Berømt krimiforfatters største gåde var virkelighed – og den er aldrig blevet opklaret

Utallige gange har medierne skrevet, at NU er gåden om Agatha Christies mystiske forsvinding for over 90 år siden løst – men hendes berømte stunt rummer stadig langt flere spørgsmål end svar.

Artiklens øverste billede
Agatha Christie fik i 1972 i sit hjem i Wallingford i London sit hoved opmålt af Lyn Kramer, der af Madame Tussaud's i London var hyret til at lave en figur af den verdensberømte, britiske forfatter. Foto: AP

Hun godnatkysser i soveværelset på første sal ømt sin blot 7-årige datter Rosalind, og overlader hende herefter i barnepigens varetægt, inden hun lister ned ad trappen.

Familiens terrier, Peter, får et par kærlige klap, hvorefter hun ifører sig en af sine tunge, bløde, kostbare pelse samt en hat og forlader det den herskabelige ejendom opført i edwardiansk stil på Charters Road i landsbyen Sunningdale, der ligger en god times bilkørsel vest for Londons centrum.

Agatha Christie i 1926 sammen med sin syvårige datter Rosalind, som hun forlod, da hun i 11 decemberdage samme år forsvandt sporløst. Foto: Wikimedia Commons

I indkørslen til huset, som familien kalder Styles, sætter hun sig ind i sin grønne Morris Cowley og kører via de smalle veje bort gennem den kolde, mørke vinterskov.

Det er fredag den 3. december.

Året er 1926.

Klokken er omkring 21:30.

Dagen efter bliver hendes lettere beskadigede Morris fundet forladt på en skråning i nærheden af stenbruddet Silent Pool i naturskønne Newlands Corner tæt på Guildford i Surrey.

I bilen finder politiet blandt andet noget tøj, en pels og et kørekort, der i øvrigt er udløbet.

Kvinden er sporløst forsvundet, og det syntes at være en oplagt sag for eksempelvis Hercule Poirot eller Miss Marple, men problemet er, at de to berømte detektiver alene opklarer kriminalgåder i den forsvundne kvindes romaner.

Den 36-årige, der havde efterladt sin bil på skråningen ved søen, var forfatteren Agatha Christie, som allerede på det tidspunkt havde skabt sig et solidt navn som højt værdsat krimiforfatter både i og udenfor England.

11 dage senere blev hun fundet i god behold på et spahotel i Harrogate, hvor hun blev genkendt af en lokal banjospiller.

Hvad der førte til hendes dramatiske forsvinding, eller hvad der foregik i de 11 dage, hun var forsvundet, er aldrig fuldt opklaret. En detalje, som hvordan hun kom videre fra den havarerede bil og frem til hotellet i Harrogate, der ligger godt 200 kilometer nord for stedet, hvor bilen blev efterladt, er heller aldrig fuldt opklaret.

Selv forklarede hun, at hun absolut intet huskede fra det øjeblik, da hun forlod bilen i Newlands Corner, og frem til nogle dage efter at hun blev lokaliseret på hotellet. Hun huskede end ikke sin mand, sit eget navn og kunne ikke genkende sig selv på billeder, hævdede hun.

Lige siden 1926 har Agatha Christies forsvinden været genstand for utallige spekulationer, og det er den stadig over 90 år efter.

Agatha Christie sammen med skuespilleren Mary Law i november 1958, da Christies berømte skuespil "The Mousetrap" efter 2.500 opførelser gik ind i dets syvende sæson i Londons teaterkvarter. Agatha Christie blev i det meste af sit liv lovprist som en af alle tiders største krimiforfattere, og hun nævnte aldrig sin 11 dage lange forsvinding i 1926. Foto: AP

Der er skrevet adskillige bøger om sagen, og adskillige gange har medierne – på grund af egne undersøgelser, nye oplysninger eller endnu en bogudgivelse om sagen – uden at blinke slået fast, at NU er mysteriet omsider løst.

Den holder lige indtil der luftes endnu en ny overbevisende teori.

Det hele gentog sig så sent som i sommeren 2017, da forfatteren og journalisten Andrew Wilson udgav ”A Talent for Murder”.

Der er tale om en roman, men den bygger meget detaljeret på Agatha Christies berømte forsvinding i 1926. Skønt bogen er fiktion, så har forfatteren skrevet den på baggrund af en meget massiv research i forsvindingssagen og omstændighederne omkring denne.

Ligesom mange andre er Wilson overbevist om, at Agatha Christie tog verden ved næsen – at hun indtil mindste detalje selv planlagde og udførte sit berømte forsvindingsnummer.

