Et snit i struben kræver mega selvkontrol

Interview: Sarah Engell har skrevet ungdomsromanen ”21 måder at dø”, der skildrer ekstreme mobbemetoder i cyberspace – og hvor nemt man kan klikke sig frem til tips om de bedste måder at begå selvmord.

Artiklens øverste billede
Sarah Engell skriver i sin roman ”21 måder at dø” om ensomhedens yderste konsekvens blandt unge, der mobbes i cyberspace. Foto: Sofia Busk

Hver gang jeg ikke kan sove ligger jeg i det blege skærmlys og læser om nakkehvirvler, der bliver revet fra hinanden, pistolløb, der skraber mod ganen, og hjerner der skal vaskes ned fra vægge. Om kroppe, der styrter lodret og knuses mod asfalten.

Om morgenen har jeg kvalme og kan ikke se far i øjnene. Det eneste jeg tænker på, er at køre ud til mors gravsted og sige undskyld. Fordi jeg lovede hende at være stærk.

Hovedpersonen Stella i Sarah Engells seneste ungdomsroman er bare 15 år. Alligevel gør hun sig voldsomt detaljerige tanker om forskellige selvmordsmetoder.

Romanen ”21 måder at dø” handler om, hvor smertefuldt det er, når hetz og mobning på Facebook, i sms’er og i den virkelige verden invaderer et ungt menneskes hverdag og ødelægger livet, netop som det skal til at begynde.

Den handler også om at miste en forælder og om lysten til at begå selvmord, fordi afmagten er blevet for påtrængende. Stella er i løbet af ganske kort tid gået fra at være en af klassens mest populære piger til at være en social taber, udstødt og stemplet af alle.

Problemerne for Stella, der kommer fra et kreativt musikerhjem, begynder, da hun og veninden Amalie stiller op i X Factor sammen. Dommerne vil nemlig kun have Stella, mens de sender den mindre talentfulde Amalie hjem.

Selv om Stella ikke vil gå videre i konkurrencen uden sin veninde, bliver det for meget for den knap så stærke Amalie, der vælger at lade sine frustrationer over nederlaget gå ud over Stella.

I løbet af ingen tid får hun vendt klassen mod Stella, der forsvarsløst må se til, mens Amalies hadeside på Facebook får flere og flere likes, og angrebene bliver mere og mere ondskabsfulde.

Link til virkeligheden

Sarah Engell har tidligere udgivet tre ungdomsromaner, men hun har ikke bygget romanen op på egen erfaring, men på det faktum, at ungdomslivet har fået en ny digital dimension med nye udfordringer, eksempelvis mobning på de sociale medier, hvilket i de værste tilfælde har ført til selvmord blandt unge.

Samtidig kan man sige langt flere grænseoverskridende ting, når man ikke skal stå ansigt til ansigt med den, som man sviner til.

Sarah Engell

»Det er en tendens, der er nem at aflæse, fordi de unge selvmordsofre ofte skriver et sidste farvel i cyperspace, hvor de begrunder deres valg med, at de ikke kunne klare mere mobning,« forklarer Sarah Engell.

Hun har valgt at lade bogens fiktive handling blive afbrudt af ni korte historier fra den virkelige verden skrevet med hvidt på sorte sider fordelt gennem bogen.

Som historien fra Canada 2012, hvor den 15-årige Amanda Todd bliver mobbet i cyberspace og begår selvmord ved at drikke blegemiddel. Efter hendes død fortsætter mobningen på Facebook med kommentarer som »This bitch deserved to die!« Ifølge B.T. florerer hendes obduktionsbilleder også på nettet som en del af mobningen.

Mobbeoffer 24/7

»Der var så mange rystende eksempler at tage af, og jeg blev meget berørt, da jeg for alvor begyndte at researche. Til at begynde med ville jeg have indledt hvert kapitel med en af disse skæbnehistorier fra den virkelige verden, men det blev simpelthen for meget,« siger Sarah Engell.

