Efter et "leave": Frygt for sort fredag og politisk kaos i både London og Bruxelles

Mens briterne er i stemmeboksen, ser Jyllands-Posten frem mod fredag morgen, når resultatet af folkeafstemningen kendes. Hvordan vil stemningen være på en af Londons største undergrundsstationer og i finansverdenen, hvis det bliver et ”leave”?

Artiklens øverste billede
Morgentravlhed på Canary Wharf, der er et af de store erhvervsområder i London. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

LONDON/BRUXELLES — I myldretiden kan undergrundsstationen på Canary Wharf føles som en sildetønde.

Den nedgravede betonkatedral i hjertet af Londons nye finansdistrikt er blandt de travleste stationer i briternes hovedstad. Togene på Jubilee Line pumper hver morgen tusinder af jakkesæt og stramme kjoler ud på perronen, gennem de evigt bippende billetkontroller og videre til overfyldte kontorer i bankernes skyskrabere.

Men denne fredag morgen – den 24. juni 2016 – er ikke som andre. Stationen forekommer ikke kun travl. Den er nærmest ufremkommelig. Og det bliver en lang dag. Oven for den sidste rulletrappe kan øjet hverken undgå gratisavisernes forsider eller den buede lysavis på Thomson Reuters bygningen lige overfor:

»Leave.«

Vælgerne har stemt Storbritannien ud af EU, og alle bankansatte, der kan krybe eller gå, er kaldt på arbejde i Canary Wharf, hvor den finansielle verden frygter et økonomisk jordskælv. Nogle har slet ikke været hjemme.

Mange investorer frygter at markedet vil dykke og husker med frygt på dagene i 2008, da investeringsbanken Lehmann Brothers krakkede. Foto: Mary Altaffar/AP

Forventningen er, at pundet og aktiekurserne vil rasle ned – spørgsmålet er kun hvor meget. Men man husker stadig de kaotiske dage i september 2008, da investeringsbanken Lehman Brothers krakkede.

Direktører her og inde i The City er for længst mødt. Bestyrelser holdes i beredskab til telefonmøder. Vidtrækkende beslutninger skal kunne træffes med øjebliks varsel. Bliver det en ”sort fredag” – en nedsmeltning med katastrofale kursfald? Eller vil finansverdenen forholde sig mere rationelt til en beslutning, som kan koste tusinder, hvis ikke titusinder af dens ansatte jobbet?

Og hvordan reagerer kunderne? Venter et brandudsalg af værdipapirer? Hvad gør Wall Street, når handelen begynder over middag? Har de overhovedet sovet? Og hvad med Den Europæiske Centralbank (ECB)? Vil den igen forsøge at flytte handelen med euro og euroværdipapirer fra London, som paradoksalt er verdens største marked for den fælleseuropæiske valuta, selv om briterne selv holdt fast i pundet.

Camerons søvnløse nat

Fra skyskraberne kan de se Themsen sno sig ind mod London Eye og Westminster, hvor premierminister David Cameron formentlig har haft en søvnløs nat. Han satsede og tabte. Alle venter på hans tale til nationen, men mange mener, at han nu er færdig. Går Cameron ikke af fredag, så bliver det måske om to uger eller ved De Konservatives partikongres senere på året, lyder de fleste analyser.

Et nej vil vil ikke bare gøre David Camerons fremtid usikker men hele det europæiske projekt, og helt sikkert føre til samtaler mellem den tyske kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident, Francois Hollande.

Den officielle melding har hidtil været, at han vil blive siddende, også hvis folkeafstemningen skulle ende med brexit. Troværdigheden er imidlertid på det punkt tyndslidt. En tilsvarende forsikring kom fra Cameron før skotternes selvstændighedsafstemning i september 2014, men bagefter slap det ud, at talen lå parat, så han kunne gå, hvis det endte med en løsrivelse. Dengang spillede Cameron også højt spil, men han vandt. Denne gang svigtede heldet.