Teorierne omkring forfatterens pludselige forsvinding er utallige, men de kan fordeles i to hovedgrupper:

1. Hun var under hårdt personligt pres på alle fronter, led af voldsom stress og gik sandsynligvis med selvmordstanker. Derfor led hun af amnesia, som medfører tab af  erindringen om en bestemt - ofte kortere - periode.

2. Hun havde selv nøje planlagt det hele for at hævne sig på sin utro ægtemand, der havde meddelt hende, at han ville skilles.

Agatha Christie fik efter adskillige tilløb og afslag i 1920 udgivet sin første krimi – ”The Mysterious Affair at Styles” – med den belgiske detektiv Hercule Poirot i hovedrollen. Bogen udkom først i 1954 i dansk oversættelse, og den fik titlen ”De låsede døre”.

Frem til sin forsvinding i december havde hun i England allerede udgivet seks romaner – tre af disse med Poirot i centrum.

Hendes bøger var allerede dengang populære, og hun var kendt og værdsat som forfatter både i og uden for Storbritannien.

Hun, der var født ind i den britiske overklasse, blev på selveste juleaften i 1914 gift med sin store kærlighed, officeren og forretningsmanden Archibald Christie. Fem år senere fødte hun parrets eneste barn, datteren Rosalind.

Udadtil virkede forholdet mellem Agatha og Archibald Christie perfekt og lykkeligt, men året 1926 udviklede sig til et ekstremt mareridt for den 36-årige kvinde.

Hun mistede pludselig sin mor, som hun var meget tæt knyttet til. Da det skete, var hendes mand på forretningsrejse, og han vendte først hjem et par dage senere. Da fortalte han, at han havde mødt en anden kvinde: Nancy Neele. Denne var 10 år yngre end Agatha Christie, og han ville skilles.

Oven på morens pludselig død og mandens svigt blev Agatha Christie ramt af svær depression og medfølgende skriveblokade.

Bilen ramte et eller andet og standsede brat. Jeg blev kastet frem mod rattet, og mit hoved ramte noget. Indtil det øjeblik var jeg Mrs. Christie.

Agatha Christie til The Daily Mail i 1928 – den eneste gang, hun offentligt omtalte sin 11 dage lange forsvinding.

Ethvert forsøg på at redde deres truede ægteskab kuldsejlede, og netop den 3. december 1926 havde parret haft endnu et meget voldsomt skænderi. Dette affødt af, at manden havde meddelt, at han i weekenden agtede at være sammen med sin elskerinde. Det endte med, at han i vrede forlod hjemmet i Sunningdale.

Det hele brændte herefter tilsyneladende totalt sammen for Agatha Christie, der – som beskrevet – endte med at forlade hjemmet og efterlade sin datter i barnepigens varetægt.

Kort tid efter at hendes tomme bil blev fundet den 4. december om formiddagen, og det stod klart, at hun tilsyneladende var forsvundet, spredtes nyheden meget hurtigt.

I de følgende dage var over 1.000 politifolk og omkring 15.000 frivillige involveret i eftersøgningen, i hvilken der også blev indsat fly og i hundredvis af sporhunde i det kuperede område, hvor bilen var fundet.

Eftersøgningen regnes stadig blandt de største og mest omfattende i britisk historie.

Men hun var og blev borte, og i dagene, der fulgte, involverede adskillige af hendes berømte forfatterkolleger sig i forsvindingsgåden. Blandt disse også forfatteren Arthur Conan Doyle – manden, der gav os Sherlock Holmes. Han gav en af Christies handsker til en clairvoyant i håb om, at denne kunne opklare gåden.

Archibald Christie blev afhørt adskillige gange, og selvom han ikke formelt blev sigtet for at have skaffet sin kone af vejen, havde politiet ikke meget tiltro til hans skiftende forklaringer om sine sidste dage sammen med Agatha Christie.

Han forklarede blandt meget andet, at hun havde efterladt ham et brev. Dette havde han brændt, og han nægtede at afsløre, hvad der stod i brevet. Det var for personligt, fastholdt han.

Old Swan Hotel – tidligere Swan Hydropathec Hotel, i Harrogate i Yorkshire. Her opholdt Agatha Christie sig i 11 dage i december 1926, mens en enorm styrke ledte efter hende. Foto: Wikimedia Commons

Sagen vakte opsigt langt uden for landets grænser, og den endte således også på forsiden af blandt andet New York Times.

Mens politiet gjorde alt for at få sagen opklaret, opholdt Agatha Christie sig tilsyneladende uvidende og derfor totalt uberørt på Swan Hydropathic Hotel (i dag Old Swan Hotel) i Harrogate i Yorkshire, hvor hun havde indskrevet sig som Teresa Neele (altså samme efternavn som hendes mands elskerinde) og havde opgivet, at hun boede i Sydafrika.