Hun påpeger, at mobning i cyberspace tilføjer nogle nye dimensioner til mobning.

»Et stort problem med mobning på de sociale medier er, at mobbeofret aldrig har noget helle. Der kan tikke de mest nedbrydende og hadefulde beskeder ind 24 timer i døgnet, så man får aldrig det der pusterum, som man gjorde i gamle dage, når man kom hjem eller gik til sport,« forklarer Sarah Engell og påpeger, at en anden alvorlig hage ved nutidens mobberier er sproget.

Grænseoverskridende sprog

»De unges sprog er generelt blevet meget groft og hardcore. Samtidig kan man sige langt flere grænseoverskridende ting, når man ikke skal stå ansigt til ansigt med den, som man sviner til. Man står ikke til ansvar, og man kan ikke fysisk se, hvordan det påvirker personen. Det betyder, at der næsten ikke er grænser for, hvad de sender i hovedet på hinanden.«

Som når Amalie sms’er Stella to måneder efter, at Stellas mor er død af kræft:

Du kan alligevel ik klare en fuck! Du tror du er så smart. But no. Goddamn NO. Løb du bare hjem og tud hos din MOAR. Nå nej :0

Mobningen i cyberspace er desuden usynlig for de voksne. Det betyder, at det er langt sværere at opdage for både forældre og lærere, hvilket Sarah Engell også skildrer i bogen gennem Stellas depressionsramte far og lærerne, der enten er alt for påtrængende til at trænge igennem eller for fokuserede på, at alt skal diskuteres i plenum.

Spøgelser og dødseliksir

Romanen starter midt i en halloweenfest fyldt med draculaer, Darth Vaders, sexede hekse og nedringede vampyrpiger med blodet dramatisk dryppende fra læberne. De unge drikker dødseliksir og vampyrblod, danser og flirter, mens hetzen mod Stella sideløbende hamrer derudad i et usynligt spor af afstumpede, hadefulde sms’er, der grinende tastes ind og modtages i den anden ende som vibrerende brændemærker i lommen. Stella, der har sat sig i et hjørne af lokalet, gemmer sig under sit spøgelseskostume og flygter med jævne mellemrum ud i kulden. Dels for at optage lyden af de dalende snefnug på sin iPhone og dels for at indånde luft, der ikke smager af afsky.

I løbet af festen bliver der livligt opdateret på Facebook: »Stella er en klam luder så for jeres egen skyld hold jer væk. Del gerne!« På sms’erne, som løbende tikker ind, og som hun aldrig kan lade være med at læse, står der bl.a. »Hva så shitface er du for fin til festen?« og »Hvorfor skrider du ik bare hjem der er ik nogen der gider glo på dig«.

Den ansigtsløse tidsalder

Handlingen udspiller sig i månederne mellem den bloddryppende amerikanske allehelgensaften og fastelavn.

»Det er selvfølgelig ikke tilfældigt, for det her med udklædningen er et godt billede på, hvordan internettet i dag giver mulighed for både at udstille sig selv og andre og samtidig gemme sig bag en maske. I cyberspace ved man ofte ikke, hvem man står over for. Man kan stjæle hinandens mobiler og skrive falske beskeder, ligesom man på diverse chatrooms og Facebook-sider kan ytre sig anonymt og uden konsekvenser,« forklarer Sarah Engell.

Sarah Engell lader sin hovedkarakter Stella mødes med sin hemmelige chatven til en koncert på Byens Lys på Christiania. Her ses forfatteren på fristaden, der ligger på Christianshavn, hvor Stella bor med sin musikproducer-far. Foto: Sofia Busk

Hun har tilbragt mange sene nattetimer på nettet og på diverse chatrooms for at tjekke de unges sprog og univers ud på tæt hold. Hele Stellas cirklen omkring selvmordet har Sarah Engells også researchet på på internettet, præcis ligesom selvmordskandiderende unge mennesker gør i virkeligheden.