Samtidig er det et åbent spørgsmål, om premierministeren kan bestemme sin egen skæbne. EU-afstemningen har splittet De Konservative, og i sidste uge skrev en femtedel af partiets 330 parlamentsmedlemmer under på noget, der nærmest lignede et mistillidsvotum til Camerons fremmeste løjtnant, finansminister George Osborne.

I sidste uge skrev en femtedel af den konservative gruppe under på noget der minder om et mistillidsvotum mod finansminister George Osborne, der hidtil er blevet anset som Camerons afløser. Foto: Ben Birchall/AP

Ifølge De Konservatives interne regler kan 15 pct. af parlamentsgruppen – for tiden 50 medlemmer – kræve en formel tillidsafstemning, og efter de seneste ugers uforsonlige borgerkrig inden for partiet er det noget usikkert, om Cameron vil overleve sådan én. Dertil kommer, at regeringens flertal er så smalt, at en halv snes kontrære konservative kan blokere premierministerens muligheder for at få lovgivning gennem parlamentet.

Situationen kan måske på den korte bane blødes op med en regeringsrokade, men vil det være tilstrækkeligt? Og hvad med skotterne, som ønsker at blive i EU? Vil de gå efter en ny folkeafstemning om selvstændighed? Og hvordan reagerer nordirerne, som nu risikerer at få bomme og kontrol på den åbne grænse til Irland? Afstemningen har givet flere spørgsmål end svar.

Senere fredag træder regeringen sammen til krisemøde for at diskutere det næste skridt. Her vil Cameron bl.a. sidde over for justitsminister Michael Gove, som har været en af frontfigurerne i brexitkampagnen.

Brug for tid

Alle er enige om, at vælgernes afgørelse skal respekteres, men hvad så nu? Cameron har på forhånd sagt, at han med det samme vil aktivere Lissabon-traktatens artikel 50, som iværksætter en formel udmeldelsesprocedure.

Men han kan også vente til EU-topmødet i næste uge eller – som brexitsiden lægger op til – trække den endnu længere og i stedet åbne en ny dialog med Bruxelles. Briterne har brug for tid – bl.a. til at udrede næsten 6.000 EU-bestemmelser, som enten skal indarbejdes i britisk lovgivning eller droppes.

Ifølge artikel 50 skal det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien forhandles på plads senest to år efter procedurens begyndelse. Hvis der ikke inden da er aftalt f.eks. nye handelsbetingelser og status for briter med adresse i andre EU-lande, så ophører medlemskabet, uden at noget nyt træder i stedet – med mindre at der er enighed om at forlænge fristen.

Et flertal af politikerne i Underhuset i London er tilhængere af EU-medlemskabet, og blandt dem er der stemning for at gå efter en aftale efter den norske model, så briterne kan bevare adgangen til det indre marked. Men prisen vil være fortsat åbne grænser, og det har briterne sagt nej til ved folkeafstemningen, mener brexitsiden, som udelukker den løsning.

I Bruxelles og de andre europæiske hovedstæder vil mange stats- og regeringschefer afvente Camerons reaktion, inden de selv kommenterer afstemningsresultatet. Træder den britiske premierminister tilbage? Trækker han artikel 50-kortet med det samme? Hvordan reagerer de internationale finansmarkeder?

EU-præsident Donald Tusk i samtale med premierminister Mark Rutte. Foto: Geert-Vanden-Wijngaert/AP

EU-præsident Donald Tusk mødes fredag kl. 10.30 med premierminister Mark Rutte fra det hollandske EU-formandskab og med formanden for EU-Parlamentet Martin Schulz hos formanden for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker. Og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, vil i løbet af dagen drøfte situationen med Frankrigs præsident, Francois Hollande.

Mange nationale regeringer vil også diskutere en reaktion. Deres svar vil lægge tonen for de kommende forhandlinger, som vil bestemme, hvor let adgang briterne får til fællesmarkedet. Men ingen er glade. ”Kaos” er et ord, som de fleste bruger til at beskrive situationen. Alle ved, at det her vil suge energi ud af EU i de næste mange måneder og år.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.