• For abonnenter

ROMARAGNAROK

Fordommene om romaer lever i bedste velgående – overalt i Europa. Journalist Nana Toft boede med romaerne i en af Europas største romaghettoer og oplevede en kultur, der på en gang var kærlig og omsorgsfuld, men også præget af voldsomme interne, sociale hierarkier – og dyb fattigdom. Men der er et gryende oprør på vej fra de unge og fra kvinderne, der lige så stille forsøger at bryde det patriarkalske åg.

Artiklens øverste billede
Fakulteta dækker et område på fire kvadratkilometer og ligger i Bulgariens hovedstad, Sofia. Foto: Thomas Nielsen

SOFIA, BULGARIEN — Kiriulka tager et fast greb om sin lille søn, sekundet før han lægger sin hånd på kakkelovnen. Hun giver ham et hurtigt kram, før han med et pib vrister sig fri og kaster sig over en bil i sofaen.

»Jeg skulle ikke have fået den mindste,« forklarer hun og stryger den lille over håret, mens han kravler op på armlænet.

»Jeg skulle have fået den spiral efter min første dreng,« siger hun og bider i sit trøjeærme.

Når Andrei kommer hjem til sommer, spørger jeg ham igen. Om jeg må gøre min uddannelse færdig. Om jeg kan få et job. Sidst jeg spurgte, sagde han nej.

Kiriulka, gift med Andrei og mor til to drenge

Den 24-årige Kiriulka er hos sin svigermor, der bor i et lille hus med et enkelt værelse på omkring 15 kvadratmeter. Der er et fladskærmsfjernsyn, der viser en tyrkisk soap, en rejseseng med et par bamser, en gul rangle og en bil på gulvet, tøj i dynger og den obligatoriske kakkelovn i midten. På væggen er der mønstret tapet, der er faldet af flere steder.

»Måske, hvis jeg ikke havde fået ham,ville jeg være mere fri. Skulle jeg gøre noget om i mit liv, ville det være det. Men hvad gør man?« spørger hun og kigger ud ad vinduet.

»Jeg keder mig. Hver dag er det samme. Vi står op, spiser morgenmad, tager tøj på og går en tur. Det er hårdt at være så alene.«

Kiriulkas mand, Andrei, er i England og kommer først hjem efter sommerferien.

Det var ikke et proformaægteskab, forklarer hun. Hun faldt for hans store, brune øjne den dag i bussen på vej hjem fra skole. Bang, så var hun forelsket. Tre måneder nåede de at være kærester. Så blev de gift. Hun var 18 år, han var 27 år. Et par år senere fik de deres første søn.

»Jeg var heldig, at jeg var så gammel, da jeg fik børn,« siger hun og kigger for første gang direkte på mig, mens hun roligt siger:

»Min svigermor og mor forsøgte at overtage mine børn. Men jeg nægtede.«

Kiriulka med sin ældste søn. Hendes mand, Andrei, arbejder i England.

Jeg er taget til Fakulteta. En af Europas største romaghettoer, der ligger i Sofia, Bulgarien. I 16 dage har jeg levet og boet her. Første gang i januar 2016, da jeg i otte dage overnattede på et værelse hos en af de mere velhavende romafamilier. Sidste gang var i maj. Her boede jeg hos en bedstemor på 46 år og hendes lille barnebarn på halvandet år.

Der er 30.000 romaer i Fakulteta på et område, der nærmer sig fire kvadratkilometer. Det er det officielle indbyggerantal. Uofficielt lyder tallet på op mod 55.000 romaer, da mange er her illegalt. Og tallet er stigende.

Hver dag ankommer flere romaer både fra andre dele af Bulgarien og fra Ungarn og Rumænien, der er nogle af de lande i Europa med store romamindretal, ligesom de også rejser hertil fra Frankrig, Spanien, Slovakiet og Tyrkiet.

Fakulteta er en stor byggeplads med et væld af halvfærdige byggeprojekter, og lige for tiden skyder en ny bydel op på den anden side af jernbanen, der går langs områdets nordlige side.

Migrationsstrømmene har skabt uro, og det er heller ikke noget, der har ladet romabefolkningen

Andre læser

Mest læste

Del artiklen