skal man ikke regne med at se mig på den europæiske seniortour. Det er mit indtryk, at spillerne er der for at tjene penge, og det er ikke min drivkraft efter 25 år på højeste niveau.«

frits.christensen@jp.dk

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.