Tip til selvmord

»Det kræver ikke mere end et par klik, så er du inde på et chatroom, hvor man sidder online og deler viden om, hvilke selvmordsmetoder der er mest effektive, hvordan man skaber mest opmærksomhed omkring sit selvmord, og hvilke måder der skulle være mindst smertefulde. Der er helt vildt, men det er virkeligheden.«

Også bogens Stella, der mister sin mor oven i mobberierne, kredser konstant omkring sin lyst til at give slip og opgive. Hun tjekker forskellige selvmords-sites, hvor hun blandt mange overvejelser kan læse følgende:

SuicideKnight: En skarp kniv over håndleddet er også en mulighed. Problem: lykkes det ik ka du ødelægge håndens brugbarhed fordi senerne er skåret over

SchneiPer: Hva m halsen?

SuicideKnight: Et hurtigt snit over struben har jeg os overvejet – dog skal du ha mega meget selvkontrol fordi kniven skal presses langt ind for at ramme aorta ordentligt. Svært når smerten kommer!!

Sarah Engells har bevidst kun nævnt manglerne ved metoderne.

»Det er så rigelig information, at disse sites overhovedet findes, at jeg ikke har haft brug for at citere ”de bedste råd”. Bogen skulle jo for alt i verden ikke inspirere til selvmord, tværtimod er det mit håb, at den kan bruges som et spejl, der kan få unge mennesker til at indse, hvor store konsekvenser mobning kan have. Og sagt med en slidt kliché: Hvis bare jeg kan hjælpe en enkelt person, har det været det hele værd.«

Sarah Engell understreger, at hun ikke er ekspert på nogle af de tunge emner, hvorfor hun også henviser til en lang række links bagerst i bogen såsom mobstop.dk, livslinien.dk og ensomung.dk.

Hårde ord

Sproget i romanen er holdt i en hård og til tider kynisk tone, som ligger langt væk fra det blide indtryk, som forfatteren giver af sig selv.

»Jeg har ladet mig inspirere kraftigt af de unges sprog på nettet, og jeg har med vilje gerne villet indfange en realistisk tone – det handler om, at jeg gerne vil ramme de unge. Så går det jo ikke at lyde så oldgammel, som jeg jo er,« griner den 34-årige Sarah Engell.

»Så må jeg som forfatter komme mig over, at det er grænseoverskridende at skrive de her meget hårde ting.«

Sarah Engell har i tre tidligere romaner beskæftiget sig med ungdomslivets udfordringer.

»Det er en periode, der tiltaler mig. Måske fordi alting er så sort-hvidt, og der er så dramatisk kort mellem den ekstreme lykkefølelse, til man bliver ramt af totalt-nederen. Samtidig er det nogle vigtige år, hvor ens identitet for alvor bliver skabt, og man finder ud af, hvem man er, og hvad man skal.«

Tæt på

Sarah Engell er ikke uddannet forfatter, men har udgivet syv bøger – de seneste fire ungdomsromaner. Hun er uddannet pædagog, har arbejdet på ungdomsklub og i Kriminalforsorgen, har stået i butik og arbejdet som danser. I dag er hun mor til to. Skriverierne har hun kørt sideløbende som en rød tråd gennem alt, hvad hun har lavet.

»Jeg har nok brugt ordene til at tackle livet og skrevet, når der var noget, jeg ikke forstod.«

At ”21 måder at dø” også skulle handle om at miste en forælder, var noget, der kom snigende ind i handlingen.

»Sådan er det jo tit i litteraturen. Selv om man som forfatter ikke altid er lige bevidst om det, ender skriveprocessen ofte med at have nogle terapeutiske elementer,« erkender Sarah Engell, der selv gennemgik et stort tab, netop som hun var gået i gang med romanen.

»Det fik mig til at tænke over, hvorfor det skulle ske, men også på, hvad der sker med os, når vi dør. De overvejelser er meget almenmenneskelige, når man får døden tæt på – uanset alder, tror jeg. Og derfor kunne jeg bruge de tanker til at give nerve til beskrivelsen af Stellas sorg over sin mors død.«


Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.