Til flere af gæsterne fortalte hun, at hun havde indlogeret sig på hotellet for at komme sig over tabet af et barn, som hun netop havde mistet.

Hun gjorde intet forsøg på at skjule sig, men hyggede sig ofte sammen med de andre gæster og deltog i adskillige fællesarrangementer på hotellet – hun dansede blandt andet flere aftener den populære charleston.

Ingen genkendte hende tilsyneladende som den ellers mere og mere kendte forfatter.

Først den 14. december modtog politiet en henvendelse fra musikeren Bob Tappin, der spillede banjo i hotellets husorkester. Han mente, at han havde han havde genkendt den forsvundne Agatha Christie blandt gæsterne.

Ankommet til stedet kunne politiet konstatere, at musikeren havde helt ret.

Hendes mand blev tilkaldt, og uden at Agatha Christie angiveligt kunne genkende ham, tog han hende med tilbage til London, hvor hun i løbet af de næste dage angiveligt genvandt hukommelsen – men de 11 dage, da hun var som sunket i jorden under falsk navn og oprindelsessted, erindrede hun ikke.

Dette fastholdt hun resten af sit liv, og bortset fra en enkelt gang, så udtalte hun sig aldrig offentligt om de 11 dage, da hun var sporløst forsvundet.

Undtagelsen var et interview, som hun gav til The Daily Mail i februar 1928.

I dette fortalte hun, at hun efter at have besøgt en slægtning i Dorkin i sin bil kom forbi et stenbrud, på bunden af hvilket der var en sø, og hun overvejede at køre ud over kanten.

»Jeg overvejede at køre ud over kanten, men da min datter var sammen med mig i bilen, opgav jeg straks den idé. Om aftenen havde jeg det forfærdeligt, og jeg følte, at jeg bare ikke kunne mere.«

Dette var grunden til, at hun om aftenen forlod sin sovende datter i barnepigens varetægt og kørte væk i sin bil.

»Da jeg kom til et sted på vejen, som jeg antog måtte være tæt på stenbruddet, kørte jeg bilen af vejen og ned ad bakken mod kanten. Jeg slap rattet og lod bilen køre selv. Men bilen ramte et eller andet og standsede brat. Jeg blev kastet frem mod rattet, og mit hoved ramte noget.

Indtil det øjeblik var jeg Mrs. Christie.«

Siden da talte hun aldrig mere om sin forsvinden eller om årsagen til samme, og i hendes selvbiografi ”An Autobiography”, der udkom i 1977 – året efter hendes død – nævner hun ikke de 11 dage med en stavelse.

I familien var sagen tabu, og hun kommenterede aldrig de mange efterfølgende teorier, der blev fremsat i tykke bøger eller i pressen.

Agatha Christie var i det meste af sit liv stærkt interesseret i arkæologi, og under en af sine mange rejser i den anledning mødte hun i slutningen af 1920’erne i Mellemøsten arkæologen Max Mallowan. De forelskede sig og blev gift i 1930.

Agatha Christie blev i 1930 gift med arkæologen Max Mallowan, og de forblev sammen frem til hendes død i 1976. Her ses de i 1973, da 21-årsdagen for hendes berømte skuespil "The Mousetrap" blev markeret i London. Foto: Bob Dear/AP

I årene, der fulgte, fik Agatha Christie status af en af de mest kendte og læste forfattere i og uden for England – ikke mindst efter at hun med romanen ”The Murder at the Vicarage” (”Mordet i Præstegården”) i 1930 for alvor introducerede amatørdetektiven Miss Marple. Inden da havde den Miss Marle optrådt i en novelle, der i december 1927 blev trykt i The Royal Magazine.

Hun skrev desuden en række skuespil, og blandt disse er det ”The Mousetrap”, der i den grad har markeret sig stærkest.

Efter premieren i Nottingham den 6. oktober 1952 rykkede stykket til Londons New Amassadors Theatre, hvor det blev opført frem til den 23. marts. To dage senere fortsatte det på St. Martins Theatre, og her kan det stadig opleves.

Det har dermed stort set uafbrudt været på plakaten i 65 år, og i september 2017 passerede ”The Mousetrap” hele 27.000 opførelser, hvilket gør det til den teaterforestilling i verden, der er opført flest gange uden afbrydelser.

I dag er det samlede salg af hendes romaner på verdensplan opgjort til omkring to milliarder bind, hvilket gør hende til verdens mest sælgende og læste forfatter. Kun Biblen og Shakespeares værker er solgt i flere eksemplarer end krimidronningens romaner.

