• For abonnenter

Tennissportens første rockstjerne gik langt over stregen – og de hader ham stadig i Wimbledon

Manden, der i 1984 vandt 82 ud af 85 kampe, kan den dag i dag ikke undlade at ærge sig over de tre tabte kampe. Mød John McEnroe - perfektionisten der som knapt 60-årig stadig er et navn i international tennis og som stadig vækker modstridende følelser i Wimbledon.

Artiklens øverste billede
John McEnroe ved en pressekonference forud for en World Team Tennis-opvisning. Foto: Isaac Brekken/AP

For John McEnroe er det forbundet med et tilbagevendende mareridt at tage til Paris. Vi skriver 1984 – finalen i French Open; han er to sæt foran mod ærkerivalen, Ivan Lendl. Men så, efter en ophedet diskussion med en fotograf og en dommer, vender lykken for McEnroes vedkommende, og han taber.

Mareridtet er forskelligt fra gang til gang, men afslutningen er altid den samme.

1984 var McEnroes bedste år. Af de 85 kampe, han spillede, tabte han kun de 3. Det er dog nederlaget i fem sæt til Lendl, der stadig hjemsøger ham. På spørgsmålet om, hvorvidt han dog ikke kan fokusere på de positive resultater og se at komme videre i livet nu tre årtier senere, svarer han:

»Joh, såmænd. Det forsøger jeg også, men det er ikke nemt at lade fortiden hvile.«

John McEnroe under et skænderi med dommer Roger Smith i finalen i Stella Artois Tennis-mesterskabet i London, 1984, hvor han kaldte ham et fjols. Foto: Bob Dear/AP

I år tegner situationen ikke så dårlig: Han har allerede været i Paris i tre dage uden at have tænkt på kampen – men det er kun et spørgsmål om tid.

Den rædselsfulde oplevelse plejer at dukke op senere i turneringen, eller hvis jeg træffer på Ivan, hvilket guderne måtte forbyde.

John McEnroe, tennisspiller

»Den rædselsfulde oplevelse plejer at dukke op senere i turneringen (French Open, red.), eller hvis jeg træffer på Ivan, hvilket guderne måtte forbyde,« siger han.

Det er både usædvanligt og så alligevel ikke overraskende, at McEnroe stadig er optaget af sine tidligere nederlag. Han er kommet videre siden tiden som noget af en bøllespire på tennisbanen. Men da han møder op til interview, udstråler han stadig det, som hans agent betegner som en mig-skal-I

Andre læser

Mest læste

Del artiklen