Blodig og intrigant periode er kilde til vilde historier – en ny film og to tv-serier er på vej

Der findes masser af bøger og skuespil om Cæsar og Kleopatra. Der er lavet fire film, og en ny er på vej. Den første film er forsvundet – den fjerde huskes primært for alle dens pikante skandaler.

Artiklens øverste billede
Når man siger film og Kleopatra, da tænker de fleste på Elizabeth Taylor, der sammen med sin kommende mand Richard Burton (Marcus Antonius) tiltrak sig enorm opmærksomhed under og efter optagelserne af filmen "Cleopatra", der i den grad blev forfulgt af store problemer. Foto: AP

Romerrigets kejser Julius Cæsar var – sammen med sin trofaste støtte krigeren Marcus Antonius og Egyptens kvindelige farao Kleopatra – i det sidste århundrede før vores tidsregning i høj grad med til at præge magtbalancen i området omkring Middelhavet.

Et ekstremt turbulent århundrede, der var præget af mange voldsomme krige, oprør, intriger og blodige magtkampe blandt magteliten.

Julius Cæsar blev myrdet i Rom den 15. marts i år 44 f.kr. I år 30 f.kr. var både Marcus Antonius og Kleopatra så voldsomt trængt op i en krog, at de begge valgte at tage deres eget liv – han stak den 1. august sig selv ihjel med sit sværd, og hun lod sig den 12. august bide af en giftslange.

Perioden har siden været genstand for adskillige bøger og skuespil, og allerede i 1917 blev den første film om Kleopatra, Cæsar og Marcus Antonius lavet i Hollywood.

Denis Villeneuve står bag den kommende genindspilning af "Cleopatra", der – lover instruktøren – bliver en helt moderne film med alle tænkelige virkemidler og effekter. Foto: AP

Nu er der både en ny storfilm og hele to tv-serier med samme udgangs- og omdrejningspunkt i vente, og fælles for projekterne er, at de har været adskillige år undervejs og så langtfra er i mål endnu.

Den kommende film – der produceres af Sony Pictures – bygger på Stacy Shiffs bog ”Cleopatra: A Life”, men rummer efter sigende også mange elementer fra filmen ”Cleopatra” (1963).

For få dage siden blev det endeligt bekræftet, at den instrueres af Denis Villeneuve, der netop har fejret triumfer med ”Blade Runner 2049”.

Det er meget begrænset, hvad der ellers er sluppet ud om filmprojektet, men instruktøren har dog oplyst til flere medier, at han arbejder videre på et manuskript, som tidligere har været i hænderne på blandt andre David Fincher og James Cameron.

Hvem der skal spille Kleopatra, er ikke endeligt bekræftet, men Angelie Jolie har i de seneste tre-fire år været dybt involveret i projektet.

Ud over filmen er der også to tv-serier undervejs.

Den ene produceres af Amazon Studios. Indtil videre er det alene oplyst, at det er Jonathan E. Steinberg og Robert Levine, der står bag serien. Ud over denne er også Slingshot Global Media i gang med et udvikle en tv-serie om Kleopatra. Serien skrives og instrueres af Shekhar Kapur.

Den første film om perioden havde med Theda Bara i rollen som Kleopatra premiere den 14. oktober 1917, og den var blandt andet baseret på Rider H. Hagards roman og Shakespeares skuespil om Cæsar og Kleopatra. Et enormt projekt, der involverede omkring 2.000 mennesker, og som dengang blev noteret som det hidtil dyreste filmprojekt.

 
Plakaten til stumfilmen "Cleopatra" med Theda Bara i hovedrollen. Alle kopier af filmen er i dag gået tabt. Foto: Wikimedia Commons

Stills og enkelte klip fra den forsvundne ”Cleopatra” (1917)

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

 

Desværre for eftertiden gik de fleste kopier af filmen tabt, og i juli 1937 gik de to sidste kopier af filmen til under en voldsom brand i Fox Studierne i Hollywood. I samme brand blev stort set alle kendte kopier af Theda Baras omkring 40 stumfilm også flammernes bytte.

20 sekunder film fra ”Cleopatra” og nogle stillbilleder er siden dukket op, og de dannede i 2016 baggrund for udgivelsen af dvd’en ”Lost Kleopatra”.

I øvrigt medvirkede Theda Bara, der blev opfattet som en af tidens største sexsymboler, aldrig i en tonefilm, og hun døde af kræft i total glemsel i en alder af 69 år i 1955.

Cecil B. DeMille kastede sig 1934 over et remake af "Cleopatra" med Claudette Colbert i hovedrollen. Foto: Wikimedia Commons

I 1934 valgte mesterinstruktøren Cecil B. DeMille at genindspille filmen som tonefilm, og da var det Claudette Colbert, der havde rollen som Kleopatra.

Vivian Leigh havde hovedrollen i "Caesar og Cleopatra" i 1945. Foto: Wikimedia Commons

I 1945 kastede den britiske instruktør Gabriel Pascal sig ud i filmen ”Ceasar and Cleopatra” med Vivien Leigh og Claude Rains i de bærende roller. Filmen foregik, inden Marcus Antonius kom ind i billedet som Cleopatras elsker.