Frem til sin død i 1976 blev hun hædret adskillige gange, også af det officielle England, og adskillige steder er der afsløret mindeplader og skulpturer til minde om den markante forfatter.

Bortset fra interessen for hendes forfatterskab – hun skrev over 100 bøger – optager gåden om hendes 11 dage lange forsvinden i 1926 i den grad stadig sindene.

Der er som nævnt skrevet adskillige bøger, og der er lavet mange dokumentarer om emnet – uden at gåden er endeligt løst.

At hun på grund af den ekstremt pressede situation, som hun befandt sig i efter mores død og mandens utroskab, fik et totalt blackout og siden mistede hukommelsen omkring hændelsen, er ingenlunde usandsynligt, og den teori har fortsat bred opbakning.

Hukommelsestabet kan også være udløst af stress eller måske af det slag i hovedet, som hun fik, da hun kørte bilen af vejen og ned ad bakken ned mod stenbruddet.

Blandt de mange bøger, der slår til lyd for denne teori, er Andrew Normans ”The Finished Portrait”, der udkom første gang i 2006.

Da den var udkommet, tøvede medierne ikke med – for hvem ved hvilken gang – at konstatere, at NU var gåden endelig løst.

Men mindst lige så udbredt som amnesiteorien er, at hun selv planlagde og udførte sin forsvinding – og den teori findes i utallige varianter.

At det hele var noget, hun selv nøje planlagde, udsprang angiveligt af et indædt ønske om at genere sin svigfulde mand mest muligt og i første omgang at spolere hans weekend sammen med elskerinden.

Andre mener desuden, at det var hendes agt at fingere sin egen forsvinding og dermed antyde en forbrydelse – et mord – hvortil hendes mand var den oplagte gerningsmand.

Med andre ord: et udspekuleret hævntogt.

Blandt de forfattere, der indgående har beskæftiget sig med alle detaljer i denne teori, er journalisten og forfatteren Gwen Robyns, der i 1969 første gang udgav ”The Mystery of Agatha Christie”.

Fra første dag protesterede Agatha Christies familie voldsomt over journalistens påstand om, at det hele var nøje iscenesat af Christie selv, men bogen er siden revideret og genudgivet flere gange. Senest i 1989.

Også forfatteren Jared Jade afviser i sin bog ”Agatha Christie and the 11 missing days”, at der var tale om hukommelsestab. Også Jade mener, at Christie udførte sit stunt for at hævne sig på sin utro ægtemand. Forfatteren mener også, at Christie faktisk senere gik til bekendelse over for manden, som hun blev endeligt skilt fra i 1928.

Jades bog udkom første gang i 1998 og senest i en revideret udgave i 2011.

Den nyeste bog er den skildring af gåden, som Andrew Wilson udgav i maj 2017. Som nævnt en delvist fiktiv skildring, der også konkluderer, at hukommelsestabet var noget, som forfatteren siden selv fandt på.

En tredje teori går i øvrigt ud på, at hun gennemførte sit stunt for at skabe publicity omkring udgivelsen af sin sjette og seneste roman, ”The Murder of Roger Ackroyd”.

Hendes efterkommere fastholder, at Agatha Christie led af hukommelsestab, og da Michael Apted i 1979 lavede filmen ”Agatha” med blandt andre Vanessa Redgrave, Timothy Dalton og Dustin Hoffman på rollelisten, søgte familien forgæves ad rettens vej at stoppe den.

Dette med den begrundelsen, at filmen hævder, at Agatha Christie i 1926 ville begå selvmord og tilrettelægge det således, at hendes mand blev hængt op på det.

 

Se klip fra ”Agatha” (1979)

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

 


Men uanset hvad baggrunden for hendes gådefulde forsvinding var, så rummer den fortsat så tilpas mange uopklarede dunkle punkter, at den stadig optager sindene – og givet vil gøre det i mange år fremover.

Sandheden om de 11 dage tog hun med sig i graven, da hun hun den 18. januar 1976 blev stedt til hvile på kirkegården ved St. Mary’s Church i Cholsey, hvor hun i august 1978 blev forenet med sin mand, arkæologen Max Mallowan.

Som et kuriosum kan i øvrigt nævnes, at mandens beskæftigelse faktisk er stavet forkert på deres fælles gravsten, på hvilken forfatteren optræder med begge sine efternavne: Christie og Mallowan.

På engelsk staves arkæolog retteligen archaeologist. På hans gravsten har der sneget sig et ekstra l ind, og der står: archealologist ...

Gåden omkring Agatha Christies forsvindingsnummer i 1926 er et glimrende eksempel på, at virkeligheden altid overgår fantasien, som den også kom til udtryk i den perlerække af udødelige krimiklassikere, som Agatha Christie berigede verden med.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.