- For abonnenter
Rock, smøger og Jesus
De tager på festival, hører Coldplay og har kæder på bukserne, dreadlocks og afbleget hår. Men de drikker sig ikke fulde i vodka og Bacardi, ryger ikke en fed og har ikke engangsknald. Gud spiller hovedrollen i deres liv, og de lever efter Bibelens ord. Mød nutidens unge kristne.
Det ligner et cirkustelt.
Over indgangen hænger et kors formet i lysende neonrør. Sammen med høj popmusik leder det vejen til Guds hus.
En kirke i telt.
Samlingsstedet for de op mod 1.000 kristne, som er på Indre Missions bibelcamp for unge.
I det blå telt sidder de unge på klapstole af træ og ser op mod en scene, hvor et band er i gang med at spille.