- For abonnenter
Et år i Sverige: Fra åbne hjerter til lukkede grænser
Da Jyllands-Postens journalist sidste år flyttede til Sverige, havde landet åbne hjerter over for flygtninge. Nu er der grænsekontrol for at holde dem ude, og statsministeren har betegnet sig selv som nationalist.
MALMØ - Da jeg efter sommerferien sidste år flyttede fra København til Sverige, var broderlandet præcis, som jeg havde forventet. Jeg flyttede til Malmø for at bo sammen med min svenske kæreste og kom til et land, der var pænt, høfligt og velfriseret – samt politisk korrekt og en del mere åbent over for flygtninge end Danmark.