Claude Rains og Vivien Leigh i "Caesar and Cleopatra" fra 1945. Foto: AP

Filmen var den dengang dyreste film, der til dato var lavet i England – udtrykt i nutidskroner havde den et budget på lidt over 180 millioner kroner – men den blev så stor en succes, at den nogenlunde tjente sig selv hjem.

Og så er vi fremme ved den mest berømte af filmene om Kleopatra, Cæsar og Marcus Antonius:

Leo Mankiewics ”Cleopatra” fra 1963.

En film, der er blevet stående for eftertiden, men ikke så meget på grund af dens filmiske kvaliteter. Det meste kom dengang – og siden – til at dreje sig om de to hovedrolleindehavere Elizabeth Taylor og Richard Burton og den stribe af skandaler, de skabte undervejs i det ekstremt besværlige – og kostbare – projekt.

Filmen fokuserer på forholdet mellem Kleopatra og Marcus Antonius, der – skønt de aldrig blev gift – fik flere børn sammen.

Taylor og Burton, der på det tidspunkt var gift med henholdsvis Eddie Fischer og Sibyl Williams, faldt under optagelserne pladask for hinanden, og de plejede helt åbenlyst deres utroskab under optagelserne, og dette tiltrak en hær af sladderjournalister og paparazzofotografer, der var langt mere interesseret i det celebre par end i filmen.

Projektet var fra dag et forfulgt af uheld og meget store produktionsvanskeligheder.

Meget optimistisk lagde 20th Century Fox ud med et budget på omkring 2 millioner dollar. Dette eksploderede siden, og flere kilder anfører omkostningerne til mellem 30 og 40 millioner dollar, hvilket udtrykt i nutidskroner svarer til mindst 2,2 milliarder kroner. Dette placerer stadig filmen som en af de dyreste produktioner i filmhistorien.

20th Century Fox var meget tæt på konkurs og lukkede i seks måneder, og at selskabet overlevede, skyldtes, at man i 1965 tjente millioner af dollar på musicalfilmen ”Sound of Music”.

At det gik så galt med ”Cleopatra” skyldtes en lang række faktorer.

Blandt andet skuespillernes honorarer – Liz Taylor var den første filmstjerne, der fik over 1 million dollar for at medvirke i en film. Produktionen krævede enorme kulisser og mange tusinde statister, som alle skulle forsynes med kostumer. Elizabeth Taylor anvendte i filmen over 60 forskellige specialdesignede kostumer.

Richard Burton og Eliabeth Taylor i "Cleopatra" fra 1963. I filmen plejer Marcus Antonius og Cleopatra et hedt intimt forhold – og det fortsatte de to stjerner med, når kameraerne var slukkede. Foto: AP
"Cleopatra" fra 1963 sprængte i den grad alle budgetter og er stadig blandt de dyreste film, der nogensinde er produceret. Foto: Wikimedia Commons
Richard Burton og Elizabeth Taylor overførte det intime forhold mellem Marcus Antonius og Kleopatra til virkeligheden, og selv om de begge var gift, plejede de åbenlyst et forhold og var konstant mål for paparazzofotografer. Foto: AP

Bedre blev det ikke af, at man omtrent midtvejs måtte indstille optagelserne, der fandt sted i England, i en længere periode, idet Elizabeth Taylor blev livstruende syg af lungebetændelse. Af samme grund flyttede man siden optagelserne til Rom, hvor der blandt andet skulle bygges helt nye kulisser.

Mankiewics oprindelige film varede hele seks timer. Dette blev via to benhårde klippeomgange skåret ned til omkring tre timer. Instruktøren ønskede oprindeligt filmen delt i to, men det afviste selskabet, der udmærket var klar over, hvad det pr-mæssigt betød, at filmen – på grund af Taylor og Burtons glødende forhold – fik så meget omtale. Man ønskede i et forsøg på at få dækket de enorme omkostninger ganske enkelt at smede, mens jernet endnu var varmt.

 

Trailer til ”Cleopatra” (1963)

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

 

Filmen, der modtog fire Oscars for produktionen, var med til at cementere både Taylors og Burtons karrierer. De blev begge skilt i 1964 og giftede sig med hinanden. Det skete pudsigt nok den 15. marts – datoen, da Julius Cæsar blev myrdet i år 44 f.kr.

I 10 år levede de i et ofte meget stormfuldt ægteskab, der blev opløst i 1974.

Men helt færdige med hinanden var de ikke: De giftede sig igen i 1975 og blev for anden gang skilt allerede året efter, men de bevarede et tæt venskab resten af deres liv.

Magasinet Vanity Fair har beskæftiget sig indgående med det celebre par, og her kan du læse hele beretningen om, hvordan Liz og Dick – som de blev kaldt – mødtes, og om, hvordan de levede som et par af epokens suverænt største celebrities i Hollywood.

Richard Burton døde i august 1984 som 58-årig – Elizabeth Taylor som 79-årig i marts 2011.

Talylor og Burton blev skilt for anden gang i 1976, men de bevarede et tæt venskab for resten af livet. Foto: AP